Folkekirkens stilfærdige tilbagegang fortsætter

En stadig lavere andel af befolkningen er medlem af folkekirken, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Indvandring og et ændret syn på barnedåben spiller ind på folkekirkens medlemsproblematik, siger lektor

Danmarks Statistik offentliggjorde i går nye kvartalstal for ind- og udmeldelser af folkekirken, og de bekræfter den udvikling, der har gjort sig gældende over en længere årrække. Billedet forestiller Saaby Kirke på midtsjælland.
Danmarks Statistik offentliggjorde i går nye kvartalstal for ind- og udmeldelser af folkekirken, og de bekræfter den udvikling, der har gjort sig gældende over en længere årrække. Billedet forestiller Saaby Kirke på midtsjælland. Foto: Leif Tuxen.

Flere melder sig ud. Færre melder sig ind. Nogenlunde så kort kan man sammenfatte, hvad der er situationen for folkekirken i forhold til medlemstallet.

Danmarks Statistik offentliggjorde i går nye kvartalstal for ind- og udmeldelser af folkekirken, og de bekræfter den udvikling, der har gjort sig gældende over en længere årrække.

”Der er en svag, men stabil tendens til, at danskerne bryder med deres tilknytning til folkekirken,” siger Marie Vejrup Nielsen, lektor og leder på center for samtidsreligion ved Aarhus Universitet.

I det første kvartal af 2018 blev 11.548 meldt ind i folkekirken, hvilket typisk sker ved barnedåb. Så når antallet af indmeldelser går gradvist tilbage over årene, afspejler det, at den klassiske barnedåb ikke længere er et selvfølgeligt valg for forældre, forklarer Marie Vejrup Nielsen.

”Det er en langsom tilbagegang, der både kan forklares ud fra en sekularisering og individualisering. Vi ser, at forældre i stigende grad synes, at dåben er noget, barnet selv skal vælge,” siger hun og tilføjer, at der også er en vis dominoeffekt på spil i de områder, hvor barnedåb ikke længere er så normalt.

Hvis halvdelen af en mødregruppe for eksempel ikke skal have deres barn døbt, vil den holdning nemt kunne sprede sig til de andre nybagte mødre i gruppen.

Samtidig er der dog også faktorer, der peger på, at danskerne stadig føler sig knyttet til folkekirken, forklarer hun. Blandt andet har traditionen med at blive konfirmeret ligget ret stabilt i flere år på omkring 70 procent af de relevante årgange.

Antallet af aktive udmeldelser, som ikke blot skyldes dødsfald, har over de seneste år steget kraftigt to gange. Den ene gang faldt sammen med den højlydte kirkelige debat i 2012, da der blev indført et ritual for vielser af homoseksuelle. Den anden gang var i 2016, hvor Ateistisk Selskab kørte en stor kampagne for at få folk til at melde sig ud af kirken.

Sidste kvartal meldte 3142 danskere sig ud af folkekirken, og ifølge Marie Vejrup Nielsen findes der ikke større undersøgelser af begrundelsen for disse udmeldelser.

”Men vi regner med, at det i sidste ende afspejler en faldende religiøsitet og faldende tilknytning til folkekirken for en større del af befolkningen,” siger hun.

I alt er 75,1 procent af landets befolkning medlem af folkekirken ifølge Danmarks Statistiks nye opgørelse. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til forrige kvartal. Marie Vejrup Nielsen forklarer, at den dalende medlemsprocent ikke udelukkende handler om faldende indmeldelser og stigende udmeldelser, men også påvirkes af indvandringen til landet.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at Humanistisk Samfund i 2016 havde en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Det var dog Ateistisk Selskab, der stod bag kampagnen. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

8