I hele verden har de nordiske lande uden sammenligning været protestantiske i længst tid. Men det er aldrig blevet undersøgt, om vores godt 500 lutherske år skulle have haft nogen betydning for den måde, vi opfatter lov og orden på.
”Der er et hul i litteraturen i forhold til, hvordan samspillet mellem teologi og retsopfattelse har været fra Reformationen og frem til i dag. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke teologiske normer og begreber der har indvirket på retsopfattelsen i Nordens sekulariserede samfund,” siger adjungeret professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen fra Københavns Universitet.
Sammen med et hold af forskere er Lisbet Christoffersen netop blevet bevilget 8,2 millioner kroner, der gør det muligt for forskerholdet, som består af teologer og jurister fra hele Norden, at sammenholde den eksisterende litteratur inden for kirke- og retshistorie. Forskerholdet har vundet en konkurrence udstedt af det europæiske humanistiske forskningsråd HERA. Ud af 605 projekter på tværs af Europa blev det nordiske og 17 andre projekter udvalgt.
”Vi vil finde frem til, hvordan vi bevidst og ubevidst har brugt vores lutheranske og protestantiske fortid til at skabe vores sekulære lovgivning,” forklarer Lisbet Christoffersen, der er projektleder for forskningsprojektet.
Projektlederen forklarer, at forskerne gennem hele projektet vil sammenligne Norden med Tyskland, et land, som gennem historien og frem til i dag har været præget af langt større religiøs pluralisme end Norden.
Selvom den tyske stat er religiøst neutral, præges den således af både protestanter, katolikker og reformerte, ligesom staten også – til forskel fra Norden – anerkender den kanoniske ret i den romersk-katolske kirke, som blandt andet forbyder skilsmisser.
Det samme er som nævnt ikke tilfældet i det hovedsagligt protestantiske Norden, hvor kirken efter Reformationen blev underlagt kongen.
”Projektets tese er blandt andet, at opfattelsen af kongen som lovgiver må have haft en særlig betydning for udviklingen af en sekulær, nordisk retsopfattelse, fordi andre religioner ikke har haft lige så stor mulighed for indflydelse som protestantismen,” fortæller Lisbet Christoffersen, som derfor også ser projektet som relevant, når 500-året for Reformationen fejres næste år.
I den sammenhæng er der især ét spørgsmål, som projektlederen håber at besvare med forskningen: Vil vores opfattelse af rettens grundlag blive ændret, nu hvor Danmark og de andre nordiske lande i langt højere grad end tidligere præges af forskellige religioner og kulturer?
”Det er et spørgsmål, som gør vores projekt relevant for andre lande i Europa, som ligesom de nordiske lande præges af forskellige religioner,” siger hun.
Det indledende møde i København er allerede holdt, og forskningsprojektet er derfor begyndt.
”Nu har vi endelig fået midlerne, drøftet opgavefordelingen, og så handler det bare om at komme i gang,” siger Lisbet Christoffersen.8J