Prøv avisen

Folkekirkens foragt for folketællinger

Kun 2 af landets 10 stifter tæller konsekvent antallet af kirkegængere og aflyste gudstjenester. Store dele af kirken er præget af en principiel modstand mod optællinger, vurderer eksperter

I Fangel Kirke på Fyn bliver de fleste gudstjenester aflyst søndag morgen, fordi der ikke dukker kirkegængere op. Men kirken, som for nylig blev kritiseret voldsomt i offentligheden, vil ikke være med til at tælle kirkegængere. Gudstjenesten handler nemlig ikke om, hvor mange der kommer, lyder forklaringen fra sognepræst i Fangel og Stenløse Sogne Olav Degn-Andersen:

Hvis biskoppen bad os om at tælle kirkegængere, blev vi juridisk set naturligvis nødt til det. Vi er lovlydige og autoritetstro her i pastoratet. Men teologisk set er det en skidt idé. Kirken skal være der, fordi folk vil have, at kirken er der. For eksempel når folk har brug for den for at få deres døde begravet. Det handler ikke om, hvor mange der kommer.

Modviljen mod optællinger i folkekirken findes ikke bare i to fynske sogne, men hele vejen op gennem kirkens hierarki. I 2001 afskaffede daværende kirkeminister Tove Fergo en omfattende, officiel kirkestatistik med begrundelsen, at den var for dyr.

Og som Kristeligt Dagblad kan fortælle i dag, fører tre af landets biskopper intet opsyn med antallet af messefald, mens kontrollen i yderligere fem stifter er usikker.

I Aarhus Stift har biskop Kjeld Holm ingen viden om antallet af messefald i stiftet, bortset fra at han ved almindelig snak med præster og menighedsrådsmedlemmer kan konstatere, at det er overordentlig lavt. Han har ingen planer om at bede sognene om at tælle kirkegængere eller indberette messefald.

Miseren i den fynske Fangel Kirke har netop fået biskop Kresten Drejergaard til at bede provsterne på Fyn om at holde øje med messefald men nogen systematisk optælling er ikke kommet på tale.

Det samme gælder for Helsingør Stift, hvor biskop Lise-Lotte Rebel heller ikke kan se nødvendigheden af at føre statistik over antallet af messefald. Hun har også netop bedt sine provster om at indberette om messefald, efter at der i de seneste uger er kommet medieopmærksomhed på emnet.

Der har ikke været nogen, siger hun og tilføjer, at hun jævnligt mødes med provster og præsternes tillidsmænd i stiftet for at tale om kirkegang og messefald.

I fem stifter, nemlig Ribe, Aalborg, Haderslev, Roskilde og Viborg Stift, har man i forvejen den praksis, at præsterne skal indberette messefald til stifterne enten direkte eller via provsterne.

Men spørger man provster og andre ansatte rundt om i stifterne, kan man konstatere, at de reelle tal ligger noget over de officielle.

I Roskilde Stift fortæller stiftskontorchef Helle Saxil, at indberetninger om messefald har været meget tilfældige, siden stiftet i 2000 gennemførte en regulær optælling. Dengang var tallet 155, sidste år var det fire.

De dryp, det er lykkedes os at finde i vores journalsystem, er helt tilfældige. Vi laver ikke en optælling, siger hun.

I Viborg Stift beretter to provster om et antal af aflyste gudstjenester i deres provstier, som er højere end det samlede antal, stiftet har fået ind fra samtlige 11 provstier. Samme billede gør sig gældende i Ribe Stift.

Samlet set er de fem stifters metode så upålidelig, at tallene ikke kan bruges til noget, vurderer religionssociolog, ph.d. Morten Warmind.

Jeg ville aldrig bruge disse tal til noget. De virker ganske enkelt ikke troværdige. Det er jo højst besynderligt, at der bliver meldt om så få messefald i stifterne, når der er over 100 på Lolland-Falster, hvor de fører regelmæssig kontrol, siger han.

Det er et problem, at folkekirken ikke har et samlet overblik over antallet af kirkegængere og messefald. Det mener religionssociolog og medforfatter til bogen Tørre tal om troen religionsdemografi i det 21. århundrede Brian Arly Jacobsen.

Problemet er særlig stort i lyset af den tilskærpede debat om kirkelukninger.

Når både kirkefolk og politikere ønsker en prioritering af kirkens ressourcer, hvilket givet vil betyde kirkelukninger, er det helt nødvendigt at afdække området, siger han.

Modviljen mod at sætte tal på kirkegang og messefald har både praktiske og principielle årsager, mener Brian Arly Jacobsen.

De praktiske handler om, at man i stifterne ikke vil prioritere ressourcer til at lave kirkestatistik heller ikke selvom der ifølge Brian Arly Jacobsen er tale om småpenge i forhold til kirkens øvrige forbrug.

Den principielle modstand handler både om teologi og om at beskytte kirken:

Det handler dels om, at man mener, at kirkestatistik kan være til skade for kirken, hvis man får tal på medlemsnedgang og nedgang i forhold til dåb og konfirmation og så videre. Og dels om, at man betragter Danmark som et kristent land, og at en statistik derfor ikke kan fortælle os noget. Den principielle modstand finder vi blandt provster, biskopper og andre ledende skikkelser i den danske folkekirke. Vi så det i sin tid med Tove Fergo, som fjernede kirkestatistikken, selvom den ikke kostede ret meget, siger han.

Professor i religionssociologi med speciale i kirkestatistik Ole Riis kritiserer også den manglende vilje til at tælle i kirken. Han peger også på, at teologien flere steder bruges som våben mod optællinger som tilfældet er i Fangel Kirke på Fyn.

Der er sogne, hvor præster principielt har nægtet at give nogen som helst oplysninger. Det sker ud fra den teologiske betragtning, at den sande kirke er en usynlig kirke, som består af de troendes fællesskab, ikke af bygninger eller embeder. Derfor er det ikke så vigtigt, om der er folk til stede, siger han og tilføjer, at det muligvis er teologisk korrekt:

Men det er samtidig noget af et problem, at man kræver, at samfundet investerer i en usynlig virksomhed.

Det problem har man gjort godt og grundigt op med i Københavns Stift og Lolland-Falsters Stift, som er de eneste to stifter, der konsekvent fører kontrol med antallet af kirkegængere og messefald.

I Københavns Stift modtager sognene hvert år et spørgeskema, som de skal udfylde og sende tilbage til stiftet. Her skal præsterne blandt andet notere antallet af kirkegængere og messefald.

På Lolland-Falster skærpede biskop Steen Skovsgaard kontrollen i januar 2011, efter at han ud fra sine besøg i sognene fik fornemmelse af, at præsterne ikke registrerede alle messefald.

Vi besluttede derfor, at præsterne nu efter hver gudstjeneste skal indberette, hvor mange personer der har været. Og dermed også, om der har været messefald, siger biskoppen og tilføjer, at sådan en ordning er nødvendig for at få det optimale ud af stiftets midler.

I kirken taler vi normalt mere om tro end om tal. Men når vi taler fordeling af ressourcer, bliver vi nødt til at se på tal, siger han.

Kirkeminister Manu Sareen (R) vil ikke pålægge de andre biskopper at følge eksemplerne fra København og Lolland-Falster, men på et samråd sidst i marts vil han med biskopperne drøfte, om kontrollen med messefald skal gøres bedre.