Prøv avisen

Formand for ny tænketank: Jeg er rystet over uvidenheden om kristendom hos mange intellektuelle

Carsten Mulnæs er sognepræst i Lillerød Kirke på Sjælland og anmelder hos Kristeligt Dagblad. Nu er han også formand for en ny tænketank med kirkeligt udgangspunkt. – Foto: Kasper Løftgaard

Sognepræst Carsten Mulnæs er formand for den nye teologiske tænketank, Tænketanken Eksistens. Ifølge ham er vidensniveauet om kristendom alt for lavt

Hvorfor har I taget initiativ til denne tænketank?

Fordi der er potentiale i det kristne tankegods til at sætte en dagsorden. Det er trættende, at det især er på en skandalerelateret baggrund, at mediers søgelys vendes mod kirken, kristendommen og religionen i det hele taget. I stedet mener vi, at vi over tid kan sætte en seriøs dagsorden og bringe ting frem, som andre kunne have lyst til at diskutere efterfølgende.

Hvad kunne det være for nogle emner?

Tænketankens opgave er ikke at lave politik eller drive lobbyvirksomhed. Balancegangen mellem tænketank og meningsfabrik findes i, at vi vil arbejde mere teoretisk, på metaniveau, om du vil, for på forhånd at pege på, hvad der kan blive mere konkrete problemstillinger, som vil være værd at drøfte også for andre. I 2018 har der allerede været diskuteret en del om drengeomskæring og eutanasi (aktiv dødshjælp). Det har vi selvfølgelig også overvejet. Men i stedet for at gå direkte ind i diskussionen om at være for eller imod det ene eller andet, mødes vi til et seminar, hvor vi i et lukket forum har ro til at tænke os om og diskutere krop og autonomi. Det er forudsætninger, der spiller ind, også når alle andre diskuterer aktiv dødshjælp og drengeomskæring. Vores sigte er at gå bag om det, der er aktuelt. Og helst informere, så debatten i Danmark bliver mere saglig. På længere sigt vil vi bidrage til at fremme det vidensniveau, der er for lavt i øjeblikket, når der tales om religion, hvad der også kunne ses i omskæringsdebatten.

I skriver i pressemedde- lelsen, at I ikke skal være en lobbyorganisation med politiske dagsordener, men alligevel nævner du, at I skal påvirke debatten og nogle af de meget højaktuelle værdipolitiske emner. Er det ikke en modsætning?

Nej, det er det ikke. For det hold, der sættes sammen, er ikke et hold, der nødvendigvis er enige i, hvad der er den rigtige politiske beslutning. Når vi samles første gang for at diskutere krop og autonomi, er det, fordi det er to emner, som er relevante i anden sammenhæng også. Eksempelvis er begrebet autonomi en forudsætning for rigtig meget af diskussionen om omskæring, men uden at man egentlig er reflekteret over, hvad autonomi er for en størrelse. Vores autonomibegreb er udsprunget af en lang oplysningstradition og har rødder i en kristen kultursammenhæng. Det er for de fleste en selvfølgelighed, men dér sidder kristendom i den blinde vinkel.

På deltagerlisten er der mange forskellige fagområder repræsenteret, ikke kun teologer. Hvad har I gjort jer af overvejelser der?

Det vigtigste er, at vi gerne vil høre på andre end dem, der altid bliver spurgt i Kristeligt Dagblad. Uden at nævne konkrete navne var der er en hel del, hvor vi sagde, at dem hører vi alligevel. Og vi ved godt, hvad de mener i forvejen. Den anden ting er – og det er ikke helt lykkedes endnu – at vi selvfølgelig gerne vil have en ligelig repræsentation af mænd og kvinder, men først og fremmest vil vi begrænse os til kun at have en tredjedel teologer. Jeg har iagttaget, at der ofte bliver snakket særdeles interessant om kristendom i andre fagligheder end teologi. Det sker for eksempel i filosofi, kunsthistorie, antropologi og fysik, at kristendommen inddrages som en ressource til forståelse. Tænketankens sammensætning vil udvikles efterhånden, men det er ikke en tænketank, der skal være belastet af, at der er to tredjedele teologer.

Der findes allerede tænketanke for rigtig mange emner, politik, ytringsfrihed og etik. Kan man ikke søge svarene andre steder allerede?

Når jeg i almindelighed ser, hvordan højt uddannede og velbegavede intellektuelle udtaler sig om kristendom, er jeg rystet over, hvor stor uvidenhed der er. Vores sigte er ikke at lave rapporter, der skal bruges politisk, men at lave et tidsskrift, der tiltaler den del af befolkningen, som i forvejen er glad for at læse kronikker, artikler og tidsskrifter. Mennesker, der er kloge i mange andre sammenhænge, er til tider forbavsende vankundige om, hvad kristendom egentlig er. Vi har simpelthen en manglende dannelse blandt intellektuelle, når det gælder viden om kristendom. Til tider mærker man endda også en egentlig mangel på religiøs musikalitet hos intellektuelle på højt niveau. Det er ret uheldigt, når de mennesker – også vor tids politikere – skal tage stilling til religiøst betingede spørgsmål. Derfor håber vi, at mange efterhånden vil være interesserede i at få den her vitaminindsprøjtning, hver gang tidsskriftet kommer. Jeg forventer en kvalitet fra bidragyderne, der gør, at abonnenter efterhånden vil glæde sig til næste nummer, allerede inden det udkommer.