Det bliver et noget anderledes kursisthold, som chefkonsulent Majbritt Høy Espensen i dag skal undervise på Professionshøjskolen Metropol i København. Over for hende kommer der til at sidde 21 religiøse forkyndere, som over to dage skal lære om danske frihedsrettigheder, familieret og demokrati.
”Det er et bredt hold med repræsentanter fra mange forskellige trossamfund. Jeg tror, de bliver spændende at arbejde med, og indtil det modsatte er bevist, tror jeg på, at jeg kan få dem til at finde det spændende at lære, hvordan vores samfund er bygget op,” siger Majbritt Høy Espensen, der også underviser i familieret på Københavns Universitet.
Siden foråret 2017 har religiøse forkyndere uden for folkekirken skullet tage et kursus i familieret, frihed og folkestyre for at få vielsesbemyndigelse. Det hele er led i et politisk lovarbejde, som udsprang af afsløringer på TV 2 af en imams positive syn på blandt andet stening og pisk.
I januar skulle det første kursus afholdes, men på grund af for få tilmeldte bliver der først nu taget hul på kurset, hvor både kristne og muslimske forkyndere er tilmeldt.
Majbritt Høy Espensen har udviklet kurset ud fra Kirkeministeriets bekendtgørelse, som kræver undervisning i indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed, demokrati, ytrings- og religionsfrihed og antidiskrimination. Det er store emner på kort tid, siger hun.
”Jeg har undervist jurastuderende på Københavns Universitet i familieret, og alene i det fag kan pensum strække sig over et halvt år. Kursisterne her har halvanden dag til at høre om det,” siger hun og tilføjer, at hun derfor fokuserer på det vigtigste for dem.
”Forkynderne skal informeres, så de som myndighedspersoner for eksempel har viden om, hvornår et ægteskab er indgået, og hvad det betyder at indgå ægteskab. De må ikke tro, at konen for eksempel er umyndiggjort i et ægteskab, men forstå, at hun har samme ret til formue som manden.”
Hvordan vil du gribe det an, at der kan være kursister, som kommer fra lande med et meget anderledes kvindesyn?
”Før jeg har haft første kursus, har jeg svært ved at vurdere, hvordan det bliver. Vi må se, hvordan det går. Der er jo ikke nogen prøve i faget, så det kan være, at nogle bare sidder med korslagte arme og hører podcast hele dagen. Jeg tænker, at det bedste, jeg kan gøre ved dette kursus, er at have samme tilgang, som jeg plejer, og gå ud fra, at folk gerne vil lære noget. Men emnerne er faktisk spændende, og selvom man kommer fra et land med et andet kvindesyn, kan man jo godt interessere sig for det samfund, der nu omgiver en.”
Så der kommer ikke til at være nogen prøve. Er der noget, de skal læse op på forhånd?
”De får ikke lektier for. Jeg kan ikke sætte dem til at læse noget, når der ikke er krav om, at de skal op til en prøve. Så de skal bare have gennemført.”
Følges der op på, hvad forkynderne får ud af kurserne på nogen måde, nu hvor der ikke er en prøve?
”Det er ikke op til os som uddannelsesinstitution, men til ministerierne. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig, og hvad det egentlige formål med kurserne er. Nu kan forkynderne vel hakke af, at de har været på kursus, og så kan de ikke længere undskylde sig med uvidenhed, hvis de vejleder par i strid med dansk lov. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad ministerierne helt konkret skal bruge kurserne til. Vi er som uddannelsesinstitution bare hyret til at afholde kurser, som ministerierne gerne vil have holdt, ud fra de indholdskrav, som ministerierne har. Mit fokus er på det faglige og det pædagogiske.”
Ved du så, hvad succeskriteriet for kurset er?
”Min klare fornemmelse er, at succeskriteriet er, at kurset bliver holdt, og at folk er til stede.”
Det lyder som et symbolsk kursus?
”Det er svært for folk at sidde i et undervisningslokale to dage i træk uden at lære noget. Men som sagt, hvis du vil vide mere om formålet, og om kurserne er det rette middel, så skal du spørge ministerierne, ikke mig.”