Prøv avisen

Folkekirkens amerikanske investeringer sætter etikken på prøve

Seks sider med etiske retningslinjer skulle holde folkekirkens investeringer på ret kurs i et stort marked. Alligevel er man havnet i et farefuldt farvand af etiske problemer, viser en aktindsigt, Kristeligt Dagblad har fået i de værdipapirer, stifterne indtil videre har købt. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Goldman Sachs, Ryanair og Coca Cola er blot nogle af de virksomheder, folkekirken har investeret penge i, hvor kirkens etik kommer på prøve. Vi er i en indkøringsfase, siger formand for stifternes fælles kapitalforvaltning

Da folkekirkens 10 stifter tidligere på året begyndte at investere en del af deres milliardformue i erhvervslivet, skulle etikken sikres med både livrem og seler. Derfor fik stifterne formuleret seks sider med etiske retningslinjer, som investeringerne skulle følge. Alligevel er folkekirken havnet i et farefuldt farvand af etiske problemer, viser en aktindsigt, Kristeligt Dagblad har fået i de værdipapirer, stifterne indtil videre har købt.

For selvom stifterne havde besluttet, at deres investeringer ikke må bidrage til ”handlinger, der medfører manglende sundhed”, som der står i deres etiske retningslinjer, har de alligevel investeret i Coca-Cola.

Og selvom der kun bør investeres i virksomheder, der ”effektivt anerkender retten til kollektiv forhandling”, har stifterne alligevel sat penge i det irske flyselskab Ryanair, der i årevis er blevet kritiseret for at have et anstrengt forhold til overenskomster.

Og selvom der kun bør investeres i virksomheder, der tager ”initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed”, har stifterne alligevel investeret i bilfirmaet Volkswagen, der de seneste par år har stået i en større skandale om fusk med udledningsgasser.

Stifterne befinder sig stadig i en indkøringsfase i forhold til at finde den rette kurs med investeringerne, siger Jørgen Nielsen, der er formand for stifternes fælles kapitalforvaltning.

”Det er eksterne administratorer, der står for at foretage de konkrete investeringer for os ud fra vores etiske retningslinjer. Og det kan meget vel være, at noget skal justeres med tiden. Jeg kan også godt undre mig over nogle af virksomhederne på vores liste, men lige nu handler det først og fremmest om at indhente erfaringer,” siger han.

Stifternes investeringer i erhvervslivet foregår udelukkende i form af erhvervsobligationer. Hovedparten af disse er sat i banker og finansieringsselskaber, blandt andet i den amerikanske Goldman Sachs, der er berygtet for sin rolle under finanskrisen. Stifterne har også investeret i bankkoncernen JP Morgan, der ifølge flere medier har været involveret i spekulation med udbytteskat, blandt andet imod Danmark.

Alligevel er det ifølge Jørgen Nielsen for tidligt at sige, om nogen af investeringerne var en fejl etisk set.

”Vores etiske retningslinjer lægger sig op ad en række internationale retningslinjer fra blandt andet FN. Og dem lever vores investeringer op til. Men derfor kan det meget vel tænkes, at vi i bestyrelsen beslutter, at der er nogle af virksomhederne, vi af andre etiske grunde alligevel ikke ønsker at have fremover,” siger han.

På trods af at man kan rejse spørgsmål om enkelte af stifternes værdipapirer, er det generelle billede dog pænt og nydeligt, forstår man på Lau Svenssen, investeringsekspert og vært i radioprogrammet ”Millionærklubben” på Radio24syv.

”Der er ikke nogen værdi-papirer, der for alvor springer i øjnene som etisk uforsvarlige. De har styret klogt uden om alt, hvad der har med klyngebomber, atomvåben og lignende at gøre. Overordnet set er stifterne lidt af en forsigtigper,” siger han.

I alt er kirkens investeringer spredt ud over 140 værdipapirer. Og med en så omfattende portefølje ligger der en stor udfordring for stifterne, hvis de vil sikre, at etikken bliver overholdt, lyder det fra økonom og finansanalytiker Frank Hvid Petersen.

”Mange af porteføljens udenlandske virksomheder er helt ukendte for de fleste danskere. Så spørgsmålet er, hvordan stifterne faktisk sikrer sig, at investeringer er etisk forsvarlige. Det er et kæmpe researcharbejde at få overblik over så stort et materiale,” siger han.

Hos stifterne siger Jørgen Nielsen, at tiden må vise, om det er realistisk at sikre sig dette overblik.

”Men vi følger investeringerne tæt i bestyrelsen. Desuden har vi hyret et administrationsselskab til at sikre, at vores etiske retningslinjer bliver overholdt. Og dem stoler vi på,” siger han.

Se hele listen på