Prøv avisen

Forfølgelse af kristne styrker min tro

Jørn Blohm Knudsen har gennem årene smuglet op mod 1000 illegale bibler. Han tror, at det er Guds fortjeneste, at han aldrig er blevet snuppet i tolden. – Foto: Privatfoto.

Jørn Blohm Knudsen troede ikke på Gud, før han blev myndig. I dag er han bibelkurer, menighedsleder og generalsekretær i organisationen Åbne Døre, som hjælper verdens forfulgte kristne

I lande som Iran, Nordkorea og Saudi-Arabien bliver kristne forfulgt netop på grund af deres tro, og Bibelen er næsten umulig at få fat i. Derfor arbejder medlemmerne i organisationen Åbne Døre for at hjælpe og støtte disse forfulgte kristne. Helt konkret sker det blandt andet ved at indsmugle illegale bibler i lande, hvor kirke og kristendom er helt eller delvist forbudt. En af disse bibelkurerer er generalsekretæren i Åbne Døre, Jørn Blohm Knudsen. Helt kort fortalt tror han på Bibelen, Gud, Jesus og Helligånden.

Hvad er det vigtigste budskab i din tro?

Det vigtigste er, at der er frelse. Det betyder, at der er redning for dig og mig. Det budskab, som Bibelen fortæller omkring frelse, er en modpol til fortabelsen. Finder man ikke troen, så går man fortabt. Derfor er det vigtigt for mig at fortælle andre om evangeliet, så de undgår fortabelsen. Det er ligesom, hvis du ser en blind mand, der er på vej ud over en kløft, så er det dit ansvar, at få fat i hans jakkeærme, inden han dratter ned.

Hvad har formet din tro?

Jeg er barnedøbt, men er ikke vokset op i et kristent hjem. Derimod blev jeg kristen, da jeg ved et uheld tog på en bibelskole, Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød. Jeg tror, at det var Gud, der ledte mig dertil. Han lukkede simpelthen mine øjne, for havde jeg vidst, at det var en bibelskole, var jeg aldrig startet, for man har mange fordomme som ung 18-årig. På det tidspunkt var jeg skoletræt efter gymnasiet og ville bare på højskole.

En dag på skolen, da jeg læste i Bibelen, åbenbarede Gud sig for mig. Jeg så ham ikke konkret, men jeg forstod, hvad hans budskab var. Jeg læste den passage i Matt-hæusevangeliet, hvor Jesus sidder i gården og har fået tornekrone på, og de romerske soldater håner ham. De siger du er jo Guds søn, så gør noget. Der viser Gud mig, at hvis han ville, så kunne han have rejst sig og smidt alle disse menneskene væk, ødelagt jorden og startet forfra. Men han blev siddende, fordi han elsker dig og mig. Da jeg så den kærlighed, tænkte jeg, at det er en kærlighed, jeg må tage.

Hvad betyder det for din egen tro at hjælpe forfulgte kristne?

Vores arbejde gør, at vi bygger en bro til andre lande, hvor vi bringer for eksempel bibler, forbøn og penge fra Danmark til de forfulgte kristne. Men vi har fundet ud af, at broen også går den anden vej. Når mennesker begynder at tro i hobetal i lande, hvor der er forfølgelse, så siger deres kristendom noget til os. Det kalder vi vidnesbyrd eller velsignelsen fra dem, hvor de viser os, at det der virkelig tæller, er at du vandrer sammen med Gud som kristen. Vi kan se, at der er vækst i kirkerne i de lande, hvor der er forfølgelse på kristne, og på den måde er forfølgelsen med til styrke min tro.

Du har været bibelkurer mange gange, men hvorfor er det så vigtigt at få bibler ind i lande, hvor det kristne ord ellers er forbudt?

Bibelen er for det første vigtig, fordi det er vores grundbog. Når der er kristne, der ikke har den grundbog, er det jo svært at være kristen og menighedsleder. Det vil svare til at have en bil uden at have kørekort. Derfor er det vigtigt, at menighederne får Bibelen. Jeg har smuglet mellem 500 og 1000 bibler, foruden penge og oplæringsmaterialer, men jeg er aldrig blevet taget i tolden, og det er Guds velsignelse.

Min kone og jeg oplevede på en tur, at tolderen vendte om og gik væk, da vi skulle gennem tolden. Dermed blev vi ikke tjekket, og de konfiskerede ikke de mange bibler, vi havde med. Det er et meget konkret tegn på, at Gud griber ind og åbner dørene for os.

Hvor meget fylder tvivlen hos dig?

Jeg tvivler ikke på, at Gud eksisterer. Men anfægtelsen kan komme engang imellem. Så tænker jeg på, om jeg egentlig er en del af Guds rige. Det kan ske, når jeg for eksempel ikke får læst i Bibelen eller ikke får snakket med naboen. Man skal jo hvile i troen, men nogle gange drejer vores øjne sig jo væk fra det, og hen på os selv. Vi skal jo ikke tro på troen, men på Kristus. Ligesom det ikke er troen, der flytter bjerge, men Gud, der flytter bjerge.

Jeg tvivler heller ikke på Guds eksistens, fordi kristne forfølges. Nogle vil sige, at han burde gribe ind og stoppe forfølgelsen, hvis han fandtes, men Gud griber jo heller ikke ind i Danmark, så folk undgår at blive kørt ned i trafikken eller bliver syge. Alligevel er Gud stadig almægtig. Han vil bare noget andet med vores liv end for eksempel at gøre os raske. Vi ved bare ikke, hvad der er, han vil.

kirke@kristeligt-dagblad.dk