Prøv avisen

Forfølgelser af kristne tager til i flere afrikanske lande

I Burkina Faso er mange kristne blevet slået ihjel i år. Her ses fordrevne protestanter under en gudstjeneste i byen Kaya. – Foto: Ritzau Scanpix.

Mellemøstens kristenforfølgelserer ved at gentage sig i en række afrikanske lande – blot i en endnu mere brutal udgave, lyder det fra Åbne Døre, der i dag lancerer en opgørelse over verdens værste steder at være kristen

En krig er ved at udspille sig i langsom gengivelse mod mange tusinde af Afrikas kristne. Ja ikke bare en krig, men en uhyggelig brutal og omfattende massakre.

Den franske filosof Bernard-Henri Lévy lægger ikke fingre imellem i sine beskrivelser af de kristnes situation, efter at han er vendt hjem fra et besøg i det vestafrikanske land Nigeria. Her mødte han talrige vidner til, at militante islamister plyndrede, voldtog, bogstavelig talt slagtede kristne og fordrev dem fra deres landsbyer. Oplevelserne har fået ham til at rejse følgende spørgsmål i et længere essay i den amerikanske avis The Wall Street Journal:

”Vil vi (i Vesten, red.) vente, som sædvanlig, indtil katastrofen er fuldført, før vi bemærker den? Vil vi blot stå på sidelinjen, mens internationale islamiske ekstremister åbner en ny front tværs gennem dette land, hvor Abrahams børn har levet sammen i så lang tid?”.

De kristnes situation i netop Nigeria og en række andre afrikanske lande lige syd for Sahara er også en af hovedbekymringerne i en ny, årlig opgørelse fra organisationen Åbne Døre, der arbejder for forfulgte kristne. Her oplister organisationen de 50 lande i verden, hvor kristne har det værst, og for første gang er det vestafrikanske land Burkina Faso med på listen – som nummer 28 med et væld af volds- og terrorepisoder rettet mod kristne.

”De subsahariske lande er samlet set det værste sted at være kristen i dag. Det er der, hvor flest kristne bliver slået ihjel,” siger René Ottesen, generalsekretær for Åbne Døre i Danmark.

Han mener, at situationen i de afrikanske lande såsom Niger, Cameroun, Sudan, Nigeria og Burkina Faso på mange måder minder om, hvad man har set de senere år i Mellemøsten, hvor ekstreme islamister har fordrevet tusindvis af kristne fra Syrien og Irak.

”Det er en gentagelse, men i en endnu mere brutal udgave,” siger han.

René Ottesen forklarer, at en stor del af problemerne med islamisternes fremmarch kan føres tilbage til, at den libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet i 2011. Selvom der ikke var meget positivt at sige om hans nordafrikanske regime, formåede han dog at bevare en vis stabilitet i området.

”Da han blev væltet, blev der åbnet en ladeport ned til de skrøbelige lande, hvilket militante, islamistiske grupper såsom Boko Haram og Islamisk Stat udnytter til at prøve på at få skabt et kalifat,” siger han.

Hvis man skal et spadestik dybere længere ned i, hvad forklaringen er på fremmarchen af den militante islamisme i landene umiddelbart syd for Sahara, må man se på de sociale og politiske forhold. Det siger Christian Lund, professor ved sektion for Global Udvikling ved Københavns Universitet.

”Hvis vi for eksempel ser på Boko Haram i Nigeria, udspringer den egentlig ikke af religiøs fanatisme. Den udspringer snarere af en frustration over, at muslimerne i den nordlige del af landet over årene er blevet politisk marginaliseret, snydt af regeringen og voldeligt behandlet af militæret. Det udnyttede en ung imam til at lave et alternativt system i form af Boko Haram, hvor han lovede unge mænd et job, og at de kunne blive gift og få social anseelse. Alt det, regeringen ikke kunne levere. Sådan er det også i Niger, hvor en protest imod regeringen får en religiøs-ideologisk overfrakke,” siger han.

Men hvis det primært handler om sociale og politiske problemer, hvorfor er det så blevet til en så alvorlig religiøs konflikt?

”Hvis man skal mobilisere folk, bliver man nødt til at gøre det i forhold til noget, de har kært. Man finder ikke nogle politikere i de områder, der kan mobilisere folk på et socialt-politisk grundlag. Til gengæld har man tillid til ens lokale imam. Han har en høj social status og troværdighed,” siger Christian Lund.

Selvom situationen i de afrikanske lande umiddelbart syd for Sahara samlet set af Åbne Døre bliver beskrevet som alvorlig, er der dog ingen af landene, der i sig selv topper organisationens liste over lande, hvor kristne har det værst. Her er det Nordkorea, der er det enkelte land, hvor forholdene for kristne ifølge Åbne Døre er mest kritisk.