Forbrugerråd: Pas på med at stole på bedemænd, der kalder sig certificerede

Det vildleder forbrugerne, når bedemænd pynter sig med lånte fjer i form af upålidelige certificeringer. Sådan lyder kritikken i Forbrugerrådet TÆNK's medlemsmagasin, der udkommer i dag

Flere bedemænd pynter sig med lånte fjer, når de kalder sig certificerede uden reelt at være det. Sådan lyder en kritik rejst af Forbrugerrådet TÆNK i deres medlemsmagasin, der udkommer i dag. –
Flere bedemænd pynter sig med lånte fjer, når de kalder sig certificerede uden reelt at være det. Sådan lyder en kritik rejst af Forbrugerrådet TÆNK i deres medlemsmagasin, der udkommer i dag. – . Foto: Ritzau Scanpix.

Det er ikke en situation, der er særlig ønskværdig at stå i. Men før eller siden oplever de fleste af os alligevel at skulle tage et valg om, hvilken bedemand der skal hjælpe med det praktiske, når vi tager afsked med en pårørende. I en sådan sårbar situation kan det være rart at vide, at bedemanden er professionel og certificeret til det arbejde, han udfører.

Men en ny kritik rejst af Forbrugerrådet TÆNK påpeger, at man skal passe gevaldigt på med at stole blindt på de certificeringslogoer og blåstemplinger, der fremgår af flere af de 182 bedemænds hjemmesider, som indgår i en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet TÆNK. Flere af dem er nemlig upålidelige, vurderer cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK Martin Salamon.

”Begrebet ’certificering’ er ikke beskyttet, men vi mener, det er vildledende at bruge det, hvis man ikke som forretning bliver kvalitetstjekket og godkendt af en ekstern part. Det har fået en særlig værdi ude på markedet at kalde sig certificeret, som mange bedemandsforretninger derfor gør, selvom de reelt ikke er det. Det kan i høj grad vildlede forbrugeren,” siger Martin Salamon.

Et af de certificeringsmærker, som nogle bedemænd har brugt til at pynte sig med lånte fjer på deres hjemmesider, er et logo, der stammer fra Folkekirkens IT. På dette står der, at de digitale arbejdsgange er certificeret af Folkekirkens IT, fordi Folkekirkens IT i nogle tilfælde har godkendt en teknisk proces til indsendelser af anmodninger om begravelse og ligbrænding.

Men at bruge mærket i forretningsøjemed, som det er blevet gjort på de pågældende hjemmesider, er ikke noget, Folkekirkens IT har sagt god for, siger Torben Stær- gaard, der er kontorchef i Folkekirkens IT, til Forbrugerrådet TÆNK.

Folkekirkens IT har derfor ifølge Torben Stærgaard bedt de pågældende bedemænd om at fjerne logoet helt fra deres hjemmesider, og Torben Stærgaard udtaler samtidig, at Folkekirkens IT nok fremover skal bruge et andet ord end ”certificering”. Bedemandsforretningen Godafsked, er en af dem, der har benyttet logoet på deres hjemmeside. Partner i Godafsked Thorbjörn Bache er overrasket over kritikken, da han siger, at han ikke har modtaget besked fra Folkekirkens IT.

”Hos os bruger vi et IT-system, som efter vores overbevisning er godkendt af Folkekirkens IT. Vi har blot brugt logoet på vores hjemmeside, fordi vi ikke fik et nej, da vi spurgte, om vi måtte. Efterfølgende har vi ikke hørt noget fra dem. Vi er selvfølgelig ikke ude på at gå imod deres retningslinjer, så hvis vi har gjort noget forkert ved at have det logo stående, så skal det selvfølgelig fjernes”, siger han. Logoet er efter Kristeligt Dagblads henvendelse blevet fjernet fra Godafskeds hjemmeside.

Forbrugerrådet TÆNK anbefaler generelt, at man som forbruger går efter at vælge en bedemand, der er certificeret med den europæiske bedemandsstandard eller den såkaldte ISO-mærkning, der er et anerkendt system til kvalitetssikring i 170 lande. Organisationen peger ud over certificeringsmærket fra Folkekirkens IT på to andre certificeringslogoer, som Forbrugerrådet TÆNK finder utroværdige. Et af disse bærer påskriften ”certificeret bedemand”. Dette mærke kan man som individuel bedemand opnå ved, at man gennemgår og består en bedemandsuddannelse, som udbydes af den landsdækkende bedemandsforretningskæde Danske Begravelser i samarbejde med IBC og innovationsfabrikken i Kolding.

Det er problematisk at bruge ordet ”certificeret”, når man har bestået den uddannelse, mener Martin Salamon, fordi mærket nemt kan forveksles med ISO-certificeringen. Man giver derfor forbrugeren det vildledende indtryk, at hele den pågældende bedemandsforretning er certificeret og løbende bliver tjekket af en ekstern part, hvilket ikke er tilfældet.

Og den kritik tager man imod hos Danske Begravelser. Peter Holm er tidligere direktør og nu konsulent i Danske Begravelser samt instruktør på den pågældende bedemandsuddannelse. Han accepterer at ændre betegnelsen ”certificeret” til ”eksamineret”, men undrer sig dog stadig over, at den anerkendte ISO-mærkning skulle kunne forveksles med Danske Begravelsers egen mærkning om, at bedemanden er fagligt uddannet, eksamineret og certificeret.

”Jeg synes ikke, det er vildledende at kalde bedemændene for certificerede, når de har taget en uddannelse, hvor de har bevist, at de forstår deres ansvar som bedemænd. Men set i lyset af, at uddannelsen bag mærkningsordningen i 2019 er gået fra at være et åbent uddannelsestilbud til et internt uddannelsesprogram, vælger vi nu at ændre ordlyden af mærkningen til ’eksamineret bedemand’ frem for ’certificeret’, hvis det kan forvirre forbrugeren.”

Det glæder Martin Salamon, at der er blevet lyttet til kritikken nogle steder i branchen.

”Det synes vi er godt og meget mere præcist, da begrebet ”eksamineret” beskriver, at der er tale om en uddannelse, og ikke en certificering. Det andet er blot årsag til forvirring, som forbrugeren ikke er tjent med,” lyder det.