Folkekirker markerer særstatus grundlovsdag

Grundlovsdag i morgen markeres ikke kun på politiske møder, men også i flere kirker og præstegårdshaver landet over. Folkekirkens ønske om at markere sig i værdikampen har gjort deltagelsen mere aktuel, siger ekspert

Ligesom sidste år byder grundlovsfesten i Vive præstegårdshave ved Hadsund i morgen på underholdning fra et stort skoleorkester. Derudover vil der være hoppeborge og boder med pølser og fadøl. Provst og vært Carsten Bøgh Pedersen venter cirka 400 deltagere. – Privatfoto.
Ligesom sidste år byder grundlovsfesten i Vive præstegårdshave ved Hadsund i morgen på underholdning fra et stort skoleorkester. Derudover vil der være hoppeborge og boder med pølser og fadøl. Provst og vært Carsten Bøgh Pedersen venter cirka 400 deltagere. – Privatfoto.

I morgen fyldes Vive præstegårdshave ved Hadsund med omkring 400 mennesker, et skoleorkester, hoppeborge og boder med pølser og fadøl. Dagen byder på musik, taler og skattejagt, og flaget hejses til ”Der er yndigt land”.

Det er 27. år i træk, at præstegården lægger græs til den lokale grundlovsfest, hvilket præstegårdens beboer, provst Carsten Bøgh Pedersen, selv har taget initiativ til i samarbejde med lokale foreninger. Ud over festlighederne er der salmer, gudstjeneste og bøn på programmet, og grund- lovstalen kommer til at handle om den aktuelle kritik af folkekirkens særstatus.

”Når vi hvert år fejrer grundloven, er det, fordi den understøtter vores folkekirke og forkyndelsen af det kristne evangelium i en luthersk-evangelisk sammenhæng. Kristendommen er den dna, der gennemsyrer hele Grundloven, særligt i paragrafferne om at understøtte folkekirkens særstatus. Grundlovsdag er altså folkekirkens fødselsdag, og derfor er det jo nærmest en forpligtelse for os at fejre den,” siger Carsten Bøgh Pedersen.

Generelt kan man finde kirkelige grundlovsstævner mange steder rundt omkring i landet i morgen. På Kristeligt Dagblads onlinekalender for kirke og kultur, Kirku, står godt 50 arrangementer i kirker, sognegårde og haver eksempelvis beskrevet.

I Gellerup Kirke i Aarhus skal man for første gang i år være med til at fejre grundlovsdag på kirkepladsen. Da kirken selv fylder 40 år i morgen, er de to fejringer slået sammen til en dag med gospelmusik og taler, fortæller sognepræst Niels Hviid, som håber på deltagelse fra lokale moskéer og andre samarbejdspartnere.

”Vi vil ikke erobre grundlovsdag, men gerne deltage i samklang med alle vores partnere i Gellerup og være synlige og aktive i vores lokalsamfund ligesom andre foreninger og kulturinstitutioner. Det er vigtigt for folkekirken at engagere sig og bidrage, hvor den er.”

Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland, Poul Joachim Stender, har fejret grundlovsdag i sin have i cirka 20 år. Han hører om flere kirkelige arrangementer rundt omkring og oplever selv flere deltagere til fejringen, som indebærer kræmmermarked, børnekor, bluesband og i år Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen som gæstetaler.

”For mig giver det god mening at holde grundlovsfest, for Grundloven er en kristen lov, skrevet af kristne for mange år siden,” siger han og tilføjer, at det måske er mere vigtigt end nogensinde at fejre Grundloven i kirken.

”På grund af flygtninge og nye religiøse strømninger generelt tror jeg, vi er nået en erkendelse af, at vi hurtigt kan miste Danmark som et kristent land. Tidligere har danskerne været sløve og betragtet demokratiet som noget, vi fik i 1849 og ikke skulle gøre noget for at bevare. Men nu kan vi se, at demokratiet og kristendommen skal slås for sin status i fremtiden.”

Uddannelsesleder ved Folkekirkens uddannelses- og videnscenter, Ulla Morre Bidstrup, har skrevet ph.d. om kirkelige handlinger og kirkens tilknytning til det folkelige liv. Hun ser den kirkelige fejring af grundlovsdag som et eksempel på, hvordan kirkerne knytter an til det folkelige liv.

”Kirken er blevet mere opmærksom på at være en del af den folkelige sammenhængskraft og bedre til at se muligheder for at samle mennesker lokalt og være en del af det lokale liv. Vi ser det også ved, at kirken er blevet bedre til at arrangere gudstjenester og være til stede, når handelsstandsforeninger eksempelvis holder open by night.”

Netop markeringen af grundlovsdag kan samtidig ses som et udtryk for, at demokratiet er blevet et kirkeligt anliggende, tilføjer hun.

”Demokratiet og kristendommen er blevet en del af de seneste års værdikamp og stilles op mod andre måder at bygge et samfund op på. I den værdikamp er det kirkens naturlige standpunkt at pege på demokratiet som vigtigt og knytte sig til det.”