Prøv avisen

Forskere overdriver indvandreres religiøsitet

Danskerne tror, at muslimske indvandrere er langt mere religiøse, end de faktisk er. Det skyldes blandt andet en skævvridning i forskningen, der også har påvirket samfundsdebatten, mener RUC-professor

Danskerne tror, at muslimske indvandrere er langt mere religiøse, end de faktisk er. Det skyldes blandt andet en skævvridning i forskningen, der også har påvirket samfundsdebatten, mener RUC-professor

Danske forskere fokuserer alt for meget på religion, når de undersøger muslimske indvandreres hverdag. Det samme gør medierne, og det betyder, at mange danskere overser, at indvandrerne ikke kun er religiøse, men også ingeniører, konservative eller forældre.

LÆS OGSÅ:  Kontaktfamilier bryder isen til danskere

I et interview på videnskab.dk konstaterer professor Garbi Schmidt fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, at hun og mange andre islam-forskere har en religionsvidenskabelig baggrund og derfor fokuserer på religion frem for på de muslimske indvandreres ikke-religiøse sider. Skævheden følger med, når de udtaler sig til medierne.

Vi bliver ofte spurgt: Hvad mener muslimerne om det her?. Det, man ser, er, at religion er blevet meget definerende for indvandreres deltagelse i samfundet. Efter den 11. september 2001 kom religiøs identitet til at overskygge alt, siger Garbi Schmidt.

At det religiøse perspektiv er overrepræsenteret i såvel medier som forskning, skyldes blandt andet, at begge parter ofte henvender sig til muslimske organisationer som Muslimernes Fællesråd og Islamisk Trossamfund. Den skævhed betyder også, at andre indvandrere bliver trætte af at udtale sig offentligt, fordi de hele tiden bliver spurgt om deres religion.

Garbi Schmidt ønsker at gøre op med det noget ensidige fokus på religion, som hun også selv har bidraget til. For når forskerne har et sådant fokus, kan de også påvirke samfundsdebatten i en skæv retning.

Indvandrere bliver koblet sammen med religion. Det påvirker for eksempel også konvertitter, der får at vide, at de skal rejse hjem til det sted, som de kom fra. Det kan være lidt svært, hvis man er fra Hvidovre, siger hun.

Der er, mener Garbi Schmidt, behov for en større bredde i forskningen. Det betyder ikke, at man skal holde op med at studere religionen, men erkende, at mange muslimske indvandrere ganske enkelt ikke er særlig religiøse, hvilket en række undersøgelser da også underbygger.

Hun har selv kunnet konstatere det under sine omfattende feltstudier af indvandrermiljøer på Nørrebro, hvor hun for eksempel besøgte familier, der havde whisky stående på hylden, og som godt kunne kalde sig muslimer uden at være særlig religiøse af den grund.

Selvom tendensen fortsat går i retning af det religiøse fokus, mener Garbi Schmidt, at der er en ændring på vej i flere skandinaviske forskeres indstilling til islam og indvandrere. For at få et mere nuanceret billede er det også nødvendigt at fokusere på ungdomskultur, uddannelse og politik blandt mange andre ting. Som hun udtrykker det i interviewet med videnskab.dk:

I dansk og skandinavisk forskning har vi i mange år kigget på tørklæder, moskéer og ritualer. Men nu begynder der at komme fokus på de ikke-organiserede muslimer. Det er nyttigt at få hele spektret med. Selvfølgelig betyder religion noget for mange mennesker. Men der er også rigtig mange, for hvem den ikke er så vigtig, siger hun.

wiesener@k.dk