Forslag: Ikke alle menighedsråd skal bære udgifter til pension

Medlemmer af rådet, der følger folkekirkens fælles økonomi, mener, at kun sogne med kirkefunktionærer ansat som tjenestemænd fremover skal betale for deres pension. Udgiften kan løbe op i et trecifret millionbeløb

Udfordringen er pest eller kolera, siger Tom Ebbe Larsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn, om løsning på de store pensionsudgifter.
Udfordringen er pest eller kolera, siger Tom Ebbe Larsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn, om løsning på de store pensionsudgifter. Foto: Jesper Plembech.

I de kommende år får folkekirken brug for millioner af kroner, når tjenestemandsansatte kirketjenere, kordegne og organister går på pension. Pengene kan fra 2018 ikke længere findes i folkekirkens fælles kasse, fællesfonden. Derfor er der brug for en ny model til betaling af medarbejdernes pensioner.

Et forslag fra Kirkeministeriet har ifølge et notat, som tidligere er omtalt i Kristeligt Dagblad, været besparelser i den fælles økonomi, som kan betale pensionerne. Eller at hæve kirkeskatten.

Flere har påpeget, at der ikke kan findes besparelser til pensionerne på fællesfonden, den fælles pengekasse. For det vil gå ud over mellemkirkeligt arbejde, kirkemusikskoler, efteruddannelse og folkekirkens it. Eller det kan måske ligefrem koste præstestillinger.

En række repræsentanter fra folkekirkens stifter, som har til opgave at følge med i den fælles økonomi, har mødtes, og de foreslår en tredje løsning.

”Udfordringen er pest eller kolera,” siger Tom Ebbe Larsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn i Silkeborg og medlem af budgetsamrådet, som skal følge udviklingen i fællesfonden. Han var blandt initiativtagerne til mødet.

”Derfor finder vi, at den bedste anbefaling vil være, at der skal findes frem til, hvilke sogne det er, der har haft de pågældende ansat, og så lade disse sogne deles om udgiften til pensionerne. Det giver lidt ekstra arbejde til Kirkeministeriet her og nu, men på længere sigt anser vi det for den mest rimelige løsning,” siger han.

”Vi ønsker udfordringen løst nu, således at det ikke er det, der skal overskygge de kommende møder og år,” understreger Tom Ebbe Jakobsen.

Andre i folkekirken har talt for en solidarisk løsning, hvor alle menighedsråd betaler lige meget. En løsning på problemet skulle have været drøftet mellem repræsentanter for folkekirken, Kirkeministeriet og kirkeministeren den 8. juni, men mødet blev udsat på grund af valget. Et nyt møde ventes derfor først berammet, når en ny regering er tiltrådt.

Folkekirkens forpligtelse til udbetaling af pensioner til tjenestemændene udgør to milliarder kroner pr. 2007, har Kirkeministeriet beregnet.

Siden har Fællesfonden gennem henlæggelser, blandt andet med penge fra et nyt arbejdsgiverbidrag fra menighedsrådene, betalt en del af det samlede beløb, som skal udbetales frem mod 2040, hvor forpligtelsen menes at høre op.

”Siden vi fik den første undersøgelse som viste, at tjenestemandsansatte kirkefunktionærer ønskede at gå tidligere på pension end ved 67 år, har regeringen indført en tilbagetrækningsreform,” siger Tom Ebbe Jakobsen.

”Den betyder sandsynligvis, at mange kirkefunktionærer nu alligevel vælger at gå senere på pension, fordi det bedre kan betale sig rent økonomisk. Det kan betyde, at pensionsforpligtelsen bliver mindre lige nu og her. Derfor ønsker vi også, at Kirkeministeriet skal foretage en ny beregning af, hvornår de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer rent faktisk ønsker at gå på pension,” siger Tom Ebbe Jakobsen.

Han er ud fra materiale fra Kirkeministeriet kommet frem til, at der ud af den samlede pensionsforpligtelse mangler at blive betalt 529 millioner kroner i pension, som skal findes på den ene eller den anden måde.