Prøv avisen

Folkeskoler vil skrue ned for kristendommen

De fleste gudsforestillinger er allerede repræsenteret i klassen, og det nytter ikke noget, at de ikke må tale om det, inden de fylder 13 år. Derfor er vi i anstændighedens navn nødt til at sætte flere forskellige svarmuligheder i spil på de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen, mener John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. Foto: Foto: Leif Tuxen

Folkeskolens kristendomskundskab skal afspejle den religiøse mangfoldighed i hovedstaden, mener et politisk flertal i Københavns Kommune

Når børn i 1. klasse hører om, hvordan Gud skabte Adam og Eva som de første mennesker på jorden, skal de fremover vide, at sådan forholder det sig ikke kun i kristendommen, men også i islam og jødedommen. Og at skabelsesberetningen er helt anderledes i andre religioner som hinduisme og buddhisme.

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om kristendomskundskab

Kristendomsfaget skal ændres til et religionsfag, hvor der også undervises i andre religioner end kristendom helt ned i de små klasser.

Sådan lyder et forslag fra De Radikale i Københavns Kommune, som kan blive en realitet, efter at det tidligere på ugen blev vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune af De Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

De Radikale mener, at kristendomsundervisningen i øjeblikket har en skæv fordeling, fordi faget ikke repræsenterer befolkningens sammensætning i hovedstaden.

Kristendommen er den fuldstændig dominerende religion i undervisningen frem til 7. klasse, og som regel er det først i udskolingen, at man lærer om andre religioner. Det er kunstigt og for sent, fordi det er ude af trit med den virkelighed, som vores skoleelever er i hver dag, siger Kasper Johansen, der er medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale og selv uddannet skolelærer.

Han påpeger, at de fleste folkeskoleklasser i København har flere elever med anden religiøs baggrund end kristen, og at det derfor kun er en naturlig udvikling.

For os er det ikke kulturrelativisme, det er ren pragmatisme. Vi har ingen intentioner om at fortrænge kristendommens betydning, over-hovedet ikke. Vi er helt bevidste om, at kristendommen har stor plads i alt lige fra vores lovgivning til mange af vores adfærdsmønstre, siger han og understreger, at kristendommen stadig skal være det centrale i faget.

Selvom det er Undervisningsministeriet, der udstikker de overordnede linjer om kristendomsundervisningen, er det kommunerne, der driver folkeskolerne. Derfor kan kommunerne ændre i indholdet og læseplanerne for de enkelte fag, så længe de holder sig inden for de overordnede retningslinjer fra ministeriet.

Forslaget om at undervise i andre religioner end kristendom helt ned i de små klasser møder opbakning hos Religionslærerforeningen.

Det er vi fuldstændig enige i, det har vi forsøgt at argumentere for, siden de ikke-kristne religioner kom ind i faget i 1993, siger formand for religionslærerforeningen John Rydahl og uddyber:

De fleste gudsforestillinger er allerede repræsenteret i klassen, og det nytter ikke noget, at de ikke må tale om det, inden de fylder 13 år. Derfor er vi i anstændighedens navn nødt til at sætte flere forskellige svarmuligheder i spil på de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen.

Desuden arbejder mange i dag i virksomheder, der agerer i udlandet. Det kræver et større globalt udsyn og forståelse for andre religioner, mener John Rydahl.

Det handler ikke om, at islam skal fylde lige så meget som kristendom, men at et muslimsk bud og et ateistisk synspunkt skal have lov til at komme til debat og tages alvorligt allerede fra 1. klasse. Men kvantitativt skal kristendommen stadig fylde mest, siger han.

Da forslaget blev behandlet på mødet i Børne- og Ungdomsudvalget tidligere på ugen, var der stort flertal, men næstformanden i udvalget, Rasmus Jarlov fra De Konservative, nedlagde veto. Det betyder, at forslaget om tre uger skal behandles i Borgerrepræsentationen.

Forslaget bygger på et misforstået hensyn til indvandrerbørn. Man gør ikke indvandrere en tjeneste ved at lære dem mindre om den kulturelle baggrund, som det danske samfund bygger på, og hvis man fjerner kristendomskundskaben, så fjerner man en meget vigtig forståelse for det fundament, som vores samfund bygger på. Det gavner hverken indvandrerbørn eller danske børn, siger Rasmus Jarlov og tilføjer:

Tværtimod er det ekstra vigtigt, når der er mange indvandrerbørn, at de får en god indføring i det danske samfund, og hvorfor det ser ud, som det gør, og der er kristendomskundskab helt central.

Forslaget bliver dog med al sandsynlighed vedtaget, når det skal til afstemning i Borgerrepræsentationen, fordi venstrefløjen sammen med De Radikale har stort flertal. Dermed er vejen ba-net for at ændre faget for alle skolerne i København.

I første omgang vil udvalget dog sende forslaget til børne- og undervisningsminister Christine Antorini S) i håb om, at ministeriet vil ændre indholdet af faget, så ændringer ikke kun kommer til at gælde København, men hele landet.

Desuden vil de ændre navnet fra Kristendomskundskab til Religion og Medborgerskab, og det kræver ministerens godkendelse.

Er der ikke tegn på ændringer af faget fra ministeriets side til efteråret, vil Københavns Kommune nøjes med at ændre i de kommunale læseplaner, så ændringerne træder i kraft fra skoleåret 2013/2014.