Prøv avisen

Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne

Nye tal fra Ligestillings- og Kirkeministeriet viser, at kirkeskatten er steget med 40 procent i løbet af de sidste 20 år. Foto: Francis Dean Denmark

Økonomer, politikere og præster advarer mod stadig stigende kirkeskatter. Skatten får flere til at melde sig ud af folkekirken, lyder det

Det tærer stadig hårdere på pengepungen at være medlem af den danske folkekirke. Den opkrævede i 2011 knap seks milliarder kroner i kirkeskat. Det svarer i gennemsnit til 1350 kroner fra hvert medlem. 20 år tidligere var den samlede kirkeskat på 4,3 milliarder kroner eller i gennemsnit bare 950 kroner pr. medlem.

Kontingentet er dermed steget mere end 40 procent på de 20 år, selv når inflationen er trukket fra. Det fremgår af nye tal fra Ligestillings- og Kirkeministeriet.

Stigningen skyldes ifølge økonomer først og fremmest den generelle velstandstigning at vi gennemsnitligt tjener mere end for 20 år siden og derfor også betaler mere i skat, herunder kirkeskat. Samt at kirken i dag får relativt mindre støtte fra staten end tidligere.

Både økonomer, politikere og præster advarer imidlertid imod, at udviklingen fortsætter.

STOR GRAFIK: Sådan flyder kirkens kroner

Christian Langballe er sognepræst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti, og som præst oplever han den stigende kirkeskat som et meget konkret problem.

Folkekirken skal ikke kendes for at bruge mange penge. Den skal gøre alt for at holde kirkeskatten i ro, og den må endda gerne sætte den ned, siger han.

De udmeldelser af kirken, jeg får, skyldes økonomien. Især de unge synes, det er for dyrt. Det kan man kalde krukkeri, men som præst tager jeg det meget alvorligt. Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med, hvad vi bruger pengene til, siger Christian Langballe.

LÆS OGSÅ:Hvad er der galt med folkekirkens økonomi?

Han mener, at folkekirken igen som tidligere må have mere frivillig arbejdskraft og spare på lønudgifterne. Han erkender, at man ikke kan tvinge menighedsråd og provstier til at spare, og han vil nødig have en central ledelse eller synode til at bestemme over økonomien.

Men det er da et dilemma for mig, siger han.

Netop manglen på en central driftsorganisation for folkekirken nævner Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, som det afgørende problem.

Hun glæder sig over, at ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens (R) udvalg om kirkens struktur meget snart offentliggør sit debatoplæg.

GENTOFTE: Rige sogne bør dele med fattige

Jeg er bekymret for, om den mærkelige måde, man finansierer folkekirken på, medvirker til, at flere melder sig ud. Men jeg håber, vi finder svaret i den debat, der kommer med udvalgets rapport, siger Karen Klint.

Hvis kirken bliver truet med udmeldelser, fordi kontingentet er for højt, må der være en selvransagelse, mener hun.

Men hvem skal foretage den, når man ikke har en økonomisk chef for folkekirken? Derfor er det vigtigt, at vi har fået mange måneder til den debat, vi skal have om folkekirkens struktur, siger Karen Klint.

Venstre understreger, at kirkeskatten er et lokalt anliggende, som Folketinget ikke skal blande sig i.

Punkt ét: Man skal altid prøve at holde sine udgifter nede og have en så effektiv administration som muligt. Punkt to: Når det gælder folkekirken, afgør de lokale menighedsråd og provstiudvalg, hvad der skal udskrives af kirkeskat, siger Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen.

SAMSØ:Kirkens værdi regnes ikke i penge

Udmeldelserne af kirken tog for alvor fart sidste år, hvor lidt over 21.000 medlemmer sagde farvel. Hvor mange, der gjorde det for at spare kirkeskatten, er svært at afgøre, men flere økonomer er sikre på, at der er en sammenhæng mellem den økonomiske krise, kirkeskattens størrelse og antallet af udmeldelser.

Jeg mener, at der er en sammenhæng mellem, at det er blevet dyrere at være medlem af kirken, og at folk melder sig ud, siger lektor Jens Kristian Elkjær-Larsen, ph.d., revisor og forskningsleder ved CBS, tidligere Handelshøjskolen i København.

Han har speciale i virksomhedsøkonomi.

Langmodigheden blandt mange medlemmer er stor, men man skal passe på, at man ikke kvæler barnet ved at gøre kontingentet for stort, siger han.

Hans kollega, professor i ledelsesfilosofi Bent Meier Sørensen, også fra CBS, er enig:

Man kan ikke for evigt have en forening, der taber medlemmer og øger sine udgifter. Kirken trækker veksler på dem, der bliver i foreningen, og det er meget muligt, at man er ved at nå den økonomiske smertegrænse, siger han.

Se overblik over, hvor meget man betaler i kirkeskat i de forskellige kommuner. Jo rødere farve, jo højere skat. Jo grønnere farve, jo lavere skat.