Det er nok min egen skyld, at jeg er blevet syg. Sådan tænker mange mennesker, når de rammes af alvorlig sygdom. De føler sig skyldige og får dårlig samvittighed over, at de ikke har formået at leve deres liv på den rigtige måde. De taler ikke om synd, men i realiteten er det en forvrænget udgave af det bibelske syndsbegreb, der viser sig i denne form for tankegang. Det mener sognepræst og forfatter Kristian Bøcker, der er aktuel med bogen ”Synd for begyndere”, hvor han gennemgår begrebet synd i både Det Gamle og Det Nye Testamente.
”De færreste i dag taler om synd, og mange vil nok mene, at det slet ikke er noget relevant begreb. Men sagen er, at i et sekulariseret samfund, hvor mange religiøse begreber glider ud af sproget og ud af vores bevidsthed, vender begreberne tilbage og dukker op i nye sammenhænge. Syndsbegrebet er i høj grad blevet koblet til en psykologisk forståelse, hvor den enkelte gøres ansvarlig for sin egen lykke og ulykke, og det er virkelig foruroligende og trist, fordi det efterlader den enkelte uden det håb, der ligger i den kristne for-ståelse af synden,” siger Kristian Bøcker.
Hans erfaring som præst og sjælesørger er, at den dårlige samvittighed fylder meget i menneskers liv, fordi langt de fleste oplever det som smertefuldt ikke at leve op til deres egne forventninger i forhold til børn, ægtefælle og venner.
”Selvom vi lever i en meget individualiseret tidsalder, hvor ønsket om selvrealisering nok spiller en stor rolle, har de fleste alligevel et ideal om at være ordentlige over for deres medmennesker. De kan bruge utrolig meget energi på at have dårlig samvittighed over de svigt, de føler, at de har begået, og også på at forsøge at skjule dem for sig selv eller andre. Det tror jeg skyldes, at de ikke kan se en udvej, fordi de ikke kender den kristne forståelse af synden, hvor man netop som menneske er elsket også med sine fejl og svigt,” siger Kristian Bøcker.
Han henviser til Lukasevangeliets beretning om overtolderen Zakæus, der var foragtet af sine landsmænd for sit samarbejde med den romerske besættelsesmagt og sin personlige griskhed. Da han hører, at Jesus kommer til byen, kravler han op i et træ og skjuler sig der, mens han holder øje med Jesus. Jesus ser ham, kalder ham ned og insisterer på at være gæst i hans hjem. Derefter angrer Zakæus sin griskhed og lover at give halvdelen af, hvad han ejer til de fattige, og give det firdobbelte tilbage til dem, han eventuelt har presset penge af.
”Zakæus har syndet ved sine konkrete handlinger, hvor han har presset penge af folk og misbrugt sin magt, men også mere fundamentalt ved at bryde med fællesskabet og leve, som om han kun lever for sig selv. Han har brudt fællesskabet både med Gud og med andre mennesker, hvilket jeg mener, er det gennemgående i hele Bibelens beskrivelse af syndens væsen,” siger Kristian Bøcker.
Zakæus lover at rette op på de konkrete brud med fællesskabet ved at give penge til de fattige og betale tilbage til dem, han har presset penge af. Men vigtigere er det ifølge Kristian Bøcker, at han bliver set af Jesus og inviteret ind i fællesskabet med Gud og mennesker, allerede inden han har lovet at rette op på sine konkrete misgerninger.
”Selvom Zakæus skjuler sig i træet, bliver han set, og han oplever, at Jesus møder ham og accepterer ham, som han er. Det er præcis det, mange mennesker længes efter, men uden at vide, at det er muligt. De kender kun til den dårlige samvittighed og alle forsøgene på at skjule sig, men ikke til muligheden af at få en chance til og blive kaldt ind i fællesskabet på trods af deres svigt,” siger Kristian Bøcker.
Når folk generelt ikke kender til den mulighed, skyldes det ifølge sognepræsten og forfatteren to forskellige problemer: Det ene er, at der til begrebet synd klæber misforståelser om, at det alene handler om fordømmelse af al nydelse og frihed. Folk tror med andre ord, at kirken og kristendommen er livsfornægtende og moraliserende. Det andet – og nok mere udbredte – problem er, at mange slet ikke forbinder noget med begrebet synd.
”Derfor giver det ingen mening, at man som præst bruger begreber som synd og dom og fortabelse. Man risikerer enten at skræmme folk væk, fordi de forbinder begreberne med noget rent negativt, eller man får slet ikke folk til at lytte, fordi de opfatter det som teologisk indforståethed. Så jeg mener bestemt, at man som præst skal tale om synd, men man skal gøre det med andre ord og ved at bruge eksempler både fra Bibelen og hverdagslivet, som folk kan relatere til,” siger Kristian Bøcker.
Under sit arbejde med bogen blev han overrasket over, hvordan der også i Det Gamle Testamente er mange beskrivelser af menneskers tendens til at svigte hinanden, som er meget genkendelige.
”Historien om Job indeholder meget af det, som er på spil, når mennesker i dag leder efter en forklaring på alvorlig sygdom. Vi hører Jobs venner hævde, at der må være en sammenhæng mellem hans ulykke og hans adfærd. Han må have gjort noget, der har nedkaldt denne ulykke over ham. Men pointen er, at sådan en sammenhæng er der ikke,” siger Kristian Bøcker.
”Selvom der er tekster i Det Gamle Testamente, der til dels beskriver forholdet mellem synd og straf sådan, er det ikke hovedreglen. Der er mere håb at hente i Bibelens beskrivelse af synd, end de fleste aner, og det synes jeg da, at vi som kirke bør være bedre til at fortælle. Synden og tilgivelsen hænger sammen, og tør vi ikke tale om synd, giver budskabet om tilgivelse jo ikke meget mening,” siger han.