Forsker: Tilslutning til folkekirken kan knække om få årtier

Den manglende religiøse forankring hos det kulturkristne flertal af danskere kan få folkekirkens medlemsprocent til at falde med langt større hastighed end hidtil, forudser anerkendt britisk religionsforsker. Det må folkekirken forberede sig på, siger dansk forsker

”Forældre og familier er helt afgørende i den proces, forskerne kalder religiøs socialisering. Altså videregivelsen af religiøse normer og skikke. Den bedste indikator for, hvor religiøst involveret et menneske, er, er derfor, hvordan det er blevet opdraget. Derfor er hver generation i de fleste vestlige lande mindre religiøs end den forrige,” siger religionsforsker David Voas.
”Forældre og familier er helt afgørende i den proces, forskerne kalder religiøs socialisering. Altså videregivelsen af religiøse normer og skikke. Den bedste indikator for, hvor religiøst involveret et menneske, er, er derfor, hvordan det er blevet opdraget. Derfor er hver generation i de fleste vestlige lande mindre religiøs end den forrige,” siger religionsforsker David Voas. Foto: Mads Jensen.

Det går nedad, og det går langsomt. Folkekirkens medlemstal falder støt og roligt, og ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik ligger folkekirkens medlemsandel nu på 77,4 procent. Ved en simpel fremskrivning af den udvikling vil medlemsandelen ramme 50 procent i 2060. Men den kan inden for få år-tier komme til at falde med langt større hastighed end hidtil, vurderer den britiske religionsforsker David Voas, som er forskningsdirektør og professor ved Essex Universitet med speciale i religiøse forandringer.

”Aktuelt er Danmark er kendetegnet ved en meget stor gruppe af kulturkristne, som ikke er kirkeligt aktive, men ellers har et positivt syn på kirken. Vi ved fra talrige studier, at netop den løse tilknytning til kirke og kristendom har markant indflydelse på kommende generationers tilknytning til kirken,” siger David Voas.

Det er især det næsten totale fravær af kristne værdier og traditioner i de fleste danske forældres opdragelse, som vil spille en afgørende rolle for kristendommens fremtidige forankring, påpeger han.

”Forældre og familier er helt afgørende i den proces, forskerne kalder religiøs socialisering. Altså videregivelsen af religiøse normer og skikke. Den bedste indikator for, hvor religiøst involveret et menneske, er, er derfor, hvordan det er blevet opdraget. Derfor er hver generation i de fleste vestlige lande mindre religiøs end den forrige,” siger David Voas.

Den effekt er indtil nu kun slået igennem i Danmark med et svagt, gradvist fald i folkekirkens medlemsprocent over de seneste 30-40 år. Og netop det forhold, at folkekirkemedlemskab med en medlemsandel på 75-80 procent fortsat anses for at være det mest normale, har været medvirkende til at fastholde en høj medlemsandel, påpeger Voas.

”Folkekirkens kulturelle styrke ligger i det tætte bånd mellem kirken og national identitet, men den kobling forudsætter en meget høj medlemsandel på omkring de 80 procent. Og i det øjeblik, medlemsandelen falder til hen imod og under 70 procent, vil normalitetseffekten også aftage. Begge dele vil med al sandsynlighed få faldet i folkekirkens medlemsandel til at accelerere yderligere i de kommende årtier,” siger David Voas.

Den vurdering er forskningschef ved Center for fremtidsforskning og tidligere stiftskontorchef i Aarhus Stift Marianne Levinsen grundlæggende enig i.

”Den danske folkekirkemodel er bygget op om, at den er hele folkets kirke. Men i det øjeblik, medlemsprocenten nærmer sig 50 og 60 procent, og det kommer til at ske, selvom der går nogle år, så har man ikke længere den legitime ret til den særstatus og de privilegier, folkekirken nyder godt af i dag. Den situation er man nødt til at forberede sig på,” siger Marianne Levinsen.

Hun opfordrer folkekirken til at have mere fokus på de mulige scenarier, hvis det aktuelle fald i medlemsudvikling fortsætter eller accelererer.

”Enten kan man jo sætte sig ned og vente på, at medlemstallet falder og falder, eller også kan man kæmpe for, at det ikke går, som de fleste spår. Aktuelt er der nok for mange i folkekirken, som sidder og venter,” siger Marianne Levinsen.

For lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen, er det uomtvisteligt, at faldet i folkekirkens medlemsprocent vil fortsætte i de kommende årtier. Men han mener samtidig, at det mest bemærkelsesværdige lige nu er, at det faktisk går så langsomt. Konsekvenserne af selv meget stærke sociologiske bevægelser som individualisering og aftraditionalisering kan derfor vise sig at overraske, pointerer han.

”For 25 år siden mente alle, at globaliseringen ville føre til nationalstatens ophør, men som historiker Uffe Østergård har påpeget, er det modsatte ved at ske. Der var heller ikke mange, som havde forudset den stigning i kirkegang, vi ser aktuelt herhjemme. Når det er sagt, så er det klart, at meget taler for, at folkekirkens medlemstal vil fortsætte med at falde,” siger Hans Raun Iversen.

Han forudser dog ikke så dramatisk en udvikling som sin britiske kollega, men taler i stedet om en svagt accelererende hastighed i folkekirkens medlemsfald som følge af, at de to hovedkilder til faldet - faldende dåbstal og indvandring - i øjeblikket begge stiger.

”Samtidig er det et problem for folkekirken, at man har et meget usmidigt medlemsbegreb, hvor medlemmer af andre kristne trossamfund eller andre, som måtte ønske at støtte folkekirken, ikke kan melde sig ind, hvis de ikke er døbt ind i folkekirken. En tendens som forstærkes af et meget konservativt barnedåbssyn, som mange forældre i dag ikke forstår og fravælger ud fra devisen om, at børnene selv skal vælge,” siger Hans Raun Iversen.