Forsker: Tro og alternativ behandling går hånd i hånd

At tro på en højere magt er tæt forbundet med brugen af alternativ behandling, konkluderer Christina Gundgaard Pedersen med ny forskning

Christina Grundsgaard Pedersen.
Christina Grundsgaard Pedersen. Foto: Mr. Niels Aage Skovbo.

Sammenhængen mellem livskvalitet, tro og alternativ behandling er tydelig hos danske brystkræftpatienter. Jo mere troende kvinder med brystkræft er, jo mere bruger de alternative behandlingsformer som healing, massage og naturmedicin som et supplement til den normale kræftbehandling. Og troende kvinder med brystkræft mener i højere grad end de ikke troende, at alternativ behandling har en indflydelse på deres sygdomsforløb, og at deres tro har betydning for både livskvalitet og sygdomsforløb.

Det fortæller psykolog Christina Gundgaard Pedersen, der i fredags, ved Institut for Psykologi på Aarhus Universitet, forsvarede sin ph.d.-afhandling om tro, alternativ behandling og kræft.

I alt har 3128 brystkræftramte kvinder deltaget i den del af undersøgelsen, der handler om deres forhold til tro og alternativ behandling. Næsten halvdelen – 47 procent – siger ja til at tro på Gud eller en højere spirituel magt, og af den gruppe bruger næsten 55 procent alle former for alternative behandling undtagen zoneterapi og akupunktur. Det er ifølge Christina Gundgaard Pedersen markant lavere end de 36 procent af kvinderne, der svarer, at de kun tror "lidt". For her bruger kun 46 procent alternativ behandling – næsten 10 procent færre. Af de 17 procent, som slet ikke tror, går 45 procent til alternative behandlere.

"Det at tro på Gud eller en højere spirituel magt er tæt forbundet med brugen af alternativ behandling. Jo mere troende man er, jo mere alternativ behandling bruger man. Der er en kæmpe forskel på de troende og de "lidt" troende i forhold til, hvor meget man tror, alternativ behandling kan have indvirkning på selve sygdommen. De, der tror på Gud eller en højere åndelig magt, tror samtidig på, at noget andet end den normale behandling har indvirkning på sygdomsforløbet," siger Christina Gundgaard Pedersen.

Tidligere undersøgelser viser, at næsten halvdelen af danskerne på et tidspunkt i deres liv har brugt eller vil bruge alternativ behandling. Den typiske bruger af alternativ behandling er kvinder. Men ifølge Christina Gundgaard Pedersen er forbruget af alternativ behandling blandt danske brystkræftpatienter meget større end det almindelige forbrug hos kvinder i befolkningen. Hun påpeger, at det med hendes undersøgelse for første gang er demonstreret, at kræftramte kvinder tror på, at både tro og alternativ behandling også har en indvirkning på sygdommen. Og hun hæfter sig ved, at uddannelse, alder og andre såkaldte socio-demokratiske faktorer ikke spiller ind på, om entydigt troende supplerer sygdomsbehandlingen med massage og naturmedicin.

"Det spændende og opsigtsvækkende er, at det ikke er en bestemt gruppe blandt de entydigt troende, der bruger alternativ behandling. Det har ikke nogen betydning, om man har en høj eller lav alder, indkomst eller uddannelsesniveau. Eller om man lider af fysiske eller psykiske lidelser. Det er graden af religiøs overbevisning, der afgør, hvor meget man som troende bruger alternativ behandling," siger Christina Gundgaard Pedersen.

I undersøgelsen har hun ikke spurgt til, hvorfor man som troende bruger alternativ behandling. Men hun vurderer, at det hænger sammen med, at troende har brug for at opsøge behandling, der matcher deres eksistentielle behov.

"Jeg vil mene, at hvis man er meget troende og har en inderlig religiøs overbevisning, så følger der en helt anden sundhedsadfærd med den overbevisning – for man har en tro på, at der er andre ting, der er gavnlige for ens sygdomsforløb. De, der tror på Gud eller en højere åndelig magt, opsøger måske de alternative behandlere, fordi de bliver mødt med en eksistentiel forståelse," siger hun og fortsætter:

"Til den historie hører også, at få af de kræftramte kvinder går i kirke. Mere end halvdelen har slet ikke været i kirke det sidste år. Så noget tyder på, at de danske brystkræftpatienter også søger alternativ behandling for at få nogle eksistentielle behov opfyldt. For der er en højere gang hos alternativ behandling end kirkegang."

I undersøgelsen fremgår det, at 37 procent af de troende, 64 procent af de mindre troende og 82 procent af de ikke-troende ikke har været i kirke det sidste år. For de troendes vedkommende var 14 procent dog i kirke mere end 10 gange det seneste år.

Hun peger på, at tidligere undersøgelser viser, at kræftpatienter på bestemte tidspunkter i deres sygdomsforløb kan få et behov for at finde mening og fred i deres liv.

"Og det vil jeg tolke som eksistentielle behov. De fleste alternative behandlingsformer søger netop at behandle det hele menneske, hvor de også tager eksistentielle behov i betragtning. Det kan være at tale med de kræftramte om det at finde mening i deres situation som kræftramt, så de kan håndtere behandlingen, og der måske opstår et håb om at kunne være der for familien."

Christina Gundgaard Pedersen mener, at hendes resultater gør det væsentligt fremover at se på, om troende kvinder med brystkræft bliver ved med at følge den almindelige behandling, og om deres tro har betydning for dialogen med læger og sygeplejersker.

"Hvis man har en overbevisning om, at noget guddommeligt eller åndeligt kan indvirke på en sygdom, så følger der en anden sundhedsadfærd med. For man mener ikke, at helbredelse kun kan komme fra det etablerede behandlingssystem. Så er det ikke godt nok, hvis lægen har en anden opfattelse af, hvad der har betydning for behandlingen."

Hun efterlyser mere forskning om de tanker, de mange patienter, der tror på Gud eller en åndelig kræft, gør sig. For der kan både være et håb og en byrde forbundet med denne tro. Og her kan det være et problem, hvis troen bliver til forventning:

"Hvis man går hjem fra en messe eller et healingmøde søndag eftermiddag og ikke er blevet helbredt, er man så ikke en god nok troende? Der kan både være positive sider og negative byrder ved at tro, når man er syg. Det kan føles som en straf fra Gud, hvis man ikke bliver helbredt."