Prøv avisen

Forbud gør burka til politisk symbol blandt muslimer

Radikale organisationer har forsøgt at oppiske samme internationale opstandelse omkring niqab-forbuddet, som tidligere er set omkring Muhammed-tegningerne. Foto: MEYER KENNETH

Det såkaldte burkaforbud har åbnet et nyt rum for provokationer fra salafistiske organisationer i Belgien og Frankrig. Udviklingen har gjort niqab attraktiv som politisk signal, mener franske forskere

Forbud mod at dække ansigtet til har ikke fået niqab’erne til at forsvinde fra gaderne. Derimod er den muslimske klædedragt i stigende grad blevet brugt som provokation af fundamentalistiske muslimer, der håber på at tiltrække flere muslimer til en radikal religiøs praksis.

Det er erfaringerne efter seks år med burkaforbud i Frankrig og Belgien, som begge gjorde det strafbart at dække ansigtet til med blandt andet religiøs beklædning i 2011.

”Politiet konstaterer, at nogle kvinder bevidst forsøger at blive kontrolleret af politiet ved at stille sig det samme sted flere dage i træk,” siger en talsmand for Observatoire de la Laïcité, et verdslighedsorgan under den franske premierminister.

Nogle kvinder har fået op til 30 bøder. Og da loven trådte i kraft den 11. april 2011, sørgede to niqabklædte kvinder omgivet af sympatisører for at tiltrække sig politiets opmærksomhed på et stærkt symbolsk sted: Foran Notre Dame-kirken i centrum af Paris.

Initiativtageren til demonstrationen var den algeriske forretningsmand og millionær, Rachid Nekkaz, som har lovet at betale alle de bøder, de niqabklædte kvinder idømmes.

Indtil videre er han efter eget udsagn punget ud med 2,2 millioner kroner, hvilket er tæt på det samlede beløb for de omkring 2000 bøder, som er blevet idømt i Frankrig siden 2011. Rachid Nekkaz møder selv op for at afregne bøderne for at tiltrække sig mediernes opmærksomhed, og i mandags, en uge efter at niqab-forbuddet trådte i kraft i Østrig den 1. oktober, organiserede den Paris-baserede algerier en pressekonference foran det østrigske udenrigsministerium i Wien for at reklamere for sit tilbud om at betale bøderne i Østrig.

”Det finder vi os ikke i. De, der bærer niqab i Østrig, skal mærke konsekvenserne,” har udenrigsminister Sebastian Kurz udtalt i en pressemeddelelse, hvor han også understreger, at Nekkaz risikerer tiltale for at opfordre til lovbrud.

Den franske sociolog Françoise Lorcerie er forfatter til bogen ”Politiseringen af sløret i Frankrig, Europa og den arabiske verden”. Hun vurderer, at forbuddet mod niqab har skabt flere problemer, end det har løst.

”Der var uendelig få kvinder, der bar niqab, da loven blev vedtaget. I dag ser vi, at der ud over niqabberne, som er forbudt, breder sig en lang række andre religiøse klædedragter, som for eksempel jilbab, der dækker hele kroppen, men ikke ansigtet,” siger Françoise Lorcerie.

Nogle radikale organisationer har forsøgt at oppiske samme internationale opstandelse omkring niqab-forbuddet, som tidligere er set omkring Muhammed-tegningerne.

Det franske forbud blev mødt med demonstrationer i Pakistan, og i Frankrig er det kommet til deciderede optøjer i forstaden Argenteuil nær Paris, da forbipasserende og familiemedlemmer blandede sig i en identitetskontrol af en niqabklædt kvinde i 2013.

”Medieopmærksomheden omkring loven har gjort niqabben til en demonstrativ måde at hævde en muslimsk identitet på. Vi har skabt det uhyre, vi ville undgå,” har Agnes De Feo, sociolog og producer af en film om niqab-klædte kvinder, udtalt til avisen Le Monde.