Hvorfor er religion og spiritualitet ofte fraværende, når kræftoverlevere skal hjælpes tilbage til livet?
Spørgsmålet rejses af Elisabeth Assing Hvidt, Syddansk Universitet, på baggrund af et nyt ph.d.-projekt, som blev forsvaret for nylig.
De eksistentielle aspekter i kræftrehabiliteringen og herunder det religiøse og spirituelle har været kraftigt underbelyst i en dansk kontekst, siger hun.
LÆS OGSÅ: Kræftpatienters tro udfolder sig gennem relationer
Man har fokuseret på de fysiske aspekter. For eksempel hvordan man reducerer smerter og kronisk træthed efter behandlingen. Samt de psykiske følger i form af depression og angst. Og så er der opmærksomhed omkring de sociale aspekter, så man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Man ved fra forskning udført fortrinsvis i USA, at de eksistentielle problemer fylder meget for kræftoverlevere, og at udækkede eksistentielle behov kan være en hindring for rehabiliteringen på andre områder, siger Elisabeth Assing Hvidt, der sammenligner rehabilitering med palliation (lindring af lidelse), som gives til mennesker med en livstruende sygdom.
Inden for det palliative felt tager man udgangspunkt i, at problemet ikke kunne løses med medicinsk behandling. Herefter må man se på, hvad der så kan hjælpe den dødende, og man har en højere grad af forståelse for de eksistentielle og åndelige aspekter. Når man taler rehabilitering, er problemet så at sige løst mere eller mindre tilfredsstillende, og det giver ikke den samme plads til at tale om de eksistentielt-åndelige problematikker, siger Elisabeth Assing Hvidt.
Carolina Magdalene Maier, daglig leder af Tværfagligt Videnscenter for atientstøtte ved Rigshospitalet, peger på, at åndelige og eksistentielle spørgsmål kan være ømtålige emner.
Det kunne gøre en forskel, hvis vi blev bedre til at ruste sundhedspersonalet til at udfolde de aspekter, eksempelvis ved at give dem nogle redskaber til, hvordan man spørger ind til patienternes tanker om åndelige og eksistentielle emner, siger hun.
Fra centrets undersøgelser blandt alvorligt syge, som har overlevet, fortæller Carolina Magdalene Maier, at spørgsmålene ofte først kommer, når man er udskrevet.
"Vi kan ikke undgå, at folk bliver eksistentielt rystede, men vi kan være bedre til at forberede folk på, at det kan ske. Også ved at tale om det i begyndelsen af sygdomsforløbet, siger hun.
Sundhedsstyrelsen har med de anbefalinger, man er kommet med til det danske sundhedsvæsen, understreget, at der er et overlap mellem rehabilitering og palliation. I begyndelsen af 2012 kom anbefalingerne om, at rehabilitering med fokus på især det fysiske, og palliation som den lindrende støtte, bør sammentænkes. Det skal ifølge Ole Andersen, overlæge i Sundhedsstyrelsen, gerne sikre, at der også er fokus på de åndelige spørgsmål, kræftoverlevere kan have.
Ved at sammentænke de to tilgange, kan det sikres, at de mange forskellige aspekter, herunder åndelige, ikke glemmes. Hvis man har store åndelige problemer eller smerter, kan det være meget vanskeligt at generhverve tabte funktioner. Sundhedsvæsenet er ikke målrettet til at afhjælpe åndelige problemstillinger, men der er en pointe i, at det er et vigtigt aspekt i mange menneskers liv. Specielt i kritiske situationer. Det er ikke nødvendigvis en opgave for sundhedsvæsenet at løse sådanne udfordringer for mennesker, men så kan der for eksempel etableres en kontakt til præster, imamer og andre, siger han og fortsætter:
Det er tidligt at se på, hvordan det går med implementeringen. Men mit indtryk er, at man i både regioner og kommuner har blik for området, siger Ole Andersen.