Næsten alle biskopper tæller efterhånden, hvor mange danskerne der deltager i folkekirkens aktiviteter. Tallene har kirkens forskere længe haft et godt øje til.
Men spørgsmålet er, om de skal kigge langt efter dem. Det er nemlig det enkelte stift, som har ejerskabet til de indsamlede data, og stiftet bestemmer over, om de skal udleveres, oplyser Kirkeministeriet. En del biskopper har ikke noget imod at udlevere kirketællingernes grunddata. Andre biskopper er langt mere forbeholdne. Det bringer drømmen om en landsdækkende, repræsentativ folkekirkestatistik i fare, ikke mindst fordi to stifter i dag slet ikke tæller.
I Fyens Stift er man ikke først og fremmest optaget af, at tallene fra kirketællingen skal anvendes på landsplan, oplyser biskop Tine Lindhardt.
”Vores tælling foregår på en måde, der er nem og brugbar for menighedsrådene, og ikke ud fra overvejelser over, om den tager højde for et forskningsmæssigt formål eller en ensartet indsamling på landsplan. Vi sammentæller tallene og gør dem tilgængelige for alle på stiftets hjemmeside,” siger Tine Lindhardt.
”Tallene tilhører menighedsrådene, og der tælles primært af hensyn til dem og deres arbejde med at være kirke, så de for eksempel kan få et indtryk af, om gudstjenester kunne ligge på et andet tidspunkt, hvor flere og andre ville kunne deltage,” siger biskop Tine Lindhardt og tilføjer, at man må drøfte det, hvis der er et ønske om kirketællinger på landsplan, men hendes fokus er, at kirketællingerne i Fyens Stift er et redskab for menighedsråd og præster.
Også biskop Marianne Christiansen i Haderslev Stift, lægger vægt på, at tal over deltagelsen i folkekirkens aktiviteter først og fremmes tilhører det lokale plan, sognene.
”Vores kirketælling i Haderslev Stift er ikke kommet for at blive, men et øjebliksbillede. Jeg er helt på det rene med, at der kan indhentes mange tal til interessant forskning i folkekirken, men det er vores tælling ikke beregnet på. Hvis man konstant tæller, hvilket jeg ikke er tilhænger af, så får vi en talgørelse af folkekirken, som ikke nødvendigvis afspejler befolkningens kirkelige interesse. En kirketælling på landsplan kan desuden misbruges som et styringsredskab og giver måske et falsk billede af, hvad der betyder noget i det kirkelige liv, som tal ikke kan beskrive,” siger Marianne Christiansen.
I det kun et år gamle Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter mener rektor Hans Vium Mikkelsen, at det er en oplagt opgave for centeret at bearbejde en national kirkestatistik.
”Som et folkekirkeligt center for viden og udvikling kan vi kun understøtte, at der indsamles tal, som kan dokumentere de mange forskellige kirkelige aktiviteter, hvilket skaber baggrund for en saglig diskussion, der ikke kun henholder sig til fordomme og meninger,” siger Hans Vium Mikkelsen.
Han understreger, at det lige nu er op til det enkelte stifts biskop, om man vil medvirke i en samlet kirketælling eller i det hele taget vil tælle deltagere.
Leder af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet, lektor Hans Raun Iversen har været med til at udgive en række undersøgelser af folkekirkens hidtidige aktivitets- og deltagerstatistik. Han peger på, at et af problemerne ved at fremskaffe en statistik over folkekirken på nationalt plan er, at tallene fra kirketællingerne på nuværende tidspunkt ”ejes” af det enkelte stift og ikke af folkekirken som sådan.
”Logisk ville det være enten at stoppe tælleriet eller også at standardisere det, så alle deltager efter samme metode. Ellers kan vi ikke få fuldt udbytte af tallene,” siger han.