Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Analyse: Folkekirkens statistik viser, at tilbagegangen flader ud

Dykker man ned i kurverne fra Danmarks Statistik, er der mange tendenser, der går overraskende godt for kirken. Faktisk ligger den i disse år pænt på seks vigtige parametre. Foto: Iben Gad

Nye tal fra Danmarks Statistik giver et overordnet billede af en folkekirke, der nok har stået stærkere, men har udvist forbavsende stabilitet gennem de seneste 5-7 år. Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor andelen af indvandrere med anden tro vokser

For første gang er under 75 procent af danskerne medlem af folkekirken. 74,7 procent helt nøjagtigt. Det viser den årlige opgørelse over folkekirkens nøgletal, der kom fra Danmarks Statistik i går.

Medlemsprocenten falder helt ind i den udvikling, der har været i mange år: Hvert år bliver andelen af folkekirkelige danskere lidt mindre. Det skyldes, at kirken mister mellem 20.000 og 40.000 medlemmer flere, end der kommer ind, om året. De fleste af dem dør, men også aktive udmeldelser er del af tallet. Den ældre generation, der forsvinder ud af folkekirken på grund af dødsfald, har gennemsnitligt en højere medlemsprocent end de forældre, der skal vælge barnedåb til eller fra på vegne af deres nyfødte. Blandt forældre i dag er folkekirken ikke nogen selvfølge, og derfor føres der en vigtig debat i folkekirken om, hvordan man kan nå disse forældre.

En nøgle til at forstå udviklingen er indvandring. De nye danskere, der kommer til landet, bliver ikke medlemmer af kirken, for mange tilhører en anden religion eller kirkeretning. Og det fortsætter deres børn og børnebørn for det meste med at gøre.

Det er naturligt, at udviklingen ser sådan ud, og man må forvente, at den fortsætter. Men dykker man ned i kurverne fra Danmarks Statistik, er der alligevel mange tendenser, der går overraskende godt for kirken. Faktisk ligger den i disse år pænt på seks vigtige parametre.

Bevægelsen ind i folkekirken ser bedre ud end tidligere. Det gik markant tilbage år for år fra 2007 (53.731 årlige indmeldelser) til 2012 (44.387 indmeldelser). Men siden har tallet for indmeldte holdt sig nogenlunde stabilt. 44.674 blev meldt ind i 2018, hvis man medregner både barnedåb og andre former for dåb, som Danmarks Statistik har gjort. Tallet for indmeldelse har ikke ændret sig betydeligt siden 2012.

Bevægelsen ud af folkekirken har tilsvarende set værre ud. For 10 år siden var der omkring 80.000 af dem om året, hvis man medregner både aktivt udmeldte og dødsfald. Men i 2018 var tallet nede på 73.637. Det er et af de laveste tal, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre den form for kirkestatistik, der udkom i går. Det hører med til historien, at tallet har været meget svingende i mellemtiden. For eksempel i 2012, hvor der var en stor debat om vielser af homoseksuelle, og i 2016, hvor ateister kørte kampagne for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken.

Dåbsprocenten er faldet stærkt i flere år, men flader ud i disse år. I 2018 blev 67,7 procent af danskerne døbt, hvis man følger den metode, som Danmarks Statistik har benyttet i mange år. Den samme procent var 70,8 i 2014, hvorefter tallet har stabiliseret sig. Men man skal ikke glemme, at dåbsprocenten på det tidspunkt var faldet drastisk igennem en kort årrække fra 87,8 procent i 2006.

Begravelsesprocenten, altså den kirkelige andel af alle danske begravelser og bisættelser på et år, har ligget rimelig stabilt siden 2013. Også den bevægelse kom efter et fald fra 93,5 procent i 2006 til 83,1 procent i 2013.

Andelen af kirkeligt viede danskere følger en lignende kurve, og konfirmationsprocenten har kun bevæget sig begrænset tilbage i samme tidsrum.

Teksten fortsætter under grafikken

Men er der ikke grænser for, hvor tilfreds man skal være med tilbagegang? Det er der, for det store billede er naturligvis, at folkekirken har stået klarere som den naturlige åndelige autoritet i dansk kultur, end den gør i disse år. Og den tendens ser ud til at fortsætte.

Men det, der alligevel er slående ved kurverne, som flader ud, er, at de trodser landets demografiske udvikling. De retter sig nemlig ud, samtidig med at Danmark ser en indvandring, som for hvert eneste ene år naturligt gør folkekirkemedlemmerne til en mindre del af befolkningen. Det er imponerende, at kirken rent faktisk holder fast i status quo på den baggrund. Måske er det udtryk for, at der findes en religiøs identitet i Danmark, som i virkeligheden har større vægt end den demografiske udvikling. De seneste års statistik kunne godt tolkes sådan. Det går godt nok tilbage for folkekirken. Men det er før gået langt hurtigere tilbage end lige i øjeblikket.