Prøv avisen

Folkekirkens medlemmer tager den alternative spiritualitet til sig

Spiritualiteten har vundet udbredelse i Danmark, hvilket man blandt andet ser her ved "Mystikkens Univers" i KB Hallen. Spiritualitetens fremkomst har dog ikke sket på bekostning af folkekirken, konkluderer en ny undersøgelse. Foto: Casper Christoffersen

Forskere aflyser en ellers forudset spirituel revolution, der ville skubbe kirken og kristendommen ud af danskernes religiøse liv. I stedet har danskerne fundet sig til rette i en blanding af new age-spiritualisme og folkekirkekristendom

Det går ikke altid, som forskerne forudser. Og det kan folkekirken nok være meget glad for. Den har gennem tiden overlevet flere religionssociologers dødsdomme, og nu ser det ud til, at den er sluppet levende fra endnu en.

Går vi en god årrække tilbage, troede religionssociologer, at oplysningen, fremskridtet og fornuften med tiden ville føre til religionens endelige død og dermed som konsekvens også tage livet af den danske folkekirke. I dag står det klart, at det religiøse verdensbillede var mere vedholdende end som så.

Derefter dukkede antagelsen op om, at religion muligvis ikke ville uddø, men i stedet ændre så meget karakter, at de religiøse institutioner såsom kirken ville forsvinde. I takt med at samfundet blev mere individualiseret, og spiritualiteten vandt indpas, ville religion med tiden blive en så personlig sag, at kirken og de gamle, etablerede religioner ville blive overflødige.

Men nu slår en netop udkommet dansk undersøgelse også en sort streg over den dødsdom over kirken.

Vi regnede med, at når danskerne blev mere spirituelle, så blev de også mindre kristne. Men sådan er det ikke gået. I dag er der en lige så stor tilslutning til folkekirken, som der var for 30 år siden, hvis ikke ligefrem en større, hvis man måler på kirkegang og på, hvor mange der siger, de tror, forklarer religionssociolog Peter Lüchau, der er en af de tre forskere fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Man skal ikke altid være enig i kirken

I deres arbejde er de dykket ned i den store værdiundersøgelse, hvor danskerne og andre europæere siden 1981 med ni års mellemrum er blevet spurgt til deres holdninger og værdier, deriblandt religion.

Senest er danskerne blevet spurgt i 2008, og her har sociologerne noteret sig, at der var en udbredt tendens til, at danskerne er gået hen og blevet new age-religiøse. Reinkarnationstanken, hvor man bliver født igen efter døden, samt spirituelle praksisser er blevet udbredt.

Det interessante er bare, at det sagtens kan forenes med at være kristen. Det er den samme gruppe mennesker, som bekender sig til kirkelig kristendom og til individuel spiritualitet, siger Peter Lüchau.

Overordnet set betegner han danskernes tro som individualiseret. Hver enkelt sammensætter selv sin tro på den måde, man finder mest meningsfuld. Man hænger sig ikke ved de grænser, som en religiøs institution som folkekirken har for, hvad der er den sande tro.
I praksis betyder det, at mange vælger begreber som synd og fortabelse fra og i stedet vælger andre mere behagelige elementer til som for eksempel liv efter døden.

Undersøgelsen viser, at vi i Danmark ikke kan lide autoriteter, der løfter pegefingeren over for os. Og vi kan ikke lide tanken om fortabelse. Vi vil have håb hele tiden. Det bliver et gudsbillede, hvor gud er inde i dig selv i stedet for en ydre autoritet, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Kirke inviterer til buddhistiske meditation

Når man tror på reinkarnation og afviser begrebet synd og eksistensen af en dømmende gud, lyder det umiddelbart til, at man befinder sig godt stykke fra folkekirkens klassiske bekendelsesgrundlag. Det kan derfor lyde paradoksalt, at udviklingen hen mod en mere individuel og spirituel tro er sket inden for kirken i stedet for på bekostning af kirken.
Men det er pointen med en folkekirke, forklarer Iben Krogsdal, forfatter og ph.d. i religionsvidenskab.

Folkekirken er netop rammen om danskernes tro. Derfor ville det være endnu mere besynderligt, hvis danskernes tro havde udviklet sig uden for den i stedet for indenfor.

Hun mener, det altid har været et kendetegn ved folkekirken, at medlemmerne ikke har troet præcis på, hvad præsten prædiker. Der har aldrig været et tidspunkt i folkekirkens historie, hvor alle troede firkantet på kirkens dogmer.

Før i tiden hed det folketro eller overtro, om man vil. Her så man blandt andet, at folk troede på skæbnen. I dag kalder man det så reinkarnation, fordi vi er inspireret af Østen. Det er en videreudvikling af en alternativ tro, der altid har været der, siger hun.

Så længe vi vil holde fast i, at det er folkets kirke, bliver vi også nødt til at acceptere, at den favner bredt. Ellers var det en anden slags kirke, vi skulle satse på, mener hun og understreger samtidig, at bare fordi mange i dag tror på reinkarnation, betyder det ikke, at reinkarnation skal være en del af kirkens forkyndelse.

LÆS OGSÅ: Danskerne har et paradoksalt forhold til tro

Mogens S. Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i blandt andet religionsmøde, kan sagtens genkende det billede, som sociologerne skitserer.

Jeg møder mange mennesker, der tager i kirke om søndagen, men ikke får alle deres behov dækket der. Så søger de ud i andre mere alternative tilbud uden for kirken for at få den bredde med. Folk forholder sig ikke firkantet til kirkens dogmatik.

Han medgiver, at der kan være en fare for, at folkekirken bliver intetsigende og udvandet, hvis den skal kunne rumme alt. Det vigtigste er dog, at kirken tager den udfordring til sig, som det er at skulle favne så bredt.

Kirken skal fokusere på at pege hen på Kristus. Det er vigtigt at have en meget åben favn og møde folk, der hvor de er. Det gavner ikke noget at sige, at enten køber du hele dogmatikpakken, eller også er du ikke med. Derimod må kirken løfte det helt centrale budskab om Jesus op og så acceptere, at mennesker er på vej, og det ikke er alt, de har fået forståelse for endnu.