Ny forening for åndsfrihed er stiftet

Efter indledende drøftelser og en ændring af formålet fik Danmark i mandags sin første forening for åndsfrihed. Det er dog fortsat uklart, hvordan foreningen definerer retten til at tænke, tro og tale frit og det, der presser den

 Leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank blev valgt som formand for foreningen Åndsfrihed.
Leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank blev valgt som formand for foreningen Åndsfrihed.

Det er ikke nemt at sætte ord på åndsfriheden. Det måtte initiativtagerne til en ny forening hurtigt sande, da de i efteråret inviterede til møde om emnet i København. Dengang havde flere af deltagerne haft svært ved at forene sig med initiativgruppens definition af retten til at tænke, tale og tro frit og deres ekspempler på, hvad der truede den.

Så da der mandag aften blev holdt stiftende generalforsamling for foreningen Åndsfrihed, havde initiativtagerne forsøgt at gøre det lettest muligt for de fremmødte at stemme for stiftelsen. Alle de omdiskuterede forhold var fjernet fra vedtægterne og skrevet ind i et separat grundlagspapir, der ifølge aftenens ordstyrer, Carsten Hjorth Pedersen, i høj grad var til løbende revision.

”De kommentarer, vi fik på det sonderende møde i efteråret, har betydet voldsomme ændringer i vedtægterne. Vi har stræbt efter vedtægter, der rummer det vigtigste, men ikke går ind i for eksempel begrebet åndsfrihed. Så i dag skal vi stemme om vedtægterne i den minimalistiske form,” sagde ordstyreren, som ud over at sidde i foreningens intiativgruppe er daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut i Hillerød.

Ingrid Ank om formålet med foreningen Åndsfrihed 427672

Den løsning blev dog ikke købt uden videre af alle de omkring 50 fremmødte i den store mødesal i Vartov i København.

”Hvilken status har det andet papir så? Jeg bifalder, at man har skilt de to ting ad, men der er slet ingen reference til grundlagspapiret i vedtægterne,” lød det blandt andet fra universitetslektor Klavs Birkholm.

Idéen om en forening for åndsfrihed er kommet i kølvandet på de seneste års politiske debatter om blandt andet burkaer og bederum, og i grundlagspapiret præsenteres de principper, initiativgruppen mener der skal arbejdes med udgangspunkt i. Her var synet på lovgivning et problematisk punkt for seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Maria Lassen.

”Nogle af principperne, der nævnes i jeres pressemeddelelse og grundlagspapir, er lidt for bombastiske. Selvom jeg synes, det er en god idé med en forening for åndsfrihed, kan jeg ikke gå ind for jeres princip om, at udemokratiske holdninger kun skal imødegås ’med ordet og ikke med sværdet’, som I skriver, hvor lovgivning er sværdet. Jeg synes, det går lidt ud ad en tangent, hvor lovgivning bliver set som frygteligt for åndsfriheden,” sagde hun og forslog, at man efter stiftelsen lavede en ny proces, hvor der blev arbejdet med baggrundspapiret.

Ordstyrer Carsten Hjorth Pedersen understregede flere gange, at initiativtagerne med papiret havde haft behov for ”at vove et øje” og komme med et udspil, men at papiret hele tiden ville være til debat og revision.

”Det, der kræves for at stemme for stiftelsen af foreningen, er kun, at man kan lide formålet, som er at fremme åndsfriheden i Danmark,” sagde han, hvorefter leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank, som også sad i initiativgruppen, tog ordet.

”Grundlagspapiret er ikke bare et arbejdspapir, men vores udspil til foreningens grundlag. Eva Maria, du slår ned på vores formulering om sværdet. For os er det vigtige spørgsmål, om der skal lovgives og laves forbud eller tages en debat. Vi stemmer ikke om grundlagspapiret, men hvis man er meget uenig i det, der står, skal man lade være med at melde sig ind.”

Langt de fleste lod dog til at være klar til at melde sig ind. Efter en ændring af formålsparagraffen, som ifølge flere fremmødte ikke kun burde handle om åndsfrihed i Danmark, men overalt, kunne Carsten Hjorth Pedersen erklære foreningen stiftet. Ingen stemte imod, mens et par stykker undlod at stemme. Den ene var lærer på Esajasskolen i Hvidovre Jakob Sejergaard Sørensen, som i pausen forklarede, at han endnu ikke havde planer om at melde sig ind i foreningen.

”Jeg har svært ved at skulle være medlem af noget, hvor jeg endnu ikke ved, om jeg kan associere mig med holdningerne, når foreningen udtaler sig i medierne. Jeg ved jo ikke, om der for eksempel kommer en talsperson, som taler for særlige hensyn til muslimer.”

Da ingen fremmødte meldte sig til bestyrelsen, blev de allerede syv opstillede kandidater valgt ind i bestyrelsen, som efter planen kom til at repræsentere forskellige religiøse, humanistiske og politiske ståsteder. Initiativgruppen havde egentlig ønsket at lade den nye bestyrelse vælge foreningens formand senere, men da det ikke faldt i god jord hos de fremmødte, meldte Ingrid Ank sig til stor applaus.