Den tyrkiske valgkamp er i fuld gang, og vanen tro benytter præsident Recep Tayyip Erdogan lejligheden til at lægge pres på kristne organisationer.
Blandt de ramte er også Folkekirkens Nødhjælp, som allerede under sidste valgkamp i marts 2017 fik sit kontor i Tyrkiet lukket, hvorpå alle de internationale medarbejdere blev udvist, heriblandt en dansk medarbejder.
Fem syriske ansatte blev interneret og derefter udvist, og myndighederne fik på den måde afviklet organisationenes virke i det muslimske land. Det skete uden nogen som helst forklaring, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
”Vi har stadig ikke fået en forklaring på, hvorfor vi blev smidt ud af Tyrkiet. Vi fik blot at vide, at Folkekirkens Nødhjælp i lighed med andre organisationer ikke var ønsket i landet. Det var ikke kun trosbaserede, men de var i overtal,” siger hun og uddyber, at organisationen i tyrkiske medier blev miskrediteret.
”Der var nogle medier, der hævdede, at vi udøvede spionvirksomhed, hvilket er tosset. Vi er selvfølgelig ikke spioner, men en transparent, apolitisk organisation.”
Op til valget i Tyrkiet på søndag har præsident Erdogan igen tændt op under de kristen-muslimske modsætninger.
I kølvandet på den østrigske udmelding om at udvise tyrkiske forkyndere reagerede den tyrkiske præsident ved at tale om religionskrig.
”Jeg er bange for, at de skridt, den østrigske premierminister har taget, vil føre verden til en krig mellem korsriddere og halvmånen,” sagde Erdogan ifølge Ritzau.
En undersøgelse sidste år fra observatørgruppen Stockholm Center for Freedom (SCF), som består af tyrkiske journalister, der lever i eksil, viste, at kristne i Tyrkiet i stigende grad udsættes for hadtale. Rapporten beskrev, hvordan Erdogan og hans tilhængere brugte ordet ”kristne” som skældsord og optrappede deres retoriske kampagner mod landets kristne, og hvordan denne udvikling også findes i medier og den almene befokning.
Mens Folkekirkens Nødhjælp sidste år blev smidt ud af Tyrkiet, og kristne oplever stigende chikane, nyder tyrkiske imamer derimod særstatus i Danmark trods flere betændte sager.
Nu vil Dansk Folkeparti følge Østrig og undersøge muligheden for at lukke tyrkiske moskéer og udvise tyrkiske imamer, lyder det fra partiets kirkeordfører Christian Langballe.
”Hvis man er en organisation, der befinder sig inden for skiven af, hvad der er lovligt, og har en lovlig virksomhed, så er det rent hykleri, at Erdogan ikke tillader det, men samtidig tillader, hvad der foregår rundt omkring i moskéer i Europa. Det bekræfter mig i, at man i muslimske lande gør meget for at fremme muslimske rettigheder i andre lande, mens de i deres egne lande går i den modsatte retning og indskrænker folks rettigheder.”
I marts sidste år kom det i et Kristeligt Dagblad-interview med lederen for de tyrkiske imamer i Danmark frem, at den tyrkiske ambassade indsamler oplysninger om herboende tyrkere, der mistænkes for at være i opposition til præsident Recep Erdogan.
Alligevel har tyrkiske imamer stadig særstatus, der betyder, at de ikke som andre udenlandske forkyndere skal leve op til kravet om indvandringsprøve og et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
Kombineret med Tyrkiets udelukkelse af Folkekirkens Nødhjælp samt andre organisationer med et kristent værdigrundlag efterlyser kirkeordfører Christian Langballe fra Dansk Folkeparti nu handlekraft fra regeringens side.
”Det er utroligt, der ikke er sket noget endnu. Vi skal ikke acceptere, at herboende tyrkere overvåges, og det er regeringens ansvar. Det må skyldes, at man lefler for tyrkerne af frygt for at komme til at provokere dem,” lyder det fra Christian Langballe, der vil undersøge, hvor langt man kan gå for at komme problemet til livs.
”Vi skal undersøge omfanget af det her problem, og vi skal bruge alle instrumenter, vi har til rådighed. Jeg vil gerne følge Østrigs eksempel og lukke moskéerne ned og udvise imamerne, hvis det kan bevises, de har været indblandet,” siger han med henvisning til den østrigske højreregering, som den 8. juni offentliggjorde, at landet vil lukke syv moskéer og udvise adskillige imamer i et opgør med det, regeringen kalder ”politisk islam”.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre. Men hos De Konservative mener udlændingeordfører Naser Khader også, at det er på tide, der tages et opgør med de tyrkiske imamer.
”I første omgang mener jeg, vi skal fjerne de tyrkiske forkynderes særstatus. Det er et levn fra fortiden, som engang var en fornuftig ordning. Dengang var Tyrkiet garant for sekulære imamer, men i dag er de på linje med Erdogan, en islamist med totalitære tendenser,” lyder det fra Naser Khader, der også er åben over for muligheden for at udvise forkyndere, der opfordrer til had.
”Jeg har hele tiden haft den holdning, at hvis det er moskéer, der prædiker ekstremisme, ligesom Grimhøjmoskéen, så skal vi lukke dem. Vi skal ikke have moskéer, der opfordrer til had.”
Ifølge Deniz Serinci, journalist og forfatter til bogen ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan” kan det kommende valg betyde, at landets kristne kommer yderligere under pres fra Erdogan, der har haft en mere vaklende valgkamp end tidligere.
”Det kan godt tænkes, at det vil få Erdogan til at stramme kursen yderligere over for landets kristne, og at vi eksempelvis vil se en endnu hårdere retorik over for kristne, som ofte slås i hartkorn med Europa. Mange tyrkere er overbevist om, at kristne europæere vil Tyrkiet det ondt. Og de mange sammenstød mellem Tyrkiet og diverse europæiske lande er med til at intensivere det negative syn på kristne,” lyder det fra Deniz Serinci.8