Prøv avisen

Folkekirkens plads i det danske samfund vil blive testet i 2020: Hvor folkelig er den?

Klimakampen kan komme til at lægge pres på folkekirkens behandling af sin jord i 2020, vurderer teolog Peter Lodberg. Her ses Vor Frue Kirke i København pyntet op til klima-topmøde i 2009 med et stort banner over indgangen, hvor der står, at det er ”tid til klima­retfærdighed”. – Foto: Casper Christoffersen/ Ritzau Scanpix.

Med en ny bibeloversættelse, et menighedsrådsvalg og debatter om gudstjenestens form skal folkekirken vise, hvor godt den egentlig har fat i danskerne. Politisk skal der drøftes præstemangel, grønne tiltag og dobbelt medlemskab af kirker

2020 er ikke et kedeligt år at være sognepræst eller menighedsrådsmedlem i. I hvert fald ikke, hvis man ligesom Klaus Meisner er ansat i Helsingør Stift. For udover de kirkelige begivenheder, der finder sted på landsplan, skal sognepræsten i nordsjællandske Slangerup næste år tage afsked med sin biskop og sige velkommen til en ny. I efteråret stopper biskop Lise-Lotte Rebel nemlig efter at have siddet i embedet i 25 år.

”Det er jo en vigtig begivenhed, for en biskop tegner på mange måder stiftet udadtil, og embedet har stor betydning for, hvordan det kirkelige liv skal udvikle sig. Derfor er det også vigtigt, at vi får valgt den rette til embedet,” siger Klaus Meisner, der er med i et netværk af præster og lægfolk, som vil sikre en kvalificeret valgdebat og fastholde kandidaterne på det, de lover.

Bispevalget er en af de større kirkelige begivenheder, der kommer til at finde sted næste år. Af andre kan nævnes politiske debatter, historiske markeringer, et menighedsrådsvalg og en større debat om liturgi – gudstjenestens form – som blev igangsat af biskopperne i år og afsluttes næste år. I Slangerup Sogn er liturgisamtalen endnu ikke begyndt, men Klaus Meisner skal i gang med at arrangere debatmøder. Han håber på at få en bred drøftelse, der ikke kun engagerer de mest kirkevante.

”Det vil være synd, hvis det store arbejde kun bliver diskuteret af en mindre gruppe. Det er det alt for vigtigt til. For kirken har virkelig noget at byde ind med i dag med sit fokus på ro, mening og sammenhæng.”

Netop det at nå bredt ud er en sigende opgave for folkekirken. Det siger Peter Lodberg, der er professor i teologi på Aarhus Universitet. Han henviser både til menighedsrådsvalget, hvor mange sogne kan få svært ved at skaffe kandidater nok, og til liturgidebatten, som han fornemmer har været tung at få i gang mange steder. Derudover udkommer der næste år en ny bibel på nudansk, og det er ifølge Peter Lodberg spændende at se, hvilken gennemslagskraft, den får.

”De tre begivenheder berører kernen i kirken, nemlig Bibelen, gudstjenesten og det lokale engagement. De vil derfor afsløre, om folkekirken rent faktisk nyder almen interesse i det danske samfund, eller om den forbliver en kirke for de særligt interesserede. Det siger noget om folkekirkens demokratiske legitimitet, om man kommer ud til den brede offentlighed, eller om det hele forbliver snævert. På den måde synes jeg, man kan sige, at folkekirkens plads i det danske samfund bliver testet i 2020,” siger han.

Ser man mere politisk på år 2020, vil et af de større emner ifølge Peter Lodberg blive kirkens bidrag til den grønne omstilling.

”Der er kommet fokus på, at folkekirken er den tredjestørste jordbesidder i Danmark, og om den derfor bør gøre noget for at plante mere skov på sine jorde. For mange i dag vil det ikke være nok bare at sige, at folkekirken er for decentral, til at man kan afgøre, hvem der skal tage ansvar for den grønne omstilling. Særligt unge vil kræve, at kirken handler,” siger han.

Et andet emne, der kan fylde, er forfulgte kristne, som ifølge Peter Lodberg er ved at få en platform både nationalt og internationalt. Derudover sidder han selv med i et udvalg, der ser på muligheden for dobbeltmedlemskab af folkekirken, hvilket kan give kristne migranter mulighed for både at engagere sig i folkekirken og i et andet kirkesamfund. Og så er der ikke mindst debatten om præstemangel, siger han.

Det sidstnævnte forventer Marianne Christiansen, der er biskop over Haderslev Stift, også, at der vil blive drøftet løsninger på næste år.

”Vi er i en situation, hvor embeder står tomme, fordi der ikke er præster til at besætte dem. Jeg håber, at vi kan få en ordning med en midlertidig alternativ adgang til præsteembedet,” siger hun.

Biskoppen finder det også vigtigt, at kirken fastholder sit fokus på kristne i Mellemøsten og kristne migranter i Danmark. Og så ser hun frem til at fortsætte det igangværende liturgiarbejde. I efteråret skal hun og de andre biskopper gennemgå de reaktioner, der er kommet, og se, om der er behov for ændringer, nye vejledninger eller alternative liturgier for gudstjeneste, dåb og nadver.

I Haderslev Stift får Marianne Christiansen også travlt med at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Det sker med gudstjenester på begge sider af grænsen og en festgudstjeneste til sommer.

”Haderslev Stift er sprunget ud af genforeningen, så det spiller klart en rolle for os i det dansk-tyske grænseområde. Fejringen bliver ikke kun tilbageskuende, men handler også om, hvad det giver at have mindretallene i dag. Det er generelt vigtigt, at folkekirken tager del i mindekulturen og bidrager ved at pege på håb og forsoning i de historiske markeringer,” siger hun og tilføjer, at folkekirken også kommer til at markere 75-året for Danmarks befrielse i maj 1945.