Prøv avisen
Interview

Folkekirkens Nødhjælp vil bryde eget tabu om tro

"Det nytter ikke noget, at man er flov eller genert over ens arbejdsplads’ værdigrundlag. Jeg vil gerne have, at alle med stolthed skal kunne sige, at de arbejder for Folkekirkens Nødhjælp, uanset hvor kirkelige de selv er," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Foto: Leif Tuxen

Det nytter ikke noget, at medarbejdere er flove over værdigrundlaget for deres arbejdsplads, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Hun har netop ledt organisationen igennem en større intern proces med at få klarlagt, hvad det kirkelige og kristne i organisationen betyder

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen havde bemærket en tendens i organisationen, der dårligt kunne betegnes som et sundhedstegn.

Selvom medarbejderne nok var stolte af det arbejde, de udførte, begyndte mange hurtigt at finde undskyldningerne frem, når de skulle sige til fremmede, at de arbejdede for en kirkelig organisation. Og hvis de skulle introducere sig selv til en familiefest, kunne det være med en bemærkning om, at de altså ikke var meget kristne, bare fordi de arbejdede hos Folkekirkens Nødhjælp.

”Men det nytter ikke noget, at man er flov eller genert over ens arbejdsplads’ værdigrundlag. Jeg vil gerne have, at alle med stolthed skal kunne sige, at de arbejder for Folkekirkens Nødhjælp, uanset hvor kirkelige de selv er. Det kristne må ikke være et tabu,” siger hun.

Derfor satte Birgitte Qvist-Sørensen for godt et år siden gang i en intern proces, hvor Folkekirkens Nødhjælp skulle finde ud af, hvad det kirkelige og kristne i organisationen betyder. Det var en øvelse i helt grundlæggende at få defineret, hvad Folkekirkens Nødhjælp er for en størrelse.

”Det er ikke, fordi medarbejderne skal blive mere eller mindre kristne. Jeg vil bare gerne skabe klarhed om vores værdier og bryde tabuet, så folk tør forholde sig til dem,” siger hun.

Arbejdet med organisationens kristne værdier betød blandt andet, at alle medarbejdere mødtes og brugte en hel dag på at diskutere sig hen mod en fælles forståelse af den kirkelige identitet. Det var første gang, at alle 150 ansatte i organisationen mødtes til en fælles workshop. Derudover blev adskillige af organisationens partnere interviewet om deres syn på Folkekirkens Nødhjælp, ligesom der blev sat gang i en debat på Facebook.

Resultatet er blevet en ny kernefortælling om, hvem Folkekirkens Nødhjælp er. Den er nu trykt med store bogstaver på fem laksefarvede sider og hængt op på væggene på organisationens kontorer rundtom i verden. Her står der blandt andet:

”Vores arbejde udspringer af kristne værdier. Derfor udviser vi næstekærlighed, deler med verdens fattigste og hjælper mennesker i nød.”

DOKUMENTATION: Se Folkekirkens Nødhjælps kernefortælling her

Dernæst er ”medmenneskelig”, ”handlekraftig”, ”ansvarlig” og ”respektfuld” fremhævet som de fire bærende værdier.

”For mig har det været vigtigt at få gjort klart, hvad det er, vi udspringer af og bygger på. Folkekirkens Nødhjælp er skabt af præster ud fra en forståelse af, at man som kristen har pligt til at hjælpe mennesker i nød, også dem, ingen andre vil hjælpe. Samtidig har vi med øvelsen givet vores medarbejdere et fælles sprog om vores kerneværdier. Nu kan man sige til familie-fester, at man arbejder for en organisation, der har nogle kristne værdier som kompas. Og at de betyder, at vi ønsker at gøre en forskel for verdens allerfattigste,” siger hun.

Kunne de værdier, I har defineret, ikke lige så vel beskrive Amnesty International eller en anden ikke-kirkelig hjælpeorganisation?

”Jo, måske lige med undtagelse af medmenneskelighed, som også kan oversættes med næstekærlighed. Det ord tror jeg ikke andre ikke-trosbaserede organisationer ville bruge. Øvelsen har handlet om at give en mulighed til nogle medarbejdere, så det kirkelige blev inkluderende for dem i stedet for noget, nogle var lidt flove over eller ikke følte sig hjemme i,” siger hun.

I er over årene blevet kritiseret af forskellige stemmer i folkekirken for kun at være kirkelige af navn. Hvor kirkelig vil du selv sige Folkekirkens Nødhjælp er?

”Vi er en kirkelig organisation i vores selvforståelse. Vi har fisken som en del af vores logo, og hele vores struktur er bygget op om et styrende råd, hvor der er repræsentanter fra alle stifter. Og rådsformanden er en biskop. Vi har et tæt tilhørsforhold til folkekirken og betragter sognene som vores bagland,” siger hun.

Til marts holder Folkekirkens Nødhjælp en sogneindsamling, hvor håb og mod er nogle af de centrale temaer. De ord ville de næppe have brugt, hvis det ikke var, fordi de var rundet af det kirkelige, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

”Jeg ser håbet som en meget central del af kristendommen. Og håb spiller derfor også en vigtig rolle i vores kommunikation om vores arbejde. Det ville det ikke have gjort, hvis vi ikke var en trosbaseret organisation,” siger hun og tilføjer, at både håb og mod er temaer, der også afspejler deres nye kernefortælling.

I bruger ofte betegnelsen ”trosbaseret organisation” om jer selv. Hvorfor ikke bare tone rent flag og præsentere jer som en ”kristen organisation”?

”Jeg er ikke sikker på, der ligger de store overvejelser bag. Internationalt set er der vane for i branchen at bruge ordet ”faith based” (trosbaseret) om religiøse hjælpeorganisationer. Derfor bruger medarbejderne i vores internationale afdeling som regel ordet trosbaseret, mens medarbejderne i vores Danmark-afdeling, der har kontakt med vores bagland, typisk vil præsentere os som en kirkelig organisation. Så det handler snarere om vaner og traditioner end om indhold,” siger hun.

For godt 15 år siden var Folkekirkens Nødhjælp igennem en lignende øvelse med at få klarlagt organisationens kristne værdier. Dengang var målet at få et tættere samarbejde med menighedsråd og at definere en klarere kristen profil. Senere er spørgsmålet om Folkekirkens Nødhjælps kristne profil flere gange dukket op i den kirkelige debat blandt andet antændt af spørgsmål om organisationens syn på Israel og på abort. Og nu har tiden igen været moden til at få tydeliggjort, hvad det kristne i organisationen betyder over for medarbejdere, bagland og partnere.

Erderentendenstil,atdetkirkeligeogkristnemedtidengliderudafjeresselvforståelse?

”Næppe som en bevidst handling, men der har været en tendens til, at mange ser det kristne som noget, der primært er generalsekretærens opgave at tage sig af. Og der har der nok hersket en opfattelse af, at der er et modsætningsforhold mellem vores kristne kerneværdier og den professionalisme, vores hjælpearbejdere er drevet af,” siger hun.

Birgitte Qvist-Sørensens tanke med det seneste års proces har derfor været at skabe en samtale om, hvordan alle i organisationen kan se de kristne værdier som et relevant grundlag for deres arbejde.

”Det har handlet om at skabe en hel organisation. Nu har vi fået defineret nogle værdier, man skal abonnere på for at arbejde her. Men det betyder ikke, at man nødvendigvis også skal være kristen,” siger hun.