Prøv avisen

Folkekirkens medlemstal i København i frit fald

Flere af de københavnske sogne har meget lave medlemstal, og i mange sogne er børn og unge nærmest helt fraværende. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I mange af hovedstadens sogne er flertallet af børn og unge ikke længere medlemmer af folkekirken. Biskop erkender problemet

De sorte skyer trækker for alvor ind over folkekirken i København. Flere af de københavnske sogne har meget lave medlemstal, og i mange sogne er antallet af børn og unge mellem 0 og 20 år, som ikke er medlemmer af folkekirken, nu i overtal.

Det fremgår af et nyt kirke-danmarkskort, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik også viser antal konfirmationer, bryllupper og begravelser i de enkelte sogne, og som nu er tilgængeligt for alle Kristeligt Dagblads læsere på avisens hjemmeside.

I tre sogne er medlemstallet nu under 50 procent. Mest markant ser det ud i Tingbjerg Sogn i København, hvor kun 27 procent af borgerne er medlem af folkekirken. Blandt de helt små på 0 til 4 år er kun 47 børn medlem af kirken, mens 537 børn ikke er medlem, og denne manglende opbakning til kirken i Tingbjerg vender først til folkekirkens fordel blandt kvinder over 55 år og mænd over 65 år.

Ifølge Hans Raun Iversen, lektor i teologi på Københavns Universitet, så skyldes de lave tal i København ikke bare indvandring og folkets generelle løsrivelse fra kirken, men også den befolkningsmæssige struktur, som hænger sammen med, om vi vælger at blive døbt eller ej.

"I mange af sognene i de andre stifter er der en mere traditionel og bredspektret befolkningssammensætning, så man i højere grad gør, som man plejer, og derfor bliver de døbt," siger han, og peger på, at de lave medlemstal blandt børn og unge hænger sammen med forældrenes tilknytning til kirken.

"I København vil man ofte se, at kun den ene forælder er medlem. Derfor opstår der pludselig en familieforhandling om, hvad der skal ske med barnet. Det kan sagtens ende med, at parret holder barnedåb, fordi det betyder noget for den ene part, og fordi dåben står stærkt. Men det ser ud til, at dåben ikke længere står stærkt i København, og derfor har den ikke monopol på at fejre det nye barn."

I januar 2010 var 64 procent af befolkningen i Københavns Stift medlem af kirken, og dermed har stiftet i København landets laveste medlemsprocent og hurtigst dalende medlemstal, viser tal fra Kirkeministeriet. I 1990 var over 80 procent af københavnerne således medlem af kirken.

Ifølge Hans Raun Iversen kan udviklingen have alvorlige konsekvenser for kirken i København, fordi lav rekruttering til barnedåben betyder, at medlemstallet på sigt falder yderligere.

Det er religionssociolog Ina Rosen, der har skrevet ph.d.-afhandling om danskernes religion, til dels enig i. Hun peger dog på, at nogle formentlig melder sig ind senere, når de skal giftes, fordi kirken for mange står stærkt ved bryllupper. Ifølge Ina Rosen hænger udviklingen blandt andet sammen med, at der er en overrepræsentation af folk med længerevarende uddannelse og en mere sammensat befolkning i København.

"Alt peger på, at de veluddannede ikke vil træffe valget på deres børns vegne og pådutte dem en særlig livsanskuelse. Derfor bliver de ikke døbt. Børnene må selv tage stilling, når de når konfirmationsalderen eller senere."

Ifølge Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har stiftet allerede sat ind med babysalmesang og børne- og ungdomsarbejde, som blandt andet har til formål at vende udviklingen.

"Og når vi holder landemode til oktober, er dåben temaet. Det et udtryk for, at vi ved, vi skal gøre noget ved det her."

schnabel@kristeligt-dagblad.dk