Overalt i landets kirker rejser danskere sig fra kirkebænken søndag og fremsiger trosbekendelsen, som i århundreder sammen med kirkens andre bekendelser og Luthers lære har sat rammerne for folkekirkens liv.
Men det skal være slut, hvis det står til vært på DR P1-programmet ”Mennesker og tro” Anders Laugesen. Hvis danskerne i fremtiden skal kunne kalde sig et kristent folk med en folkekirke, så må det ske på de skiftende tiders præmisser, og derfor kan folkekirken ikke ensidigt hvile på bekendelserne og Luthers teologi, skriver Anders Laugesen i tidsskriftet Dansk Kirketidende.
Folkekirken skal gøre, som kirkefaderen Grundtvig oprindeligt ønskede, og frigøre folkekirken for konfessioner.
”Efter min opfattelse skygger den konfessionelle folkekirke i dag principielt for den frihed, som kan sikre en folkekirke i overensstemmelse med folkets mangfoldige trosforestillinger,” skriver han.
Langt hovedparten af danskere påvirket af nye religiøse idéer er medlemmer af folkekirken og opfatter sig selv som kristne. Der er derfor ved at udvikle sig religiøse forestillinger, som ikke bliver reflekteret ind i folkekirkens rum, mener Laugesen. Samtidig gør folkekirkens bundethed til bekendelserne ”præsterne ufrie og skaber (…) en udbredt frygt for statsinstitutionens indbyggede linjevogtersystem”.
”Måske er det derfor rettidig omhu allerede nu at arbejde med tankerne om en konfessionsløs folkekirke med plads til alle, der bekender sig som kristne.”
Det er et fremragende forslag, mener Jette Dahl, stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift.
”Jeg synes, det kunne være spændende at arbejde med en konfessionsløs kirke. Vi bekender troen til Jesus Kristus og ikke til hverken Luther eller Grundtvig. Det er min erfaring som stiftspræst for åndeligt søgende, at mennesker står af over for mange af kirkens dogmer og over for den lutherske syndspessimisme. Ofte virker det, som om det er Luther, vi som kirke tror på,” siger hun.
Jette Dahl har før sin nuværende stilling været sognepræst i 25 år, og som præst kan man længes efter en frihed til at forkynde det, man har på hjerte frem for at skulle holde sig inden for en snæver luthersk ramme, siger hun.
”Jeg møder mennesker, som fortæller om troserfaringer med reinkarnation og mødet med engle og afdøde. Det kan vi som præster ikke tillade os at afvise eller tale om som ’forkert’. Troen skal i stedet vækkes til live ved, at vi taler om, at Gud også er en iboende kraft i alle mennesker.”
Tidligere rektor på Præstehøjskolen Niels Thomsen finder ligeledes forslaget glimrende. Siden frihedslovene i 1800-tallet, som Grundtvig var med til at fremme, har rummelighed været en grundværdi for folkekirken, påpeger han. Men i 1992 fik kirken en lov om gejstlige læresager, som betyder, at kirkens bekendelser i dag kan bruges som del af en ”ulidelig juridisk forfølgelsesordning,” mener Niels Thomsen.
”Som jeg læser forslaget, handler det om almindelig hæderlighed, og han henviser med rette til Grundtvig, som ønskede en kirke med frie ritualer og frihed for præst og menighed,” siger han.
”Når man i dag kan bruge konfessionerne til at true åbenmundede præster med bål og brand, så skaber det kun hykleri, for en masse præster mener alt muligt, men tør ikke sige det. Vi har ingen glæde af, at folk opfatter præster som hyklere. Så konfessionerne burde kun optræde som en vejledning eller et mærke på, hvad der har været i vores tradition i mange hundrede år,” siger Niels Thomsen.
Flere præster, Kristeligt Dagblad har talt med, er dog imod idéen. Det ville skade kirken, hvis man pillede de teologiske rammer ud af den, mener sognepræst Kristian von Späth fra Messiaskirken nord for København, som har arbejdet med at bygge bro til nyreligiøse miljøer blandt andet med mantrasang i kirkerummet.
”Folkekirkens teologer er håbløst bagefter i forhold til at reflektere over folks nyreligiøse erfaringer. Men det må være ganske klart, hvad kirken står for, og jeg er bekymret over tanken om en konfessionsløs kirke, hvor alle mulige, subjektive, vilkårlige tolkninger kan være lige gode. Det er de ikke. En kristen tolkning af reinkarnationslæren kan for eksempel aldrig blive legitim,” siger han.
Det er mere sandsynligt , at folkekirken holder op med at eksistere, end at Danmark får en bekendelsesløs folkekirke, mener Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. På verdensplan findes der enkelte kirker med protestantiske rødder, som ikke betragter deres bekendelse som absolut autoritet, så det er muligt.
”Men at folkekirken har bekendelser, gør den faktisk rummelig. Der bliver noget at diskutere. Samtidig giver det kirken en identitet, der rækker ud over egne grænser. Blev folkekirken konfessionsløs, ville den blive et rent nationalt fælleskab. Fællesskabet med andre kirker ville forsvinde. Bekendelserne gør, at andre kirkesamfund kan identificere folkekirken som kristen kirke. De danner baggrund for gensidig anerkendelse.”