18 procent af folkekirkens medlemmer kommer oftere i kirke end kun ved særlige lejligheder som dåb, konfirmation og juleaften
(Til sammenligning kommer 15 procent af alle danskere i kirke oftere end ved særlige lejligheder, og for ikke-medlemmer er tallet 7 procent)
Karen Marie Leth-Nissen. Ph.d. i praktisk teologi ved Københavns Universitet og teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift:
”Jeg er overrasket over, at tallet er så højt. Det svarer jo til, at omkring 800.000 danskere ikke kun er traditionalister, der kun kommer, når de er inviteret, men faktisk vælger kirken aktivt til. Det peger på, at kirken har godt tag i sine medlemmer.
Vi ved fra forskning, at folk vælger kirkens aktiviteter til, hvis de giver mening i deres liv. Nogle kommer til gudstjeneste om søndagen, men den høje andel må også skyldes alle dem, der kommer til andre arrangementer som foredrag og koncerter. Tallet er derfor også et resultat af, at folkekirken har forsøgt at ramme bredere og skabe tilbud til andre målgrupper.
Jeg har tidligere beskæftiget mig med de 70 procent af den danske befolkning, som ifølge denne undersøgelse siger, at de kommer i kirke ved særlige lejligheder. Noget særligt ved dem er, at de stort set kun kommer til noget, hvor de kender de andre. Men disse 18 procent kommer til noget, hvor der ikke nødvendigvis kun er folk, der ligner dem selv. Dermed er de med til at styrke sammenhængskraften i kirken og dermed i samfundet.”
25 procent af folkekirkens medlemmer har sunget salmer inden for den seneste måned, enten hjemme eller et andet sted
(For befolkningen samlet er andelen 21 procent, og for ikke-medlemmer 12 procent)
Iben Krogsdal. Salmedigter, forfatter og tidligere religionsforsker ved Aarhus Universitet:
”Man skal passe på med at vurdere danskernes salmetradition ud fra et enkelt tal. Men hvis man sammenholder tallet med, hvor mange folkekirkemedlemmer der i undersøgelsen siger, at de har været i kirke den seneste måned (18 procent, red.), så viser det, at salmer først og fremmest bliver sunget i kirkerne. Det er ret få danskere, der har en praksis, hvor de synger salmer i andre sammenhænge som til møder, derhjemme eller ved en personlig andagt. Når 12 procent af ikke-medlemmerne synger salmer, skyldes det måske netop, at de har været til bryllup, dåb eller begravelse i kirken.
Jeg vil tro, at tallet ville have været højere, hvis man spurgte medlemmerne for 50 år siden. Da jeg var barn i 1980’erne, fik de fleste børn en salmebog i konfirmationsgave. I dag har mange ikke længere en bog derhjemme, som de slår op i som noget selvfølgeligt. Derudover er den danske sangtradition generelt udfordret, hvilket også rammer salmetraditionen.”
56 procent af folkekirkens medlemmer er enige eller meget enige i udsagnet ”Der er mere mellem himmel og jord”
(For befolkningen samlet er det 53 procent og for ikke-medlemmer 44 procent)
Anders Laugesen. Har i 30 år arbejdet med trosstof for DR og er i dag radiovært på P1-programmet ”De højere magter”:
”Det er utroligt, at danskerne bliver ved med at være medlemmer af folkekirken og med at lade deres børn blive døbt, når de samtidig ikke svarer ja til dette spørgsmål. For selvom mange medlemmer måske kan have svært ved at tro på Gud, så handler det her om livskræfter og om noget, der er større end os selv.
Det siger noget om, hvor dybt sekulariseret det danske samfund faktisk er, men måske også noget om, at vi mangler et sprog for det, der er større end os selv. Min egen erfaring efter mange års arbejde med danskernes tro er egentlig, at det er en mindre andel af danskerne, som overhovedet ikke har nogen religiøs sans. Måske er det 10 procent. De andre har en eller anden idé om en større kraft. Det kan være kærlighed eller noget spirituelt, måske en tro på en mening med sære sammenfald. Det ville jeg kalde for en tro på noget mere mellem himmel og jord, men det kan være, at danskerne ikke tænker det sådan.”
64 procent af folkekirkens medlemmer læser aldrig i Bibelen, hverken hjemme eller andre steder
(For den samlede befolkning er det 65 procent og for ikke-medlemmer 72 procent)
Brian Arly Jacobsen. Religionssociolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet:
”Hvis det var fordi, de resterende 36 procent af medlemmerne læste meget i Bibelen, ville jeg synes, at det var mange. Men tallene viser, at det er meget få, der bruger Bibelen dagligt eller bare årligt, hvilket passer godt med, at det også kun er en lille del af danskerne, som går til gudstjeneste ved andet end højtider, og som ser bøn og bibellæsning som noget særligt. Jeg vil tro, at det er 5 til 10 procent af danskerne.
Jeg læste for nogle år siden om en undersøgelse blandt amerikanere, der viste, at halvdelen af dem jævnligt læser i Bibelen. Den vigtigste årsag var ifølge undersøgelsen et individuelt spirituelt behov. Man fandt trøst i at læse i Bibelen og svar på spørgsmål af eksistentiel karakter i dagligdagen. Det er en ganske anden situation end herhjemme, hvilket afspejler, at religion har en anden betydning for danskerne. Man kan ikke drage den konklusion, at kristendom og religion ikke har betydning i det danske samfund, for det er en stor del af den offentlige debat. Men tro og trospraksis har ikke omfattende betydning for danskernes liv. Den bliver i stedet en del af en kulturel pakke.”
32 procent af folkekirkens medlemmer har aldrig hørt om deres lokale sognepræst
(For befolkningen samlet er det 37 procent og for ikke-medlemmer 57 procent)
Anita Hansen Engdahl. Tidligere lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, nu teologisk konsulent i Roskilde Stift:
”Det er en relativt lille andel af medlemmerne, der ikke har hørt om deres lokale sognepræst, når man tænker på, at nogle måske ikke engang ved, hvilket sogn de tilhører.
Det forhold knytter sig til en udvikling, der er sket over mange år, og som har ført til, at sognegrænserne i dag er forholdsvis udviskede.
I gamle dage tilhørte man et landsbysogn med en enkelt kirke og en enkelt præst, men i dag er det sådan i købstæderne og de store byer, at man ikke nødvendigvis ved, hvilken lokal kirke og præst, man som sognebarn hører til, selvom man måske godt kender til nogle af byens præster. Mange vil være tilflyttere og derfor ikke have fået tilknytning til den lokale præst via dåb, konfirmation eller vielse.
Og præsterne skiftes også oftere ud. På landet er der sket ændringer på grund af de mange pastoratændringer. Hvor præsten tidligere havde et mindre pastorat og boede lokalt, ser vi i dag eksempelvis pastorater, der spænder over helt op til otte sogne. Der kan præsten givetvis ikke være lige lokalt forankret i alle sogne.”