Prøv avisen

Folkekirkens demokrati trænger til fornyelse

Der har ikke været kampvalg til menighedsrådet i Københavns Domkirke i årtier. Men ved tirsdagens valg kan sognebørnene stemme på to forskellige lister: Menighedslisten og Sognelisten. Foto: Maud Lervik/Polfoto

Manglende kandidater og få kampvalg til dagens menighedsrådsvalg giver et dårligt indtryk af demokratiet i folkekirken, siger sociolog

”Aflyst.” ”Bortfaldet.” Sådan står der på mange menighedsråds hjemmesider om den begivenhed, der skulle finde sted i aften: Kampvalg til menighedsrådet. Kun i 52 af landets 1699 menighedsråd er der afstemninger om, hvem der skal sidde i rådene, hvilket er udtryk for et større fald over årtier. I 1984 havde godt hver femte kreds eksempelvis afstemningsvalg. Samtidig er andelen af menighedsråd, der ikke er fuldtallige efter valget, gået op fra 2,9 procent i 2008 til 4,7 i 2016.

Kigger man på denne udvikling med de markører, der typisk bruges til at måle demokratiets tilstand – stemmeprocenter og valgdeltagelse – ser det altså skidt ud for folkekirkens demokrati, siger sociologisk vidensmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Steen Marqvard Rasmussen.

”Det har givet valget et dårligt image, at man på langt hovedparten af sognenes hjemmesider for tiden aflyser valget. Det er en negativ historie, at her går det vist ikke særlig godt,” siger han.

En forklaring er ifølge Steen Marqvard Rasmussen, at menighedsrådsvalget bygger på samme model som folketingsvalget. Ligesom i politik kunne man i folkekirken repræsentere store grupper som Indre Mission og grundtvigianere. Men i dag arbejder menighedsrådene mere pragmatisk og søger konsensus. Derfor er der brug for en ny valgmodel, hvor afstemninger ikke ses som den vigtigste forudsætning for en demokratisk proces, siger han.

Det mener også Inge Kjær Andersen, menighedsrådsformand i Aalborg og medlem af Landsforeningen for Menighedsråds bestyrelse.

”I dag drager mange den konklusion, at det må gå ad Pommern til i folkekirken, siden der er så få valg. Men vi har andre valgprocesser, der også er demokratiske. Denne gang er cirka 97 procent af menighedsrådene valgt ved opstillingsmøder med fin deltagelse. Det er en lige så god indikation på, at det står godt til med demokratiet, da det tyder på, at folk gerne vil deltage og være garanter for en lokalt forankret folkekirke.”

Grafik: Før musen over tallene for at se, hvorfor der afholdes kampvalg i de forskellige sogne 

Oplysningerne stammer fra de sogne, hvor der afholdes kampvalg.
Grafik: Ole Munk

Men vores grundlæggende demokratiopfattelse ligger i afstemningsvalget. Det mener Henning Nørhøj, der tilhører en af de gamle kirkeretninger, Kirkeligt Centrum.

”Afstemningsvalget er bedst i overensstemmelse med demokratiet, og muligvis kunne menighedsrådene gøre noget mere for, at vi kan se de muligheder, det giver. Jeg tror, at flere afstemningsvalg vil skærpe interessen for at gå ind i arbejdet. Men faldet i antal afstemningsvalg hænger sammen med, at forskellene på de gamle kirkelige retninger udviskes. Vi står over for en vældig udfordring, fordi folkekirken som servicekirke åbenbart er slået igennem og står så stærkt i den folkelige bevidsthed, at det med kirken er der andre, som ordner,” siger han.

Også samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen finder det bedst for folkekirkens demokrati, hvis kampvalg fortsat vægtes højt.

”Valg måler demokratiets værdi, og det gode ved kampvalg er, at man får en fornemmelse af, at det ikke bare er dem, der er mødt frem til opstillingsmødet, der bliver valgt. Uden en afstemning mangler man en grundlæggende viden om, hvorvidt befolkningen bakker op eller overhovedet har taget stilling til valget,” siger han.