Folkeskoler forsømmer historiefag

Nye faglige mål for historie er ambitiøse, men svarer ikke til virkeligheden, siger historielærere

Undervisningsministeriet har netop formuleret nye høje ambitioner for historiefaget i folkeskolen, men i virkelighedens verden er undervisningens kvalitet meget svingende, lærerne mangler uddannelse og bøgerne er gamle eller ligefrem forældede.

Sådan lyder kritikken fra Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, som mener, at det lille skolefag historie bliver udsultet af store fag som dansk og matematik.

- Det er udmærket, at ministeriet har ambitioner med faget, men ude på skolerne er der stadig mange lærere, som underviser efter Den Blå Betænkning fra 1960'erne. Faget fylder alt for lidt på skemaet, og derfor er det kun få af de lærere, som underviser i historie, der har haft det som linjefag på seminariet. Faget bruges som kit, der kan fylde skemaet ud, erklærer Lene Rasmussen.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort ni nye hæfter med de såkaldte »Klare mål« for historie og otte andre fag. Tidligere er udsendt to hæfter med mål for dansk og matematik, og i løbet af foråret følger målene med folkeskolens øvrige obligatoriske fag.

Hensigten med »Klare mål« er at opstille nogle standarder for undervisningen, som alle skoler landet over skal leve op til. Inden for historie er dette blandt andet, at skoleelever på ottende klassetrin skal kunne gengive, analysere og fortolke historiske begivenheder og placere dem rigtigt tidsmæssigt i forhold til hinanden.

Til kritikken af historiefaget siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at hun gerne ser, at faget bliver styrket, men hun kan ikke sige noget om, hvordan dette skal ske.

- I øjeblikket er jeg ved at drøfte med kredsen omkring folkeskoleforliget, hvordan vi kan styrke fagligheden bredt. Nogle fag skal sikkert have flere timer, mens vi vil bruge andre tiltag i andre fag, siger Ulla Tørnæs.

Ministren tilføjer, at der efter hendes opfattelse er behov for mere efteruddannelse af lærere, både inden for historie og andre fag.

Dette sidste bekræftes af Lene Rasmussen. Hun fortæller, at der i Odense, hvor hun er lærer, ikke har været udbudt et eneste efteruddannelseskursus i historie de seneste fire år.

- Der er sandsynligvis forskellige vilkår i forskellige dele af landet. I nogle kommuner er der vilje til at sende lærere på kursus og at indkøbe bøger, som tager højde for de nye krav om, at vi skal undervise mere i historiebevidsthed. Andre kommuner og skoleinspektører synes, at 4000 kroner til et klassesæt med historiebøger er svært at hive ud af et i forvejen presset budget, siger historielærernes formand.

Af samme årsag anser hun det for svært at vurdere, om fagets lave status forringer elevernes kunnen. Men en rapport fra Evalueringscenteret om gymnasieelevers kundskaber i historie viste sidste år, at der er meget store forskelle fra elev til elev og fra kommune til kommune, hvad eleverne ved om historie. Rapporten udtrykte samtidig, at elever generelt kommer fra folkeskolen til gymnasiet med for dårlige historiekundskaber.

- Skoleelever har kun historie en time om ugen i 3.-5. klasse og to timer om ugen i 6.-8. klasse. De har hverken historie i 9. eller 10. klasse. Det er ikke smart, for der er en risiko for, at de har glemt meget af, hvad de lærte i historie, når de begynder i gymnasiet, siger Lene Rasmussen.

mikkelsenkristeligt-dagblad.dk