Døden ligner sig selv, men hvordan vi håndterer den, er under forandring. Med det budskab kunne biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen i går indlede en konference med overskriften ”Danskernes død i forandring” i domkirkens sognegård i Aarhus. Konferencen ville med underoverskriften ”Følger folkekirken med?” undersøge nye tendenser inden for danskernes forhold til sorg, begravelseskultur, mindekultur og andre ting, der relaterer sig til det at tage afsked med verden.
Det var biskopperne, der havde taget initiativ til arrangementet, der i øvrigt var blevet til gennem et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Forskere fra Aarhus Universitet indledte med at præsentere resultaterne fra forskningsprojektet ”Død, minde og religion”, der blandt andet indeholdt en større spørgeskemaundersøgelse om danskernes forhold til folkekirken og begravelser.
Blandt de mere bemærkelsesværdige resultater af den undersøgelse var, at rygterne om den traditionelle begravelses død er stærkt overvurderede. Det kunne professor MSO i teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt vise gennem de adspurgtes besvarelser af spørgsmål om alternative former for begravelse og mindekultur.
”Det ser ud til, at vi generelt har overvurderet omfanget af begravelser, hvor der i høj grad bliver sat et meget personligt præg på ritualet. Vi hører ofte om, at der sker en stigende personliggørelse af begravelserne, hvor man lægger genstande eller har anden personlig udsmykning på kisten. Det er kun tilfældet ved 18 procent af de kirkelige begravelser og 32 procent af de borgerlige,” sagde hun.
På samme måde har man formentlig overvurderet brugen af digitale mindesider, tilføjede Ulla Schmidt. Her viser resultaterne, at 78 procent af de adspurgte aldrig har besøgt en mindeside på nettet.
Ikke desto mindre sker der bevægelser i, hvordan danskerne bruger begravelsesritualet.
Det kunne lektor, ph.d. i teologi ved samme universitet Kirstine Helboe Johansen fortælle i sit oplæg. Her præsenterede hun sin undersøgelse af 21 begravelser og bisættelser i 2018 og 2019 over tre geografiske områder.
”Jeg tilslutter mig helt Ulla Schmidts oplæg om, at vi ikke skal overgøre tendenserne. Men personliggørelse kan dække over et bredt spektrum, og det ser vi her,” sagde hun og pegede på, at personliggørelse af ritualer for eksempel kan være noget så simpelt som selv at vælge salmer og at udvælge en blomst, der betød noget for den afdøde.
Lektoren begyndte sit oplæg med at citere en engelsk teolog for, at når der i det moderne samfund i stigende grad bliver sat lighedstegn mellem meningsfuldhed og det personlige, er det en gave for dem, der forvalter ritualer. Forstået på den måde, at kirken kan gøre traditionerne og ritualerne mere tilgængelige for den brede befolkning ved at inddrage personlige præg i for eksempel begravelser.
”Det så vi flere eksempler på i de begravelser, vi var med til. For nogle var det at give begravelsen et personligt præg gennem musikken. Nogle gjorde det ved at synge fællessang, der ikke var en salme. For andre var det at inddrage solosang eller elektronisk afspillet musik. Det foregår som led i en traditionel begravelse, men bidrager altså med et udtryk, der er mere genkendeligt og hverdagsagtigt end de øvrige elementer i begravelsen,” sagde hun og nævnte særlige blomsterdekorationer og udsmykning af kisten som andre eksempler på, at mange gør begravelser mere personlige.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) holdt en kort tale, inden de to forskere kom på, og i løbet af dagen var der også oplæg om sorgkultur og kirkegårdskultur.
For eksempel talte sygehuspræst Christian Juul Busch om udviklingen i sorgforståelsen gemme 30 år i Danmark, hvorefter lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen præsenterede sin forskning om folkets møde med folkekirken på kirkegården.