Forsker: Spaghetti-religion bliver næppe anerkendt som trossamfund

Snart kommer der en ansøgning om at blive anerkendt trossamfund fra Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster. Det får man formentlig ikke held med, siger forsker med særlig viden om forhold for trossamfund uden for folkekirken

Erling Pedersen er en del af det nye trossamfund, Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster, hvis særkende bl.a. er, at de har et dørslag på hovedet.
Erling Pedersen er en del af det nye trossamfund, Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster, hvis særkende bl.a. er, at de har et dørslag på hovedet. Foto: Joachim Ladefoged/ritzau.

Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster er i Danmark ikke en kirke, men en forening. Det ønsker man at lave om på, og derfor har foreningen netop færdiggjort en ansøgning om at blive et anerkendt trossamfund. Ansøgningen vil man aflevere hos Kirkeministeriet den 1. december efter at have ”marcheret” dertil fra Rådshuspladsen i København.

Foreningen bliver af de fleste betragtet som en satirisk parodi på religion. Medlemmerne tilbeder et imaginært flyvende spaghettimonster og er kendt for at bære dørslag på hovedet som deres version af religiøs hovedbeklædning. I blandt andet New Zealand er det et anerkendt trossamfund. Men det bliver det formentlig ikke i Danmark, spår postdoc ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Niels Valdemar Vinding. Han har skrevet videnskabeligt om foreningen, forfattet et forord til foreningens udgivelse og arbejdet med forholdene for trossamfund uden for folkekirken. Forskeren mener, at den danske praksis i forbindelse med at godkende andre trossamfund er indrettet sådan, at den satiriske forening formentlig ikke får held med forsøget.

”Der sidder et udvalg af fire professorer og vurderer, om noget skal anerkendes som trossamfund. Tre af disse er ved afdelinger for religionsvidenskab, den sidste er professor i jura, og er altså alle eksperter, som formentlig godt vil kunne se, at Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster er en parodi og ikke i almindelig forstand et trossamfund,” siger han.

I mange andre lande er det jurister og politikere, der afgør sagerne om godkendelse af trossamfund. Det åbner en kattelem for, at religionssatiriske foreninger som denne kan blive godkendt, fordi man mangler indsigt i religionspraksis, tilføjer Niels Valdemar Vinding.

Ansøgningen bliver afleveret en måned før, en ny lov om trossamfund uden for folkekirken forventes at træde i kraft. De nye retningslinjer kommer dog ikke til at betyde noget for Kirken for Det Flyvende Spaghettimonsters muligheder, lyder det fra professor (mso) i religionsret ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen.

”En ny trossamfundslov kommer ikke til at betyde noget for denne forenings muligheder for at blive anerkendt. Ændringerne i trossamfundsloven ligger et sted, der slet ikke er relevant i dette tilfælde. Det er stadig det rådgivende udvalg, der tager stilling til, om ansøgere kan blive godkendt,” siger hun.

Det er dog heller ikke nyheden om en mulig ny trossamfundslov, der er anledningen til, at foreningen ansøger om anerkendelse netop nu, siger Kirken for Det Flyvende Spaghettimonsters formand, Jakob Farian Kraup.

”Det er ikke vores fornemmelse, at en ny lov hverken vil forværre eller forbedre vores chancer for at blive anerkendt. Vi har i ansøgningen lagt vægt på, at vi gerne vil tages seriøst, og at vi ikke er ude på at gøre grin med andre religioner,” siger Jakob Farian Kraup.

Udvalget vil give jer afslag på ansøgningen, fordi de vil opfatte jer som en parodi. Det vurderer Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet. Er det forkert?

”Der er helt klart et element af satire i vores religion. Vi er opbygget på samme måder som andre religioner og er præget af dem i vores sprog og ritualer. Sådan er det i øvrigt i de fleste andre store religioner. Kristendom, jødedom og islam er bygget på den samme grundfortælling.”

Du siger selv, at der er elementer af satire forbundet med jeres forening, og at I i øvrigt ikke er ude på at drille andre troende. Hvorfor er det så nødvendigt for jer at blive anerkendt som trossamfund?

”Mange ville sikkert kunne nøjes med at være et livssynssamfund samlet i en forening. Den form, vi har valgt, passer bare meget dårligt ind i foreningslivet, i aftenskoler og tilsvarende. Vi har religiøse teser, vi har en Gud og nogle ritualforslag. Derfor passer vi bedst ind i den kasse, der hedder religion.”