Af Claus Vincents
Repræsentanter for landets omkring 2200 menighedsråd slog i weekenden med en udtalelse fast, at debatten om, hvem der skal have indflydelse i folkekirken, har varet længe nok, og nu skal der handles.
Kirkeminister Tove Fergo (V) deltog traditionen tro i en del af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde, som denne gang samlede op imod 700 deltagere. Nyheden i år var et debatoplæg og en høring blandt landets menighedsråd. Oplægget er en lille bog med titlen »Én folkekirke - men tæt på«, der beskriver den lange række af forslag fra menighedsrådsforeningen, biskopper og præster om, hvor indflydelsen på folkekirkens fælles penge fra landskirkeskat og statstilskud på i alt omkring 1,5 milliarder kroner skal ligge.
Ministerens idé er, at menighedsrådene skal diskutere oplægget og sende høringssvar inden november. På den baggrund vil hun tage stilling til, hvilke lovgivningsmæssige initiativer der eventuelt kan blive tale om.
Men menighedsrådene har allerede besluttet sig, viste årsmødet. Menighedsrådsmedlem Bent Sloth fra Østvendsyssel stillede forslaget til den markante udtalelse, som blev vedtaget - kun to stemte imod.
- Udtalelsen sender et klart signal til Tove Fergos høringsrunde om, at kirkens stilling i debatten om styringen af folkekirkens fælles udgifter allerede er klar: Vi vil være med til at bestemme. Nu har menighedsrådene årsmødets og bestyrelsens stærke anbefaling af, at vi ønsker et rådgivende økonomiudvalg for Fællesfonden på 17 medlemmer. Det skal lovfæstes og have en klar majoritet af kirkens lægfolk, siger Bent Sloth.
Blandt ministerens vidtgående forslag er på længere sigt helt at afvikle folkekirkens centrale økonomi og lægge den ud i menighedsrådene. Indtil da ser hun helst, at Folketingets medlemmer bliver inddraget i ansvaret og styringen af den fælles økonomi. Hertil siger menighedsrådsforeningens formand, Ejvind Sørensen:
- Uanset hvordan man ser på det, vil der altid være en stor del af folkekirkens udgifter, som mest økonomisk afholdes i fællesskab. Her er det vores krav som menighedsråd at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne tages og ikke overlade det til staten alene. Og debatten om denne styring har allerede været bred nok. Der er derimod brug for en udredning af, hvem der har kompetencerne i folkekirken, og det vil vi tage fat på, siger han.
Menighedsrådsforeningen havde selv en principiel debat på årsmødet om forholdet mellem stat og kirke. Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, var indbudt som en af hovedtalerne om dette emne. Han sagde blandt andet:
- I dag er folkekirken for mig at se blevet politikernes gidsel. Et flertal af politikerne ønsker ikke, at folkekirken skal kunne markere sig. Politikerne ønsker, at der skal ske så lidt som muligt med kirken, og selv om deres opgave er at sikre kirken de bedst mulige rammer, så er det efter min opfattelse ikke det, der sker, sagde Erik Bjerager og sluttede:
- Der skal skabes et friere og ligeværdigt forhold mellem stat og kirke. Det vil være en langt bedre garanti for, at forholdet ikke sprænges helt, end den nuværende ordning. Statens kærlige favntag er blevet til lidt af et kvælertag på kirken, sagde han.