Prøv avisen
Interview

Klosterlivet skal moderniseres for at overleve

Hans Erik Friberg, der har været med til at stifte ”Foreningen til fremme af en moderne klosterbevægelse i Danmark”, mener, at man bør gå væk fra tanken om cølibat og den meget strenge åndelighed og disciplin, der traditionelt har præget livet i klostrene.

En ny forening vil inspirere kristne til at oprette moderne bofællesskaber med inspiration i de traditionelle klostre. Barren for klosterlivet skal sænkes, hvis det skal være relevant i dag, siger medstifter af foreningen

Man kan nemt blive ramt af mismod på klostrenes vegne, når man kaster et blik på statistikken. Antallet af munke og nonner i Danmark er faldet drastisk over de seneste årtier, og i løbet af de seneste ti år har en god håndfuld klostre måttet lukke.

Men klostertraditionen behøver ikke nødvendigvis at være på vej mod enden, lyder det fra en relativt ny forening. Klosterlivet trænger blot til fornyelse, så det passer til nutiden, mener Hans Erik Friberg, der har været med til at stifte ”Foreningen til fremme af en moderne klosterbevægelse i Danmark”.

”Klosterlivet skal gøres mere tilgængeligt for almindelige mennesker. Den meget høje barre skal så at sige sættes ned,” siger han.

Mere konkret mener han, at man bør gå væk fra tanken om cølibat og den meget strenge åndelighed og disciplin, der traditionelt har præget livet i klostrene. I stedet skal klosterlivet nytænkes, så det både er realistisk at træde ind i og samtidig meningsfuldt for moderne mennesker.

”Vi lever i en tid, hvor individualismen står stærkt, og hvor der er meget fokus på det private liv. De fleste har svært ved at forpligte sig i så høj en grad, som de traditionelle klostre lægger op til. Det bliver for strengt, og jeg tror, at mange tænker, at de gerne vil have mere ud af livet. Men der er ingen, der siger, at klosterlivet skal se ud på en bestemt måde. Det kan have hundredvis af udtryk, hvor man kan sammensætte en fælles, religiøs livsform efter den konkrete længsel efter et religiøst liv, man har,” siger han.

Foreningen udspringer af det moderne klosterfællesskab Klostergaarden i Høje-Taastrup, hvor Hans Erik Friberg er forstander sammen med sin hustru Inge Friberg. Her har de siden 2012 drevet et tværkirkeligt bofællesskab, hvor der er indarbejdet en række elementer fra det traditionelle klosterliv. For eksempel er det religiøse liv sat i system med både fælles morgenandagt og en aftensang, ligesom man prøver at leve et udadvendt kristent liv og hyppigt reflektere over troen sammen.

”Fællesskab om bønnen og bordet står helt centralt, og vi mener, at livet med hinanden leves bedst ud fra det dobbelte kærlighedsbud end efter en masse regler,” siger Hans Erik Friberg med henvisning til Jesu ord om både at elske Gud af hele sit hjerte og at elske sin næste som sig selv.

I øjeblikket er der 12 personer på Klostergaarden, der tidligere husede et katolsk nonnekloster for assumptionssøsterordenen. Mens nonnerne havde viet hele deres liv til klosterordenen, bor de nuværende beboere på Klostergaarden der typisk i et år.

Det er ud fra erfaringerne på Klostergaarden, at Hans Erik Friberg ved årsskiftet var med til at oprette foreningen sammen med både en katolik, en baptist, en fra Apostolsk Kirke samt et par folkekirkemedlemmer. Målet er ikke at ændre de klassiske, gamle klosterordener. I stedet ønsker de at hjælpe mennesker, der går med en drøm om at oprette nye kristne bofællesskaber med inspiration i klosterverdenen.

”Vi ved, at der er nogle, der går med disse tanker, men at det kan være svært at komme i gang og ikke mindst at finde modet til at tage springet. Der kan vi være en hjælp til, hvordan man får tænkt det teologiske, menneskelige og praktiske ind i bofællesskabet med udgangspunkt i klostrenes traditioner,” siger han.

Og det er vigtigt, at der kommer nyt liv i klostertraditionen, inden den helt er forsvundet, mener Hans Erik Friberg. For der ligger noget både inspirerende og værdifuldt i den religiøse livsform, der har rødder helt tilbage til den tidlige kristendom.

”Den gamle Benedikt (Benedikt af Nursia, cirka 480-547. Grundlægger af benediktinerordenen, red.) sagde, at klosteret er Guds værksted, hvor han arbejder med os for at lære os at leve i fred med hinanden og i kærlighed og tillid til Gud. På den måde afspejler klosterlivet også det urkristne fællesskab, man får et glimt af i Apostlenes Gerninger. Det er et ønske om at kunne leve et helt kristent liv og være et modsvar til kulturen. Det mål er stadig aktuelt, hvis det bare kan finde sin rette form,” siger Hans Erik Friberg.

Spørgsmålet er dog, hvad der er tilbage af hele klostertanken, når man fjerner radikaliteten ved at droppe både cølibatet, det livslange kald og de strenge regler for troslivet. Hans Erik Friberg mener dog ikke, at de er ved at udvande begrebet.

”Klosterlivet handler traditionelt om at leve afsondret fra verden og have fokus på Gud. Og det er også det centrale i en moderne klostertanke. Vi lever afsondret fra verden ved at have vores fokus rettet på Gud og på kærligheden mellem os,” siger han og henviser til Paulus, der siger i Romerbrevet, at ”vi er løst fra loven”, og at vi nu er ”tjenere i Åndens nye liv”.

”I stedet for de mange klosterregler forsøger vi at leve et liv med kærligheden i centrum. Og det koster egentlig langt mere end et regelstyret liv. Det koster dig selv, din tid, din privathed, din opmærksomhed, din hjælpsomhed, din delagtighed, din selvopofrelse,” siger han.