Folketingets kristendomskrig har allerede tabt pusten

Inden folketingsvalget råbte politikere fra begge fløje højt om enten for meget eller for lidt kristendom i samfundet. Blandt andre Kamal Qureshi fra SF og præstefætrene fra Dansk Folkeparti. Nu er de væk, og meget tyder på, at den skingre religionsdebat er afløst af substans og måske en smule medvind til de ikke-troende

Enhedslisten med politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen gik ved folketingsvalget fra 4 til 12 mandater, og partiet kan blive en stærk repræsentant for sekularismen i Folketinget, vurderer professor Ole Wæver. ”Vi kæmper for retten til at tro, men så sandelig også for retten til at lade være,” siger Schmidt-Nielsen selv. –
Enhedslisten med politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen gik ved folketingsvalget fra 4 til 12 mandater, og partiet kan blive en stærk repræsentant for sekularismen i Folketinget, vurderer professor Ole Wæver. ”Vi kæmper for retten til at tro, men så sandelig også for retten til at lade være,” siger Schmidt-Nielsen selv. –. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

For lidt over et år siden var deres budskab i medierne ikke til at komme uden om:

Stop sammenblandingen af politik og religion, lød det fra Simon Emil Ammitzbøll og Kamal Qureshi, henholdsvis nuværende politisk ordfører i Liberal Alliance og forhenværende folketingsmedlem og ligestillingsordfører for SF.

LÆS OGSÅ: Konkurrence: hvad er den største trussel mod kristendommen i Danmark?

Anledningen til budskabet var åbningen af Folketinget den første tirsdag i oktober og den dertilhørende gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Vanen tro strømmede en stor del af landets folkevalgte ind til salmesang og prædiken, men ikke Qureshi og Ammitzbøll.

Sammen med den radikale Anne Marie Geisler Andersen, som ikke genopstillede ved det nylige folketingsvalg, havde de for andet år i træk samtidig med gudstjenesten arrangeret et debatarrangement med fokus på sammenblanding af politik og religion. Medierne gav arrangementet masser af opmærksomhed, men opbakningen fra Christiansborg-kollegerne var beskeden.

I år var der intet debat-arrangement. Men det havde ifølge Simon Emil Ammitzbøll en naturlig forklaring.

Jeg kunne selvfølgelig godt have lavet det med nogle andre, men for at være helt ærlig har jeg haft travlt med konstitueringen af Liberal Alliances folketingsgruppe, sagde han dagen efter Folketingets åbning.

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll er der dog fortsat masser at kæmpe for i spændet mellem politik og religion. Og den fortsatte kamp ser Stinus Lindgren, formand for Ateistisk Selskab, frem til. For han regner med nye boller på den politiske suppe efter regeringsskiftet.

Vi står stærkere med den nye regering og den nye kirkeminister.

Både De Radikale og SF er jo langt mere på vores side, hvad angår sammenblandingen af stat og kirke, end Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative var, siger han og opremser en række prominente navne, som han ser frem til at samarbejde med:

Kirkeminister Manu Sareen (R), børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), Simon Emil Ammitzbøll og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance samt Zenia Stampe (R).

Set med vores øjne har Antorini flere gange meldt positivt ud over for at flytte konfirmationen fra skoletiden og ændre kristendomsundervisningen. Og så er Enhedslisten langt hen ad vejen også på vores side, mener Stinus Lindgren.

Enhedslisten, som ved valget gik fra 4 til 12 mandater, kan rigtigt nok få en rolle at spille som sekularistisk bannerfører, vurderer Ole Wæver, professor ved Københavns Universitet og forsker i religion og politik. Men ifølge ham er der vigtigere emner i spil, end hvem der markerer sig stærkest for eller imod religion.

Efter at magten er skiftet til S-R-SF, er der pludselig ingen, der problematiserer åbningsgudstjenesten, og det er nok en meget god situation. Under den forhenværende regering mente den ene fløj, at danskhed og kristendom var under angreb, mens den anden fløj var lige så overgearet med angrebet på åbningsgudstjenesten, som jo langtfra er noget gigantisk problem. Debatten blev skinger og fortænkt, og den meget polariserede debat blev uhensigtsmæssig, siger Ole Wæver.

Hensigtsmæssigt er det til gengæld, at der nu lader til at være stukket hul på bylden af dilemmaer om forholdet mellem kirke og stat og kristendomsundervisning og fadervor i folkeskolen.

Der skete ikke noget med de her spørgsmål under den forrige regering, men nu skal der kigges på det, og det meste kommer faktisk fra midten af Folketinget. De markante stemmer på begge fløje var ikke repræsentative for den brede befolkning, og det er positivt, at skingerheden derfra nu er væk, siger professoren.

Hvorvidt sekularismen, eller de ikke-troende, står stærkere i Folketinget nu end før valget, er umuligt at svare på, mener Ole Wæver. For spørgsmålene om kristendomsundervisning i folkeskolen og forholdet mellem kirke og stat fylder ganske lidt for ganske mange Christiansborg-politikere, og derfor er det svært at drage de helt store konsekvenser af et nyt persongalleri på Christiansborg.

Men hvad så med Enhedslisten, som ateisternes formand sætter sin lid til? Vil de løfte den sekularistiske fane, som SFeren Kamal Qureshi ofte bar højt?

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen svarer:

Jeg synes, det er mærkeligt at tale om efter Kamal, for det har hele tiden været Enhedslisten-politik at gå ind for en adskillelse af kirke og stat. Vi mener ikke, at et moderne samfund bør sammenblande staten med ét bestemt trossamfund, og derfor må vi have en grundlovsændring. Enhedslisten er ikke et antireligiøst parti, men et ikke-religiøst parti, og derfor kæmper vi for retten til at tro, men så sandelig også for retten til at lade være.