Forslag fra Dansk Folkeparti om kirkegang møder kritik fra præster

Som indvandrer skal man ifølge Martin Henriksen (DF) deltage i kristne højtider for at blive dansk. Men man kan ikke pådutte folk en religion, lyder kritikken fra præster på begge fløje

Skal man være født i Danmark, kunne tale sproget, eller er det nok at føle sig dansk? Eller skal man som indvandrer tage kristendommen til sig? Arkivfoto.
Skal man være født i Danmark, kunne tale sproget, eller er det nok at føle sig dansk? Eller skal man som indvandrer tage kristendommen til sig? Arkivfoto. . Foto: Michael Drost-Hansen.

De seneste måneder har der kørt en tilbagevendende diskussion om, hvornår man egentlig kan kalde sig dansker.

Skal man være født i Danmark, kunne tale sproget, eller er det nok at føle sig dansk? Eller skal man som indvandrer tage kristendommen til sig?

”Ifølge Grundloven har vi trosfrihed i Danmark, men hvis man kommer her til landet som indvandrer, skal man i hvert fald tilegne sig viden om kristendommen og deltage i de kristne højtider, for at man kan blive dansk,” sagde Dansk Folkepartis Martin Henriksen i torsdagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge Martin Henriksen er kendskab til kristendom og deltagelse i kristne højtider en del af den danske kulturpakke, som man som indvandrer skal sætte sig ind i for ”at opleve de ting, som samler flertallet af befolkningen i nogle fælles ritualer og traditioner.” Men forslaget kritiseres af præster fra flere fløje af kirken.

”Det giver ingen mening, at hverken jeg eller politikere eller nogen som helst påtvinger folk traditioner og identitet,” siger sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro Pernille Østrem, der hører til på kirkens liberale fløj.

Hun understreger, at mange indvandrere er glade for at komme i kirken og har stor glæde af det. Men derfra og til at sige, at de skal påduttes kristendommen for at blive danske, er der langt.

”Hvis vi går ud i Nørre Snede Sogn og spørger almindelige danskere, vil jeg tro, at mange, som ikke føler særlig tilknytning til kristendommen, vil føle sig danske. Hvorfor skulle der gælde andet for indvandrere?”, spørger hun.

Også på den kirkelige højrefløj er man uenig med Martin Henriksen. Ifølge sognepræst i Uggeløse Kirke Marie Høgh er forslaget i konflikt med religions- og åndsfriheden.

”Den åndelige frihed går altid forud for den politiske frihed. Den frihed, hvert enkelt menneske har i Danmark, har vi fået af kristendommen. Det er en frihed til at tænke og tro, som vi vil. Også en frihed til ikke at være kristen,” siger hun.

Marie Høgh understreger dog, det kan hjælpe på integrationen af indvandrere, hvis de begynder at komme i kirkelige kredse. Men det vigtigste er, at man udviser loyalitet for danskerne og dermed også accepterer den danske kirke.

”Vi ser, at mange integrationsproblemer forsvinder, når muslimer eksempelvis konverterer til kristendommen. Men vigtigst af alt man skal respektere, at kristendommen er den åndelige grundklang i Danmark. Samfundet skal altså ikke indrettes efter islam, men det er helt ens eget valg, om man vil komme i kirken,” siger hun.

Både Marie Høgh og Pernille Østrem mener, at indvandrere kan have glæde af at komme i kirkelige sammenhænge og lære om kristne traditioner, musik og kultur. Men det skal være et valg. En forpligtelse til at markere kristne højtider vil ikke få folk til at blive kristne, mener Marie Høgh.

”Tro er noget, der bliver skænket. Man vil jo ikke bare blive kristen af at fejre jul, det er der jo for eksempel også mange ateister, der gør,” siger hun.

Den danske identitet bliver desuden ikke defineret af religion, mener Pernille Østrem.

”Identiteten ligger i hjertet og sjælen, og det er kun en selv, der kan vurdere, om man er dansk.”