I sidste uge udsendte Malt Provsti og Vejen Kommune en pressemeddelelse om, at der er indgået en aftale om fremtidig placering af konfirmationsforberedelsen i kommunen. Alle provstiets præster har tilsluttet sig aftalen, hvor præsterne får morgentimer til konfirmandundervisningen om efteråret og i foråret timer fra klokken 14.30 samt én hel dag. Det fremgår af pressemeddelelsen, at forhandlingerne har været præget af gensidig vilje til at løse problemerne på bedste vis og med respekt og forståelse for forholdet mellem folk, skole og kirke i Danmark.
Aftalen fra Malt er en konsekvens af den nye folkeskolereform, som træder i kraft efter sommerferien i 2014. Reformen giver eleverne længere skoledage, og det be-tyder, at der bliver mere rift om (morgen)timerne. Folkeskolereformen rokker ikke ved den eksisterende anordning om konfirmationsforberedelse, konfirmanderne skal stadig gå til præst i tidsrummet 8-16. Men i praksis kan omlægningen af elevernes skoledag betyde, at skolerne ønsker ændringer i placeringen af konfirmationsforberedelsen, som mange steder har ligget i morgentimerne. Et ønske, som ikke modtages med udelt begejstring af alle landets præster.
LÆS OGSÅ: Hvor der er vilje, er der vej. Sag om konfirmationsforberedelse skal løses i ministeriet
Det er langtfra alle steder, man er nået så langt som i Malt. En hurtig rundspørge blandt udvalgte provster viser, at forhandlingerne mange steder først er begyndt. Forhandlingerne foregår lokalt, men der er langtfra et entydigt billede af, hvem der forhandler. Nogle steder lægger man vægt på, at det er den lokale præst, der forhandler med den lokale skoleleder. Det er typisk, hvor der er sammenfald mellem skoledistrikter og sognegrænser. Andre steder forhandler provsten med en forvaltningschef i kommunen, som tilfældet er i Malt. Det er hensigtsmæssigt, hvor for eksempel en centralskole har konfirmander fra flere landsogne, eller hvor en forstadskirke uden skole har mange konfirmander fra flere skoler.
Forhandlingerne bliver centrale eller decentrale, alt efter hvad forholdene kræver. I mange kommuner har skoleforvaltningerne ønske om at lægge så meget som muligt ud til den enkelte skole, men det er ikke altid i kirkernes interesse. Kirkerne kan have et ønske om en fælles kommunal beslutning for at få puslespillet med konfirmander fra flere skoler til at gå op. Den decentrale folkekirke kan altså på dette område paradoksalt nok sine steder presse kommunerne til større centralisering, end de selv lægger op til.
For skoleledere og -forvaltning er placeringen af konfirmationsforberedelsen en lille brik i en stor skolereform. For præster og provster er det en stor sag, og de potentielle forandringer mødes af nogle med en skepsis så stor, at man kunne tro, at lige præcis morgentimer var grundbetingelsen for statens understøttelse af folkekirken, som den er indskrevet i Grundlovens paragraf 4. Det højprincipielle argument mikses undertiden lettere uklædeligt med det lavpraktiske argument om tilrettelæggelse af arbejdet i kirken.
Placeringen af konfirmationsforberedelsen er vigtig; man skal ikke spille hasard med den høje konfirmationsprocent. Det handler om at få skruet ordninger sammen, så der ikke sættes en kæp i hjulet for konfirmanderne. Men at alt er ved det gamle, er vel ikke nødvendigvis det bedste? Der er også nye muligheder i for eksempel aftalen fra Malt, hvor der lægges op til en fælles konfirmanddag.
Folkeskolereformen kan betyde flytning af nogle konfirmandtimer rundt omkring. Men reformen giver også muligheder for et nyt samarbejde mellem kirke og skole. En af grundtankerne i reformen er, at folkeskolen skal åbne sig for lokalt foreningsliv og ditto institutioner. Forhåbentlig ser præster, provster og menighedsråd også potentialerne her for at være med på skolens præmisser, som er den ikke-forkyndende undervisning.
Folkekirkens skoletjenester blev etableret i kølvandet på folkeskolereformen af 1975, som kappede båndet mellem skole og kirke, og skoletjenesterne har rundt omkring været med til at etablere nye forbindelser mellem kirke og skole. Disse forbindelser kan udbygges med folkeskolereformen. Hvis man altså rundt omkring i sogne og provstier kender sin besøgelsestid og ikke lader udfordringerne med konfirmandundervisningens placering overskygge alt andet.
Birgitte Stoklund Larsen er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende.