Forsker: Trossamfund har opført sig overraskende loyalt over for myndighederne under krisen

Under coronakrisen har mange trossamfund været flittige til at informere om myndighedernes anbefalinger og opfordre til bøn og hjælp til svage i samfundet. Det siger ekstern lektor Tina Langholm Larsen, der sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt de anerkendte trossamfunds håndtering af nedlukningen af Danmark

"Flere trossamfund taget en rolle på sig som den primære informationskanal for deres medlemmer, og de kommunikerer ikke kun religiøse, men også samfundsmæssige retningslinjer ud," siger ekstern lektor Tine Langholm Larsen. Her ses Frederiksberg kirke.
"Flere trossamfund taget en rolle på sig som den primære informationskanal for deres medlemmer, og de kommunikerer ikke kun religiøse, men også samfundsmæssige retningslinjer ud," siger ekstern lektor Tine Langholm Larsen. Her ses Frederiksberg kirke. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den 12. marts sendte kirke-minister Joy Mogensen (S) en kort videohilsen til landets mange trossamfund uden for folkekirken. I den opfordrede hun dem til at følge de corona-retningslinjer, som statsminister Mette Frederiksen (S) havde præsenteret på et pressemøde aftenen forinden, og som skulle hindre smittespredning. Hun henviste til folkekirken, som allerede havde valgt at aflyse alle gudstjenester og udsætte kirkelige handlinger så vidt muligt.

”Jeg opfordrer alle anerkendte trossamfund til på samme måde i de kommende 14 dage at aflyse religiøse handlinger som gudstjenester, fredagsbøn, messe og andre arrangementer, hvor mange personer er forsamlet på samme sted. I stedet kan prædikener måske video-optages og uploades på jeres hjemmeside,” lød det i videoen.

Men hvordan håndterede de mange trossamfund egentlig den opfordring? Det har en forskergruppe ved Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet undersøgt. Blandt forskerne er Tina Langholm Larsen, der er ekstern lektor i religionsvidenskab.

”Det blev ret hurtigt tydeligt for os forskere, at coronakrisen ville få konsekvenser for det religiøse landskab. Medierne har været gode til at dække situationen for folkekirken, men de anerkendte trossamfund har ikke fået meget opmærksomhed. Derfor fandt vi det oplagt at undersøge deres håndtering af nedlukningen,” siger hun.

Mere præcist har forskerne undersøgt, hvordan de anerkendte trossamfund i Danmark siden den 11. marts har reageret på nedlukningen på deres hjemmesider eller sociale medier. Og den overordnede konklusion lyder, at de har lyttet til Joy Mogensens opfordring, siger Tina Langholm Larsen.

”Vi har ikke registreret nogen trossamfund, som bevidst har valgt ikke at følge regeringen og myndighedernes retningslinjer. Mange gjorde også mere, end de blev bedt om, i starten. Hvor folkekirkens bygninger blev nedlukket ved lov den 18. marts, blev de andre trossamfunds bygninger først dét den 5. april. Men mange trossamfund valgte at lukke ned samtidig med folkekirken, selvom de ikke var tvunget til det. Den samarbejdsvillighed er bemærkelsesværdig, for vi har set tilfælde i andre lande, hvor trossamfund har modsat sig myndighedernes regler og samlet sig,” siger hun.

De fleste trossamfund har kommunikeret om nedlukningen via Facebook, og i deres opslag på det sociale medie er der ofte blevet henvist til myndigheders retningslinjer eller til udtalelser fra ministre. Som argument for nedlukningen spiller tro kun en mindre rolle som forklaringsmodel, siger Tina Langholm Larsen.

”Jehovas Vidner var hurtigt ude at sige, at coronakrisen handler om, at Gud prøver at fortælle os noget. Men derudover er det få trossamfund, der forklarer krisen ud fra deres tro eller bruger troen til at argumentere for, at samfundet skal være lukket ned. For dem handler det først og fremmest om statens retningslinjer, og derefter er der så måske kommet en opfordring til at søge Gud eller bede for samfundet eller de udsatte menighedsmedlemmer,” siger hun.

Ønsket om at videreformidle myndighedernes retningslinjer stemmer ifølge Tina Langholm Larsen godt overens med tidligere forskning i trossamfunds selvopfattelse.

”Mange trossamfund ser sig selv som mere end en religiøs gruppe, og dette er blevet meget tydeligt under coronakrisen. Her har flere trossamfund taget en rolle på sig som den primære informationskanal for deres medlemmer, og de kommunikerer ikke kun religiøse, men også samfundsmæssige retningslinjer ud. Det gælder særligt nogle af de muslimske samfund. De ser sig som repræsentanter og ansvarlige for en etnisk eller social gruppe,” siger hun.

"Mange trossamfund ser sig selv som mere end en religiøs gruppe, og dette er meget blevet tydeligt under coronakrisen," siger ekstern lektor Tine Langholm Larsen - Foto: AU Foto
"Mange trossamfund ser sig selv som mere end en religiøs gruppe, og dette er meget blevet tydeligt under coronakrisen," siger ekstern lektor Tine Langholm Larsen - Foto: AU Foto

Særligt de kristne og muslimske trossamfund har været aktive på sociale medier under nedlukningen, og hos dem har der også været flere opfordringer til at hjælpe andre. Nogle har foreslået, at medlemmer handler ind, går på apoteket eller går en tur med hunden for udsatte menighedsmedlemmer.

En anden konklusion fra forskergruppen på Aarhus Universitet er, at trossamfundene lader til at have styrket deres indsats på sociale medier under nedlukningen. Der er blandt andet kommet flere online-tilbud hos særligt de kristne og muslimske trossamfund. Nogle kristne trossamfund har sendt live-prædikener og andre religiøse aktiviteter samt opfordret deres medlemmer til at gennemføre nadver-ritualet hjemmefra. Og hos de muslimske trossamfund er der blandt andet blevet lavet online ramadan-quiz.

De digitale tiltag vil forskergruppen på Aarhus Universitet se nærmere på i fremtiden, siger Tina Langholm Larsen.

”For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse af brugen af online-platforme hos de kristne trossamfund uden for folkekirken, og den viste, at trossamfundene ikke brugte dem meget. Men krisen har presset trossamfundene til at tænke i nye kommunikationsformer, og her kan vi se, at de har været helt vildt omstillingsparate. Det bliver interessant at undersøge, hvad det får af konsekvenser på længere sigt.”