Folkekirkens konfirmationsarbejde virker

Folkekirkens konfirmationsarbejde er den vigtigste indsats for kristendommen i Danmark. Ateisternes kampagner er kun nålestik i sammenligning med de 35 års udviklingsarbejde, der ligger bag formidlingen til de unge

Tommelfingerreglen har siden 1970’erne været, at konfirmationsprocenten har ligget 10 procentpoint under årgangens dåbsprocent. I dag ligger den kun 5 procentpoint under. Tilmed ser det ud til, at andelen af dåb i månederne forud for konfirmationen, der hidtil har ligget på mellem 3 og 6 procent af årgangen, igen er i stigning.
Tommelfingerreglen har siden 1970’erne været, at konfirmationsprocenten har ligget 10 procentpoint under årgangens dåbsprocent. I dag ligger den kun 5 procentpoint under. Tilmed ser det ud til, at andelen af dåb i månederne forud for konfirmationen, der hidtil har ligget på mellem 3 og 6 procent af årgangen, igen er i stigning. . Foto: Richard Clark.

Det er næsten naturstridigt, at konfirmationsandelen har ligget stabilt omkring 70 procent af årgangen gennem mere end 10 år. Ifølge beregningerne fra Danmarks Statistik er den endda igen smuttet op på 71 procent i 2015, mod 70 procent i 2014.

Det bemærkelsesværdige i stabiliteten omkring konfirmation ligger ikke blot i, at de andre kirkelige handlinger går stille og roligt tilbage (dåben endda ganske drastisk), men i tre særlige forhold.

For det første var 2015 det første år efter den turbulente indførelse af den nye skolereform med dens principielt ringere vilkår for placering af konfirmationsforberedelse. For det andet vokser andelen af etniske minoritetsunge i gruppen af 14-15-årige. For det tredje ligger dåbsprocenten i konfirmationsårgangene i dag omkring 75 procent, mens den for 10 år siden lå omkring 80 procent.

Tommelfingerreglen har siden 1970’erne været, at konfirmationsprocenten har ligget 10 procentpoint under årgangens dåbsprocent. I dag ligger den kun 5 procentpoint under. Tilmed ser det ud til, at andelen af dåb i månederne forud for konfirmationen, der hidtil har ligget på mellem 3 og 6 procent af årgangen, igen er i stigning. Det er et af de tal, der ikke er med i den årlige opgørelser fra Danmarks Statistik, men som det kunne være godt at følge med i.

At satse på barnedåben er op ad bakke i en tid, hvor forældrene klamrer sig til, at børnene selv skal tage stilling. Til gengæld er de 14-15-årige helt med på selv at tage stilling. Så længe konfirmationsforberedelsen giver årets konfirmander en god oplevelse, er det sandsynligt, at næste årgang deltager lige så talstærkt, fordi de lytter meget til deres lidt ældre kammerater. Det er ikke et utænkeligt scenario, at folkekirken om 10-20 år kan have lige så mange konfirmanddåb som barnedåb, hvis der satses på det.

Vi ved ikke præcist, hvad konfirmationsarbejdet betyder for deltagernes fremtidige forhold til kirke og kristendom. Da vi i 1980’erne studerede udviklingen for alle sogne i København, hvor der har været indsamlet nøgletal siden 1958, fik vi det indtryk, at ingen konfirmation eller en dårlig konfirmationstid disponerer folk for at opgive og måske helt forlade kirke og kristendom. En positiv konfirmationstid fastholder folk i en ganske fast kulturkristendom, inklusive et positivt forhold til folkekirken, fordi de godt ved, at det er kirken, der er den afgørende motor bag kristendommen i Danmark.

Også internationalt set er den stabile opslutning omkring konfirmation i Danmark bemærkelsesværdig. Det er veldokumenteret i anden udgave af de europæiske konfirmationsstudier, der er udkommet i 2015. Stabiliteten skyldes antagelig primært, at konfirmationsforberedelsen er revolutioneret gennem de seneste 35 år især. Havde de seneste årgange af konfirmander oplevet det samme, som vi i de ældre årgange, var konfirmationsprocenten givetvis raslet ned. Meget er sket siden ansættelsen af Jens Kristian Krarup som lektor i religionspædagogik ved Præstehøjskolen i 1981 og oprettelsen af Folkekirkens Pædagogiske Center i 1992. I dag har vi et Konfirmandcenter, en religionspædagogisk lektorstilling ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og religionspædagogiske medarbejdere i alle stifter.

Voksnes gode oplevelser med folkekirken bygger videre på tidligere gode oplevelser, ved kirkelige handlinger eller andre former for kontakt med kirken. Konfirmandarbejdet over syv-ni måneder gør med ét slag noget lignende ved konfirmanderne. Det er velkendt, at 15 procent siger, at de overvejer at melde sig ud af folkekirken. Ikke desto mindre har antallet af faktiske årlige udmeldelser i af folkekirken i 40 år ligget relativt stabilt omkring 10.000 om året mod omkring 6000 indmeldelser. Når først man kender folkekirken og har fået kristendommen lidt ind på livet, er man ikke til fals for kampagner som den nylige, hvor ateisterne prøvede at få alle, der ikke er lige så firkantede i troen, som de selv er, til at melde sig ud af kirken.

Mit bedste skøn er, at folkekirkens bredspektrede indsats med konfirmandarbejdet i spidsen holder kristendommen levende blandt danskerne – og samtidig forhindrer de masseudmeldelser, ateisterne drømmer om. Én ting er sikkert: Ingenting kommer af ingenting. Det er kirkens indsats, der får mennesker til at holde fast på kristendommen.