Forskning viser, at bøn kan lindre smerter

Bøn og håndspålæggelse fra andre troende kan både lindre smerter og skabe positive forventninger, viser ny forskning. Troen udløser en slags placeboeffekt

En bøn om dagen holder lægen væk, viser ny forskning.
En bøn om dagen holder lægen væk, viser ny forskning. Foto: .

En bøn om dagen kan holde lægen væk.

Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener. Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt.

Stud.mag. ved Afdeling for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Ella Paldam har samlet den hidtil største database med 800 beretninger om helbredelser i karismatiske kirker i Danmark. Hendes forskning viser, at forbøn kan have samme positive virkning som visse former for alternativ behandling.

"Bøn kan helbrede, hvis man tror nok på det. Det samme kan man sige om forskellige former for alternativ behandling som zoneterapi eller kiropraktik. Meget tyder på, at troen på og forventningen til, at behandlingen virker, kan give et positivt resultat," siger Ella Paldam.

Uffe Schjødt, postdoc ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet mener ligeledes, at bøn kan lindre smerter.

"Der er ingen tvivl om, at tro kan have positive effekter på mange forskellige lidelser. Generelt ved vi, at patientens tro på, at en behandlingsform virker, kan være positivt medvirkende til behandlingens effekt. Denne effekt minder om den såkaldte placeboeffekt, som virker bredt på de fleste lidelser, men som primært hjælper på psykosomatiske lidelser som smerte og velbefindende. Sådanne effekter findes sandsynligvis både i religiøse, alternative og konventionelle behandlingsformer," siger Uffe Schjødt.

Ella Paldam siger, at forbønnen er mest effektiv i de tilfælde, hvor den er forbundet med en kropslig oplevelse.

"Kropslige oplevelser under forbønnen indgår i en slags positivt forstærkende cirkel, som øger modtagerens forventninger under bønnen. For eksempel kan en håndspålæggelse i en kristen forbøn være med til at øge virkningen," forklarer Ella Paldam.

Uffe Schjødt er kendt for sine hjerneskanningsforsøg med unge kristne fra Indre Mission. Forskningen dokumenterer, at det giver positive udslag, når de unge for eksempel beder fadervor.

"Bønnerne aktiverer et område, som normalt er forbundet med forventningen om en belønning, hvilket tyder på, at de kristne motiveres af forventningen om, at noget godt skal komme ud af bønnen. Vi så i et andet forsøg, at unge kristne, som modtager bøn fra en karismatisk helbreder, faktisk nedregulerer aktiviteten i områder, som har at gøre med kritisk opmærksomhed," siger Uffe Schjødt.

Selvom bøn kan lindre smerter, må man ikke opfatte det som en ny mirakelkur. Det mener ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Else-Marie Jegindø, der forsker i smertehåndtering hos religiøse versus ikke-troende mennesker.

"Forsøgene viser, at bøn kan virke smertelindrende. Men det er vigtigt at få med, at det kun er for meget dedikerede mennesker, som i forvejen har erfaring med at bruge bøn som en coping-strategi (en måde at klare udfordringer på, red.), og som har erfaringer med, at bøn kan hjælpe dem, når de har det svært. Det vil derfor være forkert at sige, at bøn i sig selv lindrer smerte hos alle mennesker. Når ikke-religiøse deltagere siger den samme bøn, oplever de ikke nogen smertelindring," understreger hun.

Hun er derfor meget kritisk over for at se bøn som et decideret behandlingsmiddel til folk, som ikke har den store religiøse erfaring.

"Mange syge kan blive forført til at famle efter håb på steder, hvor der ikke er belæg for det," advarer Else-Marie Jegindø.

schelde@kristeligt-dagblad.dk