Københavns Stift kunne for nyligt meddele, at dens kirker i stigende grad bliver benyttet af københavnerne. I løbet af 2018 registrerede stiftet 2.001.498 besøg, hvilket er en stigning på omkring 250.000 besøg fra 2013, hvor tallet var 1.761.933. Der er dog ikke tale om to millioner forskellige danskere, der i løbet af året lagde vejen forbi en københavnsk kirke. Den samme kirkegænger kan godt have haft 10 besøg. Det er heller ikke et entydigt udtryk for, at flere københavnere er begyndt at bruge deres søndage på kirkebænken frem for caféstolen. Besøgstallene dækker antallet af deltagelser ved en bred ramme af aktiviteter i kirkerummet, både af kirkelig, kulturel og musikalsk karakter.
Ikke desto mindre er det et udtryk for en strategisk succes, mener Peter Birkelund Andersen, der er religionsforsker ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
”Udviklingen skyldes, at Københavns Stifts kirker er lykkedes med at udbrede en række af de aktiviteter, der går ud over højmesserne, så flere københavnere er begyndt at benytte sig af kirkernes tilbud,” forklarer han.
Peter Birkelund Andersen mener, at højmessen godt kan have et fortolkningsbillede og et sprog, der virker afskrækkende for danskere, der ikke er vant til højmessens form. Derfor har man fra kirkens side været nødsaget til at satse på andre typer af aktiviteter, hvilket målt på besøgstal har vist sig succesfuldt.
Peter Birkelund Andersen vurderer samtidig, at disse aktiviteter faktisk også er et brugbart værktøj til at tiltrække flere faste kirkegængere til søndagens højmesse på trods af den kritik, som kirker af og til møder for at have kirkelige aktiviteter med begrænset kristeligt indhold.
”Disse aktiviteter er en måde at få andre typer af mennesker i tale. Jeg tror faktisk, at den bredere appel også kan være med til at samle noget socialt og religiøst for folk, der ellers ikke har benyttet kirken ret meget. Kirken er kommet med et mindre formelt udtryk, end højmessen har, og jeg er ikke i tvivl om, at der herigennem sker en rekruttering til højmessen, selvom den foregår meget langsomt,” mener Peter Birkelund Andersen.
Han læser dermed de offentliggjorte tal som et udtryk for, at Københavns Stift har ført en strategi ud i livet på vellykket vis. Han mener dog også, at den er blevet taget bedre imod, end den ville have været blevet for nogle år tilbage, fordi langt flere danskere i dag møder kirken med en positiv indstilling. Han medgiver, at det faldende medlemstal i folkekirken giver et andet billede, men en del af svindet i dåbstallet skyldes, mener han, at forældre på grund af den religiøse frisættelse ikke længere vil pådutte deres børn en tilknytning til folkekirken.
”Den positive indstilling over for kirken er vokset markant over de senere år. Også når det gælder kirkens religiøse og moralske budskaber. I denne sammenhæng betyder det, at der er flere end tidligere, som ikke vælger at se bort fra det, bare fordi det foregår i en kirke.”