I USA rangerer selvmord som en af de 10 hyppigste dødsårsager, men hvis man udelukkende undersøgte dødsårsagerne blandt den troende del af befolkningen, ville selvmord med god sandsynlighed figurere langt længere nede på årsagslisten.
Det gælder i hvert fald for kvinder, viser en undersøgelse foretaget af The American Medical Association, AMA, som er USA’s største lægeforening.
Undersøgelsen, som begyndte i 1996, er led i en større analyse af amerikanske kvinders helbred, hvor 89.709 kvinder har deltaget. De fleste af kvinderne er hvide, kristne sygeplejersker.
Kvinderne skulle blandt meget andet svare på, om de er troende, og hvor ofte de går i kirke.
I løbet af undersøgelsen har lægeforeningen fundet et klart sammenfald: Kvinder, der ikke går i kirke, er i fem gange så stor risiko for at tage deres eget liv i forhold til kvinder, der går i kirke minimum én gang om ugen.
”Religion og spiritualitet er muligvis ikke en ressource, som bliver værdsat nok blandt læger og psykologer,” siger en af undersøgelsens bagmænd, professor Tyler J. VanderWeele, til lægeforeningens tidsskrift JAMA.
”Med undersøgelsens konklusioner vil vi dog ikke antyde, at man fra lægelig side skal opfordre selvmordstruede patienter til at gå i kirke. Men for patienter, som allerede er religiøse, kan kirken være et sted, de skal opmuntres til at tage hen for at finde et socialt fællesskab, som giver mening for dem,” fortsætter Tyler J. VanderWeele, der forsker i sygdommes årsagssammenhænge på Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston i delstaten Massachusetts.
Undersøgelsens resultat overrasker ikke psykiatriprofessor Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup, der forsker i svær depression.
”Det er et forudsigeligt resultat, og jeg er overbevist om, at det også gælder mænd, og at resultatet vil være det samme i de fleste andre lande, heriblandt Danmark,” siger Poul Videbech.
Han henviser til, at der findes adskillige kristne og andre religiøse retninger, hvor selvmord er yderst tabubelagt.
Heller ikke Elene Fleischer, der er ph.d. i suicidologi, altså læren om selvmord, er overrasket over undersøgelsens konklusion.
I en mail henviser hun til den franske sociolog Émile Durkheim, der med sin bog ”Selvmord” fandt lignende resultater allerede i 1897.
Sammenhængen mellem religion og lave selvmordsrater bakkes ligeså op af statistikker verden over. Eksempelvis viser en Gallup-undersøgelse, at der er en tendens til at være højere selvmordsrater i lande, hvor religion ikke opmuntres.
Depressionsforsker Poul Videbech mener da også, at man bør læne sig op ad statistikken og gøre en dyd ud af at spørge ind til folks religiøse overbevisning, når man undersøger, om de er i risiko for at begå selvmord.
”Hvis patienten er religiøs, kan det bruges som et værktøj, og det bør læger tage langt mere seriøst, end det har været tilfældet tidligere,” siger depressionsforskeren, som har oplevet, at der blandt læger har været en berøringsangst for at tale om religion med patienterne.
Poul Videbech understreger dog, at ateister ikke kan bruge undersøgelsens resultat til noget.
”Hvis religiøse mennesker kan finde trøst i troen, er det alle tiders. Men det er ikke en opgave for en læge at begynde at missionere og pådutte patienterne en tro. Hvis man er i fare for at begå selvmord, har man krav på medicinsk behandling. Det ville ikke være at tage sine patienter alvorligt, hvis man fortæller dem, at de bare skal begynde at gå i kirke,” siger Poul Videbech.