Danskernes mystiske og spirituelle oplevelser med døde presser sig på i folkekirken. I en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkepræster, svarer 43 procent af svarpersonerne, at folk har søgt råd hos dem efter at have haft en oplevelse af at være i kontakt med døde.
Problemet er bare, at efterladte med disse erfaringer næppe vil møde et særligt begavet svar i kirken, lyder det fra tidligere sognepræst og religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh.
”Hvis præsterne holder sig inden for kirkens konfessionelle rammer, har de næsten intet at tilbyde disse mennesker. Folkekirken har skåret båndet til de døde fuldstændig over og kan ikke sige andet end, at de er i Guds hænder. Men det er en teologi, der er smalsporet og nuancefattig i forhold til de meget konkrete og virkelighedsnære oplevelser, folk har,” siger hun.
Liselotte Horneman Kragh ser det som et resultat af Reformationen, hvor Martin Luther blandt andet gjorde op med synet på relikvier og helgener. Men Martin Luther fik ryddet mere ud, end godt var. For i samme ombæring røg hele forbindelsesleddet til de døde, der ellers er en levende del af både den katolske og ortodokse kirke, siger hun.
”Det ville være helt oplagt, at folkekirken var den institution, hvor vi var fælles om disse oplevelser. Jeg taler ikke om clairvoyance, men om at føle en dyb forbundethed til de døde, som vi trænger til at have et fælles rum til, langt oftere end bare på allehelgensdag,” siger hun.
Også P1-radiovært og folkekirkekender Anders Laugesen mener, at folkekirken skal blive bedre til at imødekomme folks erfaringer med døde.
”Jeg synes, der fundamentalt set er behov for, at man får gang i en samtale om en dødsteologi og begynder at tage emnet alvorligt,” siger han.
Han forklarer, at folkekirkens syn på efterlivet i mange år har været præget af Aarhus-teologen P.G. Lindhardt, der i 1952 udgav bogen ”Det evige liv”. Her argumenterede han for, at mennesket intet kan vide om efterlivet, og at enhver forestilling herom blot vil være digteri. Det satte en stopklods for, at præster ville sige noget om livet efter døden.
Ifølge Anders Laugesen er der dog ved at komme en gryende interesse for at beskæftige sig med folks spirituelle liv i folkekirken. Men hans oplevelse er, at det ikke sker i et modent teologisk rum.
”Jeg synes, man skal erkende, at her har man et område, hvor man virkelig er på vej og har brug for at danne sig nogle holdninger og få et nyt sprog,” siger han.
Men der vil ikke nødvendigvis komme noget godt ud af at udbygge folkekirkens teologi om de døde. Det siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift.
”Jeg synes, der er en frihed og stor trøst i at kunne sige, at de døde er i Guds hænder,” siger han og forklarer, at han finder det konstruktivt, at Martin Luther vendte fokus væk fra, hvordan man hjælper den døde videre, og i stedet rettede fokus på den levende.
”Det er vigtigt, at vi tager folks oplevelser alvorligt og møder dem med respekt. Men der ligger en betoning i det evangelisk-lutherske i, at man ikke skal blive stående i disse oplevelser. Vi skal hjælpe folk videre til en erkendelse af det centrale i det liv, vi deler med hinanden, og som er givet af Gud,” siger han.