Prøv avisen

Forslag: Folkekirken bør indføre skilsmisseritual

Ifølge Danmarks Statistik blev 14.936 ægtepar skilt i 2018, hvor procentdelen af ægteskaber, der ender i skilsmisse, lå på 46,5 procent. Men kirken er ofte fraværende ved skilsmisser. Her Sankt Johannes kirken i København. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

En skilsmisse rummer så store eksistentielle spørgsmål, at folkekirken bør spille en rolle, lyder det fra sognepræst, der præsenterede et bud på et kirkeligt skilsmisseritual ved en gudstjeneste i går. Provst er dog betænkelig: Vi skal holde fast i forventningen om, at et ægteskab er ”til døden jer skiller”

Folkekirken formår i dag at sætte rammerne om mange af de største milepæle i menneskers liv med både dåb, bryllupper og begravelser. Men når det kommer til en af de mest omvæltende og efterhånden ganske hyppige livsbegivenheder, skilsmissen, er kirken ofte fraværende. Og det er en fejl, mener sognepræst i Brønshøj Kirke i København Peter Nejsum.

”En skilsmisse rummer så store eksistentielle spørgsmål om både sorg, skyld og afmagt, at det giver mening at indføre et ritual. Det er en oplagt anledning til at tale evangeliet ind i den krisetilstand, man er i,” siger Peter Nejsum.

Han har derfor formuleret sit bud på et skilsmisseritual, der blev afprøvet ved en gudstjeneste i Godthaabskirken på Frederiksberg i går. Ritualet er desuden trykt i tidsskriftet Kritisk forum for praktisk teologi og minder om en blanding af en begravelse og et skriftemål, forklarer Peter Nejsum.

Ifølge Danmarks Statistik blev 14.936 ægtepar skilt i 2018, hvor procentdelen af ægteskaber, der ender i skilsmisse, lå på 46,5 procent.

Idéen om et skilsmisse- ritual får opbakning af tidligere sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i København Mogens Hansen.

Han prøvede selv at udføre et lignende ritual for nogle bekendte i slutningen af 1990’erne, da han havde oversat det, der blev brugt i Svenska kyrkan. Det blev taget godt imod af de medvirkende, husker Mogens Hansen, som siden da har været tilhænger af idéen.

”Hvis jeg skulle bestemme, ville der være et skilsmisse-ritual i folkekirken, som mange mennesker uden tvivl ville have glæde af. Lidt friskfyr-agtigt kan jeg spørge, hvorfor kirken skal være der ved hoveddøren, når folk bliver gift, men ikke ved bagdøren, når mange ægteskaber forliser? Hvis kirken har nogen opgave, må det da være at hjælpe mennesker ved at give dem syndernes forladelse. Og det er netop, hvad skilsmisseramte har brug for,” siger han.

Mogens Hansen anvendte kun ritualet den ene gang og har ikke mærket nogen stor folkelig interesse for det siden.

Teologisk har der imidlertid været en vis interesse for at debattere fænomenet. For eksempel var der en længerevarende debat om psykoterapeut og daværende sognepræst Ilse Sands bud på et skilsmisseritual i 2008. Og i 2015 foreslog Anna Mejlhede, sognepræst i Holmens Kirke i København, et ritual i folkekirken for skilsmisseramte, da hun blev interviewet til ugebladet Femina.

Men det er en dårlig idé, mener sognepræst Morten Brøgger fra Kirke Stillinge Sogn i Slagelse. Han tror, at indførelsen af sådan et ritual vil gå ud over folkekirkens troværdighed, når det handler om vielser.

”Jeg tror, det bliver en svækkelse af vielsesritualet, hvis man i folkekirken ritualiserer den overgang, som en skilsmisse er. Især vielses- ritualets løfte om troskab, til døden os skiller, kommer til at klinge hult i en kirke, der samtidig har et ritual for det modsatte. Vi ved jo alle, at skilsmisse er en kendsgerning, og at mange mennesker står i en vanskelig situation efter sådan en. Dem skal kirken være der for, blandt andet gennem sjælesorg, men det er for meget at lave et ritual ud af det,” siger han.

Det samme mener generalsekretær i Luthersk Mission Søren Skovgaard Sørensen, der foreslår, at folkekirken hjælper skilsmisseramte på andre måder end ved at lave ritualer.

”Jeg synes, det er vigtigt, at kirken betoner, at et ægteskab er eviggyldigt. Det er der en masse i tiden, som modsiger, og det synes jeg ikke, kirken skal give medvind ved at lave et decideret skilsmisse-ritual. Til gengæld skal kirken anerkende, at mange mennesker står i en vanskelig situation og har det svært på grund af forliste ægteskaber,” siger han.

Heller ikke domprovst i København Anders Gadegaard er umiddelbart begejstret for idéen.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi har den forventning i det kirkelige budskab, at vi i ægteskabet vil elske og ære hinanden, til døden os skiller. Og det siger jeg, selvom jeg selv er skilt og gift to gange i kirken. Jeg tror, der vil gå noget af det, hvis vi også ritualiserer modsætningen, når det ikke lykkes for et par. Den situation skal selvfølgelig accepteres, men det vil give det en forkert betydning at ritualisere den,” siger han og tilføjer, at det dog giver god mening, hvis nogen i en skilsmissesituation opsøger en præst for at få sjælesorg, at præsten i den sammenhæng går ind i kirkerummet og tilsiger syndsforladelsen.

”Men da er det netop integreret i et sjælesorgsforløb og ikke givet selvstændig status som et ritual,” siger han.