Folkekirkens Fællesudvalg er ikke et kirkeråd

Hans Gammeltoft-Hansen, formand for udvalget om styrelsesreformen af folkekirken, mener, at et kirkeråd har flere generelle kompetencer

"Vi har prøvet at tage hensyn til mindretallene i folkekirken,”" siger Hans Gammeltoft-Hansen. –
"Vi har prøvet at tage hensyn til mindretallene i folkekirken,”" siger Hans Gammeltoft-Hansen. –. Foto: .

spørgsmål-svar

Hans Gammeltoft-Hansen, hvor glad er du for oplægget til en styrelsesordning for folkekirken?

"Jeg er meget glad for, at vi er blevet færdige inden for den snævre tidsfrist, der har været. Og jeg er også glad for, at der er samlet et stort flertal for en ordning, idet mindretalssynspunkterne i udvalget naturligvis også er respekteret."

Hvorfor må Folkekirkens Fællesudvalg ikke hedde det mere mundrette kirkeråd?

"Udtrykket Folkekirkens Fællesudvalg er mere dækkende, fordi det har begrænset kompetence, især i forhold til indre anliggender. Derfor kan man ikke sige, det er et kirkeråd. Så der er god mening i det. Af et kirkeråd ville man normalt forvente en mere generel kompetence."

LÆS OGSÅ: Borgerlige partier kan bremse for kirkeråd

Hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti bakker op om projektet?

"Jeg kommenterer ikke den politiske proces."

Hvordan er magten fordelt?

"Magten og indflydelsen er delt, og den magtspredning betyder, at der forudsættes udvalgsarbejde og brede høringer om væsentlige spørgsmål. Indflydelsen er delt på tre organer: Bispekollegiet, Folkekirkens Fællesudvalg og kirkeministeren."

Er der nogle svagheder i modellen?

"Det kan jeg ikke svare generelt på. I enhver ordning vil der være både styrker og svagheder."

Hvordan kan folkekirkens mindretal sikre sig, at de også høres?

"Vi har prøvet at tage hensyn til mindretallene i folkekirken. Der er fire pladser, der skal stemmes om på landsplan. Og med den valgmetode, vi anbefaler, vil også mindretal af en vis størrelse kunne få sæde i Folkekirkens Fællesudvalg."