Pia voksede op i en kristen menighed. Troen arvede hun fra sine forældre, og hun var stærkt engageret i kirkens aktiviteter. Da hun begyndte i gymnasiet, fik hun nye venner, hvoraf ingen var kristne, og troen begyndte at smuldre. Den sidste rest forduftede, da hun begyndte på universitetet og mødte et andet verdensbillede end det, hun var vokset op med.
Samfundet afkristnede Pia, vil nogle måske sige. Men nej, det er kirken, der er skyld i, at hun mistede sin tro. Det mener den svenske teolog Magnus Malm, som regnes for en af Sveriges vigtigste kristne forfattere, og som er bogaktuel med ”Som om Gud ikke findes - en bog om sekularisering”.
”Kirken har det primære ansvar for afkristningen. Det er et samspil mellem kirke og samfund, men kirken tager altid det første skridt,” siger han.
Store dele af kirken, lige fra de liberale til de konservative kredse, fremmer denne afkristning, mener Magnus Malm.
Dels bidrager liberale præster til afviklingen ved at sætte spørgsmålstegn ved kirkens læresætninger - som tilfældet var, da Per Ramsdal og andre præster i Danmark i juledagene afviste Jesu fysiske opstandelse.
Dels får eksempelvis missionske kredse mennesker til at opgive troen ved at fokusere alt for lidt på Guds plads i livet uden for kirken, mener teologen.
Hans nye bog, hvor eksemplet med Pia optræder, er skrevet i en svensk sammenhæng, men mønstret er det samme i resten af Skandinavien, mener han.
”Mens de liberale sætter spørgsmålstegn ved troens kerne, står den konservative del af kirken vagt om denne kerne, men sekulariserer til gengæld alt andet. Mennesker i konservative kredse lærer, at Gud ikke bekymrer sig om ret meget ud over det religiøse - Gud har ikke noget at sige om arbejde, socialpolitik, kulturspørgsmål og så videre - kort sagt de 90 procent af livet, som handler om andre ting end kirken.”
Magnus Malm nævner et eksempel: Han spurgte engang en bonde, om han nogensinde havde hørt præsten tale om jordbrug i menigheden:
”Det store problem var ikke, at han sagde nej, men at han ikke forstod spørgsmålet - at Gud skulle være interesseret i jordbrug. Når mennesker ikke tror, at Gud er interesseret i store dele af deres liv, er de mere tilbøjelige til at miste troen, når de møder andre værdier og livssyn uden for kirken.”
Det er delvist rigtigt, mener kirkehistoriker og dr.theol. fra Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen, som har en mangeårig tilknytning til Indre Mission. Afkristningen af Europa har rødder langt tilbage i kulturhistorien og skyldes ikke bare kirkens svigt, mener han.
”Men når det gælder de mere konservative dele af kirken, så tror jeg, han har en pointe. Er man vokset op i et lidt snævert kirkeligt miljø, hvor menighedslivet er løsrevet fra kulturen, så kan man få vanskeligt ved at få troen til at hænge sammen med resten af tilværelsen. Så jeg tror bestemt, han peger på et problem, som mennesker oplever.”
Han tilføjer dog, at mange kristne er engageret i andet end kirkeliv såsom socialt arbejde og integration af indvandrere, så billedet er ikke entydigt.
Kristendommen lider især under intellektuelle teologers tanker, som er uforståelige for almindelige mennesker, mener dr.theol. og tidligere teologilektor Svend Bjerg:
”Særligt slående er afkristningen med hensyn til tanken om Gud, som af førende teologer tolkes sådan, at Gud dør i forbindelse med Jesu død - en tanke, som selv det dannede publikum har svært ved at kapere meningen med.”
En af de præster, der har skabt debat de senere år, er valgmenighedspræst Niels Grønkjær, som ønsker at gøre op med ”de kristne fundamentalisters forældede forestilling om en overnaturlig, uforanderlig og dermed død Gud”, som han har sagt til Kristeligt Dagblad. Ligeledes vakte det røre, da Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll i 2003 afviste troen på ”nogen skabende og opretholdende Gud”.
Den moderne sekularisering er en frugt af kristendommen, mener Niels Grønkjær. Men han afviser, at han skulle bidrage til en form for afkristning - tværtimod.
“Mange af de ideer, som præger den moderne verden, stammer fra kristendommen. Men vi kan ikke længere begrunde dem ved at henvise til kristendom, fordi ideerne har løsrevet sig fra deres kristne oprindelse. Det er det spændingsfelt, kirken står i, når den taler til sin samtid. Jeg medvirker naturligvis til at udbrede kristendommens grundtanker, og jeg forsøger at bidrage til, at mange såkaldt ikke-kristne finder ud af, at de er mere i slægt med det kristne evangelium, end de troede.”
Det er kun godt, at de skandinaviske folkekirker har mange liberale præster, mener Linda Woodhead, professor i religionssociologi ved det britiske Lancaster Universitet. Hun skoser den britiske Church of England for at være ude af trit med befolkningen:
”Omvendt er de skandinaviske kirker langt tættere på de liberale værdier i samfundet, og derfor er kristendom i blandt andet Danmark stadig knyttet til en hel nations identitet.”