Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Folkekirkens milliardformue ønskes investeret i aktier

For halvandet år siden fik den centrale forvalter af kirkens penge udvidet sine muligheder af Kirkeministeriet, så nogle af pengene kunne investeres i erhvervsobligationer. Det var første gang, at folkekirken fik mulighed for at investere i erhvervslivet. Billede af Vor Frue Kirke i København. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Stifternes milliardformue vil smuldre, hvis kirken ikke begynder at investere i aktier, lyder det fra stifternes fælles kapitalforvaltning. Men hvor store chancer bør man tage med penge, der stammer fra forudbetalte gravsteder? Sognepræst kalder kirkelige aktiekøb for principielt forkert

Hvor stor risiko skal man løbe med folkekirkens penge?

Spørgsmålet har meldt sig hos Stifternes Kapitalforvaltning, der bestyrer en stor del af den milliardformue, kirken har. Her har man med bekymring kunnet se, hvordan der det seneste år er blevet gnavet af stifternes milliarder – både på grund af en historisk lav rente, og fordi udbyttet af kirkens obligationer har været til at overse.

”Jeg vil ikke sige, at det er katastrofalt endnu, men det er alvorligt nok til, at vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre. Og der er det oplagt at begynde at overveje at investere i aktier,” siger Jørgen Nielsen, formand for Stifternes Kapitalforvaltning.

Det er blot halvandet år siden, at den centrale forvalter af kirkens penge efter årelange diskussioner fik udvidet sine muligheder af Kirkeministeriet, så nogle af pengene kunne investeres i erhvervsobligationer. Det var første gang, at folkekirken fik mulighed for at investere i erhvervslivet. Tidligere var det kun muligt at have pengene stående i mere sikre, men heller ikke så indbringende stats- eller realkreditobligationer.

Men selv med den mulighed er det ikke lykkedes at få et afkast, der kan matche prisudviklingen i samfundet. De seneste måneder har det ligefrem givet et mindre underskud. Derfor har flere stifter nu foreslået, at man skruer yderligere op for investeringslysten og sætter nogle af pengene i aktier frem for obligationer. Emnet er på dagsordenen ved næste møde i Stifternes Kapitalforvaltning til februar, og ifølge formanden lader det til, at der generelt er stemning blandt stifterne for at købe aktier. Selv håber han også, at det med tiden bliver muligt.

Da stifterne for nogle år siden pressede på for at få lov til at investere i erhvervsobligationer, frarådede Rigsrevisionen to gange kirken at gå i den retning med formuen, der hovedsageligt stammer fra forudbetalte gravsteder. Rigsrevisionens argument var, at erhvervsobligationer alt andet lige er mere usikre end statsobligationer. Men risikoen bliver blot endnu større, hvis stifterne begiver sig ud på aktiemarkedet, siger Frank Hvid Petersen, økonom og finansanalytiker.

”Generelt må man sige, at hvis man går fra erhvervsobligationer til aktier, har man bevæget sig over i det noget mere risikofyldte,” siger han og tilføjer, at det dog altid vil afhænge konkret af, hvilke aktier eller erhvervsobligationer man investerer i.

Frank Hvid Petersen forklarer, at forskellen på en erhvervsobligation og en aktie er, at man med en aktie køber en andel i virksomheden, mens man med en obligation låner virksomheden sine penge. Hvis noget går galt i virksomheden, vil man som udsteder af et lån altid være bedre stillet end en aktionær i forhold til at få sine penge tilbage. Til gengæld høster aktionærerne større gevinst, hvis noget går godt.

Men den risiko bør kirken ikke løbe, mener Christian Langballe, sognepræst og tidligere folketingsmedlem og kirkeordfører for Dansk Folkeparti.

”Jeg synes, det er en dårlig idé. Der er jo en risiko for, at bunden igen går ud af aktiemarkedet, og der kommer et krak. Hvad vil man så sige til dem, der har forudbetalt deres gravsteder? At pengene bare er væk?”, spørger han.

Christian Langballe tilføjer, at det ikke kun er risikoen, men også hele princippet ved kirkelige aktieinvesteringer, der byder ham imod.

”Folkekirkens profil bør være tegnet af evangeliet. Den skal ikke kendes på sine driftige investeringer på aktiemarkedet,” siger han.

Ifølge Jørgen Nielsen, formand for Stifternes Kapitalforvaltning, har folkekirken dog ikke mange andre muligheder end aktiemarkedet, hvis den ønsker en positiv forrentning.

”Hvis vi bare lader pengene stå på bankkontoen, vil den negative rente og inflationen støt gnave af pengene,” siger han.

Også Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, mener, at det vil være i orden, hvis en del af pengene sættes i mere risikofyldte værdipapirer end dem, man har i dag.

”Så længe investeringerne følger de etiske retningslinjer, der allerede er udstukket, er det o.k. for mig,” siger han.

I sidste ende er det Kirkeministeriet, der skal give grønt lys, hvis stifterne fremover skal kunne investere i aktier. Kristeligt Dagblad har spurgt kirkeminister Joy Mogensen (S), hvad hendes holdning er. Hun ønsker dog ikke at udtale sig, så længe der ikke ligger en formel henvendelse til hende fra stifterne.