Prøv avisen

Forældrekamp mod fundamentalisme

Ny forening skal hjælpe forældre, hvis børn er blevet muslimske fundamentalister

Den ene dag en ganske almindelig teenager med mange venner og store planer for fremtiden; den næste en muslimsk fundamentalist, som isoleres stadig mere i et miljø af ekstremisme og religiøs intolerance uden kontakt til familie og venner.

Det er virkeligheden for en gruppe forældre, som derfor har stiftet foreningen »Mennesker imod Fundamentalisme«.

Fælles for dem er, at de har børn, der er konverteret til ekstremistiske udgaver af islam. Flere har blandt andet oplevet, at deres børn er blevet medlemmer af organisationen Hizb-ut-Tahrir, som åbenbart erklærer sig som modstander af demokratiet og af integration.

En af forældrene bag foreningen er Birgit Korsgaard, der med egne ord »har mistet en datter«.

- Hun er ikke død, men hun er væk. Hun vil ikke have noget at gøre med mig eller sin gamle omgangskreds. Hvis jeg ringer, svarer hun ikke. I løbet af kun et år gik hun fra at være en almindelig dansk teenager til at blive muslimsk ekstremist. Det er som at miste et barn, siger Birgit Korsgaard, som beskriver den nye forening som et »mødested og en oplysende organisation«.

- Når sådan noget sker, føler man sig som forælder meget alene og skamfuld. Har jeg gjort noget forkert? Er det min skyld? Derfor er det vigtigt at vide, at man ikke er alene og at møde andre i samme situation. Samtidig vil vi gerne hjælpe andre forældre til at se signalerne i tide, for det er en glidende proces. Der sker små ændringer, for eksempel i tøj-stil, i spisevaner og omgangskreds, og jo hurtigere man registrerer ændringerne, jo større chance er der for at gribe ind, siger Birgit Korsgaard, hvis datter har kontakt til miljøet omkring Hizb-ut-Tahrir.

13 medlemmer

Den nye forening, som holdt stiftende generalforsamling i søndags, har indtil videre blot 13 medlemmer. Nogle er forældre, mens andre blot ønsker at støtte arbejdet, deriblandt det radikale folketingsmedlem Naser Khader.

-Jeg har fået mange henvendelser fra ulykkelige forældre, bedsteforældre eller venner til unge mennesker, som er endt i de ekstreme muslimske miljøer. Men jeg har haft svært ved at hjælpe dem, fordi der simpelthen ikke findes noget sted, de kan gå hen eller nogen, der kender til deres situation. Alene det at vide, at man ikke er alene, har været en stor hjælp, for mange forældre føler en skam, selv om de har gjort alt, hvad de kunne, siger Naser Khader. Han angiver to hovedårsager til, at almindelige danske teenagere bliver ekstremistiske muslimer.

- Kærlighed gør blind, og især for pigerne drejer det sig ofte om en forelskelse i en muslimsk mand. Den anden gruppe er de rodløse unge, der i det fundamentalistiske miljø, såsom Hizb-ut-Tahrir, finder helt faste svar på alle deres spørgsmål, siger Naser Khader.

Torben Rugberg Rasmussen, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, er medforfatter til bogen »Hizb-ut-Tahrir i Danmark - Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør«. Også han vurderer, at Hizb-ut-Tahrirs verdensbillede kan virke tiltrækkende.

- Når det her sker, må det jo være, fordi de unge finder et eller andet i Hizb-ut-Tahrir. Og hvis man er ung og søger efter en identitet, kommer man ikke udenom, at Hizb-ut-Tahrir med sine faste løsningsmodeller på alle verdens problemer kan virke tillokkende, da man så ikke længere behøver at tvivl, siger Torben Rugberg Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hizb-ut-Tahrir.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk