Prøv avisen

Forslag: Kirken kan bygge bro mellem landbrug og landsbyer

Hvis de lokale menighedsråd vil gå ind i problemstillingen, hilses det velkomment af Carsten Abild, formand for bestyrelsen i landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Foto: Carsten Andreasen

En tidligere landspolitiker for Venstre foreslår, at folkekirken kan mægle, når landbrug og lokale borgeres interesser kommer på kollisionskurs. Kirken skal passe på med at blande sig i landbrugsfaglige spørgsmål, lyder det fra grønne stemmer i kirken

Folkekirken kan spille en rolle som mægler, når dialogen mellem storlandbruget og borgerne går i hårdknude. Det foreslår tidligere landspolitiker for Venstre Jens Christian Larsen, der sammen med sin familie driver et landbrug ved Frederikshavn i Nordjylland. Han er også folkevalgt repræsentant i Landboudvalget i LandboNord, der er en sammenslutning af fem landboforeninger.

”Det er min opfattelse, at den lokale sognekirke sammen med andre parter kan komme til at spille en rolle i debatten om storlandbrug i de små lokalområder, ligesom kirken også har engageret sig på anden måde for at være med til at holde liv i lokalsamfundene, somme tider som den eneste institution, der er tilbage,” siger Jens Christian Larsen.

”I dag kan større landbrug have jordområder inde i også de små sogne. Vores arbejde går ud på at støtte landdistriktsudviklingen, og der kan vi konstatere, at de landsbyer, som ligger i distrikterne, ikke har samme behov for landbruget længere. Målet er at få skabt et nyt samspil mellem dem, der bor der, og landbruget, også de store enheder, og det er en opgave for begge parter, som jeg godt mener, at kirken kan få en gunstig indflydelse på,” siger den tidligere venstre-politiker, der på vegne af LandboNord planlægger en konference i maj om, hvordan man skal forholde sig, hvis storlandbrugene for alvor kommer til de små lokalområder.

Hvis de lokale menighedsråd vil gå ind i problemstillingen, hilses det velkomment af Carsten Abild, formand for bestyrelsen i landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

”De lokale menighedsråd kan sagtens spille en rolle i det lokalområde, de bor i. Nogle steder er de begyndt på det, men flere kunne sagtens engagere sig. Der er jo tale om de ældste råd i Danmark, så selvom det drejer sig om landsbrugsfaglige spørgsmål, er jeg sikker på, at parterne vil lytte til dem. Menighedsråd har jo også et ansvar for det lokalområde, de bor midt i, og derfor vil det være en naturlig opgave for dem også at forholde sig til problemstillingen, hvis et storlandbrug vil etablere sig tæt på kirken og tæt på andre borgere med de kontroverser, det kan medføre,” siger Carsten Abild, som peger på, at foreningen ofte hører om sager, hvor for eksempel store minkfarme ønsker at eta- blere sig i et lille lokalområde, hvilket kan give stridig-heder.

Han mener også, at menighedsrådene med fordel kan engagere sig, når det hand-ler om bevarelse af skoler, øget bosætning i yderområder og bevarelse af arbejdspladser.

Formand for Grøn Kirke Keld Balmer Hansen advarer imod, at menighedsråd på landet blander sig direkte i landbrugsfaglige spørgsmål.

”Vores vinkel som Grøn Kirke har i landområderne været et fokus på kirken som jordbesidder og en opfordring til, at man ikke bare anvender jorden på automatpilot, men anvender den så kreativt som muligt. Går man som en lokal kraft ind og blander sig i lokalområdet, risikerer man at få næsen i klemme. Men jeg vil sige, at hvis en lokal sag får hadet til at blusse op, så er det det, kirken skal forholde sig til. Hvis en minkfarm etableres i et lokalområde, vil det ske efter gældende lov og med tilladelse fra de nødvendige offentlige instanser. Kirkens stemme kunne i sagen være, at vi skal behandle hinanden ordentligt, der skal være tid til forsoning og næstekærlighed, så en uenighed ikke risikerer at smadre et lokalsamfund. Her tror jeg godt, at flere sognekirker kunne spille en aktiv rolle,” siger Keld Balmer Hansen.

Hasse Neldeberg Jørgensen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er leder af det fælles folkekirkelige projekt Kirken på Landet, der er et samarbejde mellem forskellige kirkelige aktører. Han mener, at de lokale sognekirker godt kan diskutere, hvor meget man skal gå ind i lokale konflikter, for eksempel mellem storlandbrug og borgerne.

”Det er vigtigt, at vi passer på, at der i konkrete sager ikke tales på folkekirkens vegne, for det er der ingen, som kan. Men et lokalt menighedsråd har muligheden for at betone, at kirken kan skabe et rum for udveksling af meninger, når det gælder landbrug og dyrkning af jord, for et menighedsråd har også ansvar for skaberværket. Her kan kirken måske komme til at fungere som en moderator. Kirken er også med til at diskutere, hvordan vi i lokalsamfundet for eksempel skal forholde os til de nye naboer, flygtningene. Men om et menighedsråd skal have en holdning til etikken i landbruget, kan nok diskuteres. Rådet har dog med sin folkelige forankring en enestående mulighed for at skabe rum for samtalen,” siger Hasse Neldeberg Jørgensen.